Hvordan samler man al den tilgængelige viden i verden - og på en måde, som gør den ekstremt brugbar og nyttig?

Google, Wikipedia, Youtube, Amazon og Skype: Et fælles vidensmonopol

Google har længe snakket om ambitionen om at have en database over al den nyttige viden der er i verden. Men hvad hvis man koblede både Google, Wikipedia, Youtube, Amazon's e-bøger, Skype, podcasts som "Harddisken" på P1 og forskellige slags computerspil og læringsspil sammen? Det kunne potentielt blive til verdens største læringscentral eller læringssite?

Så har man også adgang til alle de primære kanaler, som kan bruges i undervisning, fjernundervisning og selvstudier.

Man kunne skabe en frit tilgængelig database med al viden i verden og præsenteret på en måde, så vidensbasen flugtede godt med de forskellige faglige discipliner, som der er i verden inden for humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab og professioner såsom fysioterapeut, pædagog eller læreruddannelsen. Det kunne herfra blive en stor uddannelses- og læringscentral.

Man kunne i princippet gøre al uddannelse og læring frit tilgængelig, og blive en konkurrent til dyre uddannelser som Oxford og MIT.

Hvem er det til fordel for?

Målet er altså et 100 % frit og gratis læringssite. Det vil gavne fattige børn og unge, som ikke har råd til en Oxford uddannelse. Det vil være til fordel for unge, og store  børn, som er forud for sin alder, og som vil hurtigt frem. Det vil desuden gøre unge i stand til at supplere én uddannelse og en "major" med en eller flere "minors."  Altså en ny type polymater. Det vil også kunne være til fordel for studerende , som kan lide at "lege" sig til læring via computerspil. Det kan også være en god ting for unge og store børn, som gerne vil blive boende i eget land eller hjemme hos mor og far, eller som ikke har finansielle midler til at flytte til udlandet. Og endelig skal du kunne tage en uddannelse, hvis du i princippet blot har adgang til en smartphone.

Der vil være noget for alle de sanselige læringsfunktioner. 1. At læse det: Wikipedia og Amazon's e-bøger samt info fra Google, 2. At se det/det visuelle: Youtube læringsvideoer og dokumentarfilm, 3. At lytte til det: Podcasts såsom "Harddisken" fra P1, samt 4. At gøre det (learning by doing): Computerspil og gamificeret læring. Det vil altså kunne integrere alle de forskellige måder, man lærer på.

Fra Børnehaveklassen til Post Doc

Man vil kunne bruge sitet lige fra børnehaveklassen og indskolingen, og op til Ph.D. og post doc programmer samt doktordisputatser.

Man skal først og fremmest have udviklet sofistikeret kunstig intelligens, som jeg har skrevet om i indlægget. "Den teknologiske eksplosion" under "Vilde idéer." Denne kunstige intelligens skal vurdere dine lektier, afleveringer, rapporter og svar på læringssitet. Det vil tage al for lang tid at gennemgå materialet fra 100 millioner brugere, hvis eksempelvis Warren Buffet kun har doneret, hvad der svarer til 100 undervisere på forskellige trin til uddannelses-sitet. Opgaverne kan være "kryds af" med for eksempel 4 forskellige svarmuligheder per spørgsmål. Men det kan også være "open ended" svar, hvor en A.I. skal vurdere et unikt kreativt svar. Det kan opstilles, som computeranimerede figurer, som illustrerer en distinkt social interaktion i forhold til en profession og en opgave på arbejdet. Den studerende, som læser til socialrådgiver, krydser så af i en efterfølgende svarblok med givne svar, eller leverer et unikt, selvstændigt svar efter hver illustreret situation og handling. "Hvad var det rigtige at gøre i den givne situation og kontekst?" "Hvilke faktorer skulle man i særlig grad tage højde for?"

Udover animerede illustrationer kunne man også have skuespillere udspille en situation på video, som man skal tage højde for i en læringssituation eller i forbindelse med at tage sig en uddannelse.

Noget af det vil være lidt ligesom at bestå teoridelen ved erhvervelse af kørekort. Men det kan også gøres meget mere kreativt, hvor den studerende indsender en 35 siders rapport, som en A.I. så bedømmer, giver kritik/feed back og en karakter. Så der skal forskes i og udvikles dygtige undervisere og lærere baseret på A.I.

Kunstig intelligens som superunderviser

Hvordan laver man en A.I. som er superunderviser? Ja. I indlægget "Superheltedragten og den kunstigt intelligente kasket" under kategorien "Vilde idéer" kommer jeg ind på, hvordan det i princippet kunne fungere.

Man kunne give de dygtige menneskelige undervisere en kasket på fyldt med elektroder, som kan afkode deres hjerneaktivitetet og kognitive hjernefunktioner ned i mindste detalje. De tager så kasketten på i forbindelse med undervisning. De har den på, når de har forelæsninger og afholder kollokvier. Den er også på, når de bedømmer rapporter, giver feed back og i forbindelse med eksamenssituationer. Har man tilpas mange dygtige undervisere med til eksperimentet, vil der efter et par år være en stor pool af kvalificeret undervisningsmateriale og kognitiv data fra undervisningssituationer, som kan kobles til forskellige A.I.'s. Ikke kun data baseret på forelæsninger, men også andre undervisningssituationer såsom kolokvier, som er en slags klassebaseret workshops med måske kun 10-20 studerende. Dette forarbejde skal nok gå et par år forud, førend at sitet kan launches. Men de forskellige A.I. kan også få adgang til Youtube, og se foreslæsningsvideoer, TEDxTalks og Big Think Talks med de dygtigste undervisere fra hele verden. På den måde får de inspiration til, hvad der gør en god lærer og underviser. Menneskelige undervisere kunne indvie de forskellige A.I's i de første 5-10 undervisere, som de synes gør det rigtig godt på nettet, hvor de får at vide, hvorfor de synes, at lige præcis disse undervisere er dygtige. Her er noget arbejde at lave for underviserne fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Gå på jagt efter det bedste pensum

De kan få adgang til Big Data inden for de enkelte emner, og sammen med de tilkoblede supercomputere afsøge Googles databaser og Amazon's e-bøger i forsøget på at finde det bedste pensum skrevet af de bedste undervisere og forskere. Er den kunstige intelligens sofistikeret og avanceret nok, vil den efter et stykke tid begynde at danne sin egen mening om, hvad der er godt læsestof og godt pensum med mest kvalitet. Det kan være en afvejning af, hvad der er forholdsvis letforståeligt, og hvad der forklarer det mest relevante i forhold til hver uddannelse. Hvilke undervisningsbøger er mest elegant skrevet og mest velskrevne? Og hvilke undervisningsbøger har de bedste illustrationer osv.?

Der skal selvfølgelig være forskel på, om det er en kandidatuddannelse i bioteknologi, hvor man kan forsøge med et højt lixtal eller en lærebog til uddannelsen som auto-mekaniker, som skal være mere letspiselig.

Avatar underviser

Nogle af A.I.erne kan så få en animeret grafisk avatar-figur, som præsenterer stoffet, og som man evt. kan interagere med via skype eller via en chatfunktion, som kunne gøre det ud for vejledning. Man kunne give dem en Siri-stemme ligesom fra iPhone.

Man kunne også gøre det muligt at lave gruppearbejde og have klassediskussioner ved brug af Skype eller nogle af de andre udbydere af konference og video-links.

Uddannelsessitet skal oversættes til mange forskellige sprog, og så skal det opnå et kvalitetsstempel og godkendes af de enkelte landes uddannelsesministerier samt FN's underorganisation for uddannelse: UNESCO. Så kan du på 5 år i princippet tage 3-4 forskellige uddannelser med tilhørende diplom.

Det vil altså være en form for massiv multimedia data og Big Data, som inddeles i mange sprog og mange forskellige uddannelser. Sitet må selv godkende de enkelte uddannelser, og udvikle de enkelte undervisere, som så kan kobles til Googles "Big Data", når der skal sammensættes pensum, og når svar og afleveringer skal bedømmes. Sitet kunne inddeles i den gammelkendte form med "Naturvidenskab", "Humaniora" og "Samfundsvidenskab", "Medicin" og "Jura" fra universitetet, samt mellemlange uddannelser såsom socialrådgiver, skolelærer og psykoterapeut. Eller indskoling, mellemskole og udskoling samt gymnasium.

Mest til fordel for de boglige fag

Sitet vil være til fordel for de fag, hvor man ikke behøver en masse praktik, og praktisk erfaring, og hvor bøger, videoer og forelæsninger kan forklare og beskrive det meste.

En uddannelse som kok eller fysioterapeut vil være vanskelig at fuldføre 100 % på internettet. Som kok kan man tage et visuelt billede af en ret og sende ind til bedømmelse. Men hvad med smag og konsistens? Hvordan får man en A.I. til at godkende det? Og som fysioterapeut skal man jo have nogle rigtige menneskekroppe, som man kan vride i, trykke på og massere

Men man kunne måske gennemføre omkring 50 % af en praktisk uddannelse via sitet, alt efter hvor omfangsrigt man tilrettelægger det. Og alt det teoretiske kan man selvfølgelig få godkendt og gennemført via nettet.

Sitet kunne gå luften med måske 100 forskellige uddannelser på måske 75 forskellige sprog med hjælp fra Google Translate, og med cirka 3 magistrater på hver uddannelse, som i samarbejde med de forskellige individuelle A.I.'s klargør og opsætter uddannelserne. Derefter tager det fart med flere og flere computerspil (som også kan udvikles af sofistikerede A.I.'s) til at simulere forskellige situationer. Der kommer flere og flere uddannelser til med tiden med  flere og flere videoer, forelæsninger, podcasts og læringsspil.

1000 uddannelser på 200 sprog - på en smartphone

Efter 10 år er vi måske oppe på 1000 forskellige uddannelser, hvoraf de mest almindelige nu har opnået en stor diversitet i undervisningen og rigtig høj kvalitet. Og nu på 200 forskellige sprog.

Det vil være et site til fordel for de studerende og dedikeret læring for læringens skyld. Ikke for at opnå et renommé som Oxford eller Cambridge, eller for at tjene styrtende med penge på udvekslingsstuderende med rige forældre.

Og uddannelserne skal i princippet kunne gennemføres kun ved brug af en smartphone. Ikke ret mange har computer og internet i Afrika, men rigtig mange har en mobiltelefon. Men så vil der godt nok også skulle trykkes mange gange på mobilen, hvis man bruger den til at skrive rapport.

Man vil også kunne lave en funktion eller "feature", hvor man bare surfer rundt og afprøver de forskellige områder af viden og nogle af de forskellige computerspil - lidt ligesom at surfe rundt på Wikipedia - uden at være nødt til at skrive sig op til de forskellige uddannelser. Efter en måneds tid har man måske fået en klar idé om, hvilken uddannelse der appellerer mest til én selv, og hvad man skal fortsætte med.

Også plads til det sjældne eller ualmindelige

Det ville også være spændende, hvis man oprettede viden og uddannelser inden for det mere eksotiske, esoteriske (forbeholdt de få i en lukket kreds) og ualmindelige såsom "What the *bleep* do we know" (amerikansk dokumentarfilm om, hvordan vores hjerner og bevidsthed fungerer i det kvantemekaniske kosmos). Eller uddannelser relateret til "Noetic Science". Noetic Science handler om, hvordan tro, tanker og intentioner påvirker den fysiske verden. Men Noetic Science har også lavet forsøg med at veje syge eller gamle mennesker i dødsøjeblikket i forsøget på at veje deres sjæl - eller noget der minder om det. Det viste sig, at et gennemsnitligt menneske taber omkring 21 gram i vægt lige efter dødsøjeblikket. Og nogle mener, at det må være menneskesjælen, som forsvinder og stiger til himmels.

Måske også et område dedikeret til rendyrket innovation. Altså en uddannelse og træning i at blive mere og mere innovativ og lære fra sig inden for det innovative.

Eller en uddannelse i opfindelser. En slags Georg Gearløs uddannelse.

Pensum og ECTS

I starten vil de første 100 uddannelser skulle have godkendt materialet af de forskellige magistrater. De sammensætter de første pensaer. De afgør også, hvor meget de enkelte trin, semestre og eksaminer skal have i ECTS-point. Hvis det bliver en succes, vil der efter nogle år være millioner af brugere, som dagligt indsender tusinder af rapporter, og eksamenssvar, som skal bedømmes. Det har man selvfølgelig ikke underviser kapacitet til i form af rigtige mennesker, som også skal have en god løn. Det er derfor, man får brug for sofistikeret A.I. som godkender, afviser eller giver feedback på opgaverne. Den tilkoblede A.I. kan også give ændringsforslag til nyt fagstof eller læringsspil, hvis de får adgang til Google og kan gennemtrawle og opstøve ny viden og information. Og de forskellige A.I.'s lærer jo også fortløbende, efterhånden som de arbejder med de studerende. Nogle studerende har nogle bedre, mere kreative og mere indsigtsfulde svar og rapporter end andre, som underviserne også kan lære af. Og alle deres opgaver lagres elektronisk og kan findes frem i igen.

Fuldt varetaget af kunstig intelligens

Nu går de første magistrater måske tilbage til at have en funktion med blot at overvåge og monitorere de enkelte uddannelser. Bagefter styrer den kunstige intelligens så de enkelte uddannelser. Lidt ligesom den måde Wikipedia fungerer på: En person skriver om et emne, og senere er der en ny person/A.I., som opdaterer den enkelte Wikipedia-side og kommer med den seneste nye viden inden for emnet. Altså én eller flere A.I.'s som sammen fungerer som en slags magistrat for den enkelte uddannelse nogle år efter, at den er søsat.

De forskellige A.I.'s er med fra starten. De får førstehåndsindtryk af udviklingen. Hvad fungerer, og hvad fungerer i mindre grad? De lærer sammen med de rigtige undervisere. Men senere overtager de så de enkelte uddannelser og står for varetagelsen, vedligeholdelsen og opdateringen af de forskellige uddannelser.

Sikre sig mod kopiering og tyveri af intellektuelle copy rights

Man skal selvfølgelig også sikre, at uddannelsessitet får et kvalitetsstempel, som er anerkendt, og som er en garant for tilpas meget kvalitet, så man kan bruge dem i jobansøgninger samt videreuddannelse på rigtige fysiske uddannelsesinstitutioner. Og diplomaer og lister med ECTS point, som er anerkendt, men som også er sikret mod tyveri, kopiering, hacking og tyveri af intellektuelle copy rights. En Ph.d.-afhandling er eksempelvis et produkt, som man kan klassificere i forhold til intellektuelle property rights. Og de forskellige diplomaer kan i princippet betyde forskellen på, om man kan få et job til 250.000 kr. om året eller 750.000 kr. Når uddannelsessitet kan garantere diplomaer, der er garant for høj kvalitet, vil sitet få flere og flere brugere.

Alt i alt vil sitet øge muligheden for at levere undervisning til alle verdens borgere og gøre undervisningen lettilgængelig, nem at gå til og oven i købet være gratis. Det vil bidrage til at højne levestandarden, dannelsen i samfundet og den målelige IQ på verdensplan.

Hvordan rejser vi ud til fjerne stjerner og får afdækket ikke kun Mælkevejen, men hele universet i dets udbredelse? Med et rumfartøj, der kan rejse med warp drive? Nej. Igennem et kunstigt skabt ormehul? Nej.

Det gør vi med teleportationsrejser. 

I 1969 landede amerikanerne på månen. John F. Kennedy indvarslede rumkapløbet med en tale til nationen i 1962. “We choose to go to the moon not because it's easy, but because it's hard." Siden er overliggeren blevet udvidet til at tale om en mission til Mars. Men ikke før 2030erne. Tidligst.

Men med den Mars rover, man har landet på den røde planet ved man også, at der ikke er noget liv af nævneværdig betydning. Der er is, men ikke liv.

Konventionelle rumrejser og de fremherskende idéer 

Rigtige sci fi-nørder, kosmologer og astronauter har langt større ambitioner. Her vil man ikke kun på mission til Mars. Man vil til fjerne stjerner og opdage nyt liv og forhåbentligt også avancerede livsformer med tiden. Den nærmeste stjerne i Mælkevejen hedder Proxima-centauri. Den er knap fire og et halvt lysår væk. Det vil sige, at selv hvis det lykkedes os at lave et rumfartøj, der kunne rejse med lysets hastighed eller nær lysets hastighed, ville man skulle afsætte næsten et årti af sit liv til en sådan mission, hvis man vil hjem igen. Og det er den nærmeste stjerne. Så behøver man slet ikke at bekymre sig om, hvordan man kommer til stjerner, som befinder sig meget længere væk. De er i princippet uopnåelige med en rejseform, der beror på hastighed.

Efter Einsteins relativitetsteori lærte vi, at man i princippet ikke kan rejse hurtigere end lysets hastighed. Det ville være imod fysikkens grundlæggende love. Derfor handlede historien for sci-fi entusiaster og kosmologer nu om at finde frem til forskellige former for fremdrift, som ville øge hastigheden til lysets hastighed eller noget nær lysets hastighed. Men selv med lysets hastighed ville langt de fleste stjerner være uopnåeligt langt væk. Vi ville med sikkerhed være begrænset til en rejse i vores egen galakse - Mælkevejen.

Og selvom det skulle lykkes at lave en hastighedsrejse til den nærmeste stjerne, Proxima-centauri, ville man ikke have sikkerhed for, om der findes liv af den ene eller anden slags på de planeter, der omgiver vores nabostjerne. For den har faktisk planeter i omløb.

https://www.space.com/proxima-centauri-possible-second-exoplanet.html

Vi kan ikke se have eller oceaner på så fjerne planeter med det nuværende Hubble rumteleskop. Og det næste planlagte rumteleskop, James Webb, som er klar til opsendelse i 2021, får heller ikke en opløsningsgrad, der kan hjælpe os med at finde liv i den kosmologiske udforskning.

Ellers har rum-entusiaster skrevet og diskuteret muligheden for ormehuller, som en anden mulighed. En diskussion, der ikke blev mindre af, at de forskellige strengteorier også beskæftigede sig med muligheden for eksistensen af ormehuller i universet. Men her var der mange, der tvivlede på, at folk ville kunne overleve en rejse igennnem et ormehul. Ifølge de fleste ville det være umuligt. Men måske har man set sig blind på ormehuller frem for det meget almindelige begreb fra fysikkens verden, som kaldes "entanglement."

Men hvorfor så overhovedet prøve rumrejser uden for vores eget solsystem?

Fordi der er en anden metode. Vi skal rejse ved  brug af en form for teleportation.

"Teleportation?" siger du. Det er da vist kun for drømmende sci-fi fantaster med for megen fantasi. "Beam me up, Scotty!"

Nej, ikke længere. Der er allerede lavet flere succesfulde forsøg med teleportation nede i den skala, hvor alting er småt. Allerede i juli 2017 lykkedes det kinesiske forskere at sende en foton - en lyspartikel - ud i det ydre rum ved brug af teleportation. Den eksakte metode hedder "kvante entanglement," hvor man kopierer den information, som en lille partikel besidder, og så overfører denne information til et nyt punkt i rummet. Det giver en troværdig kopi af den enkelte partikel, som pludselig dukker op et nyt sted i rummet. I det kinesise forsøg teleporterede man en lyspartikel op til en satellit i rummet.

https://www.independent.co.uk/life-style/gadgets-and-tech/news/object-teleport-space-successful-scientists-a7836956.html

To år senere i 2019 lykkedes det så et andet forskerhold at sende en såkaldt Qutrit afsted i et eksperiment med teleportation med anvendelse af quantum entanglement. En Qutrit er en videreudvikling af begrebet Qubit. Inden for computervidenskab opererer man med bits. En enhed har enten værdien 0 eller 1, og det kan man så bruge til at lave digital kommunikation alt efter kombinationen af 0'er og 1-taller. Det har man udvidet til kvantecomputersystemer, der opererer med såkaldte qubits, som både har værdien 0 og 1 i en form for superposition, men også alle værdier mellem 0 og 1. Fx. værdien 0,00034.

Siden er en qubit med to faktorer så blevet udvidet til en qutrit med 3 faktorer eller vektorer. En qutrit operer både med faktorerne 0,1 og 2. En Qubit besidder altså i princippet informationsmængden N i anden potens, mens en Qutrit besidder informationsmængden N i tredje potens. Altså én faktor højere informationsmængde og potentielt meget mere information. Herfra kan man viderudvikle til en Quatrit, Quintrit, Hexatrit og så videre.

Tanken er at Qubits og Qutrits kan bruges i fremstillingen af fremtidens kvantecomputere og andre former for supercomputere. Og kan man koble dens grundkonstruktion til såkaldt "instantanious" superposition eller teleportations principper, ja så kan viden og information overføres øjeblikkeligt over længere afstande. En slags "instantaneous computing." Det sparer en masse tid, energi og regnekraft. Det er en måde at speede beregningen og behandlingen af information op på. Superposition kendes inden for kvantemekanikken og betyder, at en partikel kan befinde sig to eller flere steder på samme tid. 

En Qutrit er desuden mere modstandsdygtig over for lige præcis "decoherence." Decoherence er et begreb, der forklarer hvordan et system, en mængde information eller et fysisk objekt går i opløsning. En qutrit kan også designes som et tredimensionelt rum eller tredimensionelt hologram, hvilket vil være et godt sted at starte, når man skal eksperimente med større objekter. Først starter man med en lille qutrit, og så skalerer man den op i større og større størrelse med den samme geometriske grundkonstruktion.

Er der ekempelvis målbare forskelle på et lille hologram og et større hologram?

Hvad er entanglement?

Hvad er kvante entanglement? Entanglement kan på dansk måske bedst oversættes til "sammenfiltring."

Kvanteentanglement beror på det faktum, at alt i vores Univers hænger sammen. Det går tilbage til Big Bang. Vores kendte univers opstod nærmest ud af ingenting i en eksplosion, hvor både masse, energi, rum, tyngdekraft og på sin vis også tiden ekspanderede fra et meget lille punkt i det, man kalder Big Bang. Alle disse fysiske størrelser hang uløseligt sammen i øjeblikket for universets fødsel. Og selvom masse og energi siden blev spredt rundt i universet igennem inflation, så hænger disse størrelser stadig uløseligt sammen, fordi de var "et" i selve  øjeblikket for universets skabelse. Og fordi de hænger sammen, besidder de stadig mange af de sammen egenskaber. Det er også det, man kalder det holografiske princip for universet. En lille del af universet besidder grundkoden eller den fundamentale information for det store univers. Lille og stort er to sidder af samme sag.

En gang samme system, altid samme system

Man har lavet forsøg, hvor man tog en foton, spaltede den, og ledte den igennem to lyslederkabler. Efter 60 meter delte man lyslederkablet op i hver sin side, så man i begge sider kunne vælge at gå til venstre eller højre. De to spaltede foton-dele blev altså stillet over for det samme "valg" simultant. Skulle de vælge vejen til venstre eller vejen til højre i det videre forløb? Man lod eksperimentet køre mange gange. Nu ville man tro, at hvis man kørte eksperimentet tilpas mange gange, ville man få en situation, hvor fotonerne 50 % af tiden ville vælge hver sin vej - altså tage et modsat valg - og 50 % af gangene, ville vælge den samme vej, hvad enten det var porten til højre eller venstre. Men det overraskende opdagelse blev, at fotonerne 100 % af gangene valgte den samme vej igennem lysleder kablet. Så når fotonen i den ene side valgte at gå til venstre, så valgte dens partner i den anden ende af eksperimentet også at gå til venstre. Gik den til højre, så gik den anden også til højre. Og det var hver gang.

Denne kvante entanglement var det, som Albert Einstein kaldte for "spooky action at a distance."

Det er derfor et faktum, at alt i universet stadig hænger godt og grundigt sammen igennem fænomenet entanglement. Det gælder også tiden, hvor der ikke er nogen markant adskillelse mellem fortid, nutid og fremtid. Vi biologiske væsener oplever tiden som adskilt imellem i går, nu og så fremtiden, som vi endnu ikke kan se eller erfare. Det er derfor, at også tiden fungerer relativt ifølge Einstein. Og det beror blandt andet på den måde, som tiden "blev skabt" i forløbet omkring og efter Big Bang.

Bryd barrieren mellem stort og småt

Men hvordan skal vi så høste denne nye teknologi baseret på teleportation?

En ting er at være i stand til at teleportere fysiske smådele og partikler rundt i universet. Noget andet er at gøre det med store ting såsom rumskibe og mennesker, så vi kan rejse på tværs af universet.

Der er forskel på den måde universet fungerer i lille og stor målestok. Det hænger sammen med den forskel, der er på de fundamentale fysiske kræfter. Elektromagnetismen, den svage kernekrtaft og den stærke kernekraft kan forklare det meste i meget lille målestok, hvad enten det er partikler, kvantebølger eller strenge. De er forenet i det, man kalder for Standardmodellen. Men Standardmodellen med de tre naturkræfter 1. elektromagnetismen, 2. den svage kernekraft og 3. den stærke kernekraft har været vanskelig at kombinere med tyngdekraften og den måde universet og fysikkens love fungerer på i stor målestik - også kaldet relativitetsteorien. Relativitetsteorien er Einsteins videreudvikling af Isaac Newtons teori "Naturfilosofiens matematiske principper" fra 1600-tallet. I mange år var kvantemekanikken matematisk uforenelig med relativitetsteorien. Kvantemekanikken forklarer tingene i meget lille skala, mens relativitetsteorien forklarer tingene i stor skala. Det var ikke før, at man lavede et teoretisk gennembrud inden for strengteori, som kaldes M-teori, at man havde en matematisk forening af tingene i meget lille skala og meget stor skala i en teori om alting i Universet.

De eksperimenter, man har lavet med kvanteteleportation i meget lille skala, skal derfor udforskes ved brug af M-teori og andre teorier i forhold til, hvad der er fællesnævnere imellem  lille og stor skala. Kan man finde veje og tilgange, som er enkle, sikre og stabile, kan man følgende begynde at udforske øjeblikkelig (instantaneous) rejse med mennesker i rum og tid ved brug af teleportation.

Et brugbart princip er det holografiske princip for universet. Alle enkeltdele besidder i princippet mange af de samme karakteristika og informationer, som det store billede og universet som helhed. Så er det muligt at sende "Qutrits" afsted med teleportation, så må man kunne anvende nogle af principperne inden for holografi til også at kunne gøre det for store systemer såsom rumskibe og mennesker.

Hvor skal man rejse hen?

Indtil videre har vi jo kun de stjernekort, som man har lavet ved hjælp af Hubble rumteleskopet og de andre teleskoper, som befinder sig i ørkener og bjerge rundt omkring på jordkloden. Men her kan vi også se meget dybt. I henholdsvis 2012 og 2014 kunne vi via obersvationer med teleskoper se både tilbage til de første stjerner, som blev skabt, samt tilbage til tiden omkring Big Bang.

http://navisen.dk/blog/forskere-kan-se-tilbage-til-universets-begyndelse/

https://ing.dk/artikel/teleskop-har-formentlig-opdaget-universets-forste-stjerner-129977

Exoplaneter et godt sted at starte

Den første exoplanet blev opdaget i 1995. En exoplanet er en planet, der befinder sig i et andet stjernesystem et eller andet sted i universet. Nogle kosmologer sætter antallet af mulige beboelige planete i Universet til mindst 40 milliarder. Dette estimat beror på statistik fra Kepler rum teleskopet.

https://en.wikipedia.org/wiki/Earth_analog

Ved udgangen af 2019 havde man opdaget omkring 4100 såkaldte exoplaneter. I 2017 var omkring 366 klassificeret som jordlignende planeter, som hverken kan kategoriseres som gaskæmper ligesom Jupiter og Saturn eller såkaldte iskæmper ligesom Uranus eller Neptun.

https://videnskab.dk/teknologi-innovation/de-rette-teknikker-afsloerede-en-perleraekke-af-exoplaneter

Og ud af disse exoplaneter har man klassificeret 47 planeter til at ligge i den såkaldt beboelige zone i forhold til en stjerne, hvor vand fx vil være flydende. Det forøger markant chancen for liv.

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_potentially_habitable_exoplanets

Og ifølge biofysikere mangler man så blot tilstedeværelsen af aminosyrer til at fuldende kabalen om muligt liv. Og man har fundet  aminosyrer ude i rummet på kometer og meteorer.

https://www.newscientist.com/article/dn17628-found-first-amino-acid-on-a-comet/

Ifølge biofysikere og kosmologer vil det blot være et spørgsmål om tid, hvis man har aminosyrer i flydende vand. Så vil det næsten med sikkerhed føre til udviklingen af liv over nogle hundretusinde år. Aminosyrer består typisk af en kombination af grundstofferne brint, kulstof, kvælstof og ilt (H,C,N og O). Derfor er der god chance for, at der findes liv på én af de 366 jordlignede planeter, hvor i hvert fald 47 ligger inden for den beboelige zone.

Teleskoper viser vejen, men pas på ulykker

Så hvis man har lokaliseret en exoplanet ville det være et godt sted at starte. Derfra skal vi blot rette søgelyset for teleportationsmaskinen imod en passende bane rundt omkring sådan en exoplanet. Derfra kan man koble den oprindelige lokale tilstedeværelse til alle de informationer, man har om det nye punkt langt ude i universet, og igangsætte teleportationen.

Man skal dog tænke sig om. Den information vi får igennem et teleskop beror på lys, der har rejst mange lysår for at nå ud til os. Derfor kunne man være uheldig at ende i et område, som er midt i en supernova, hvor supernova-lyset ikke er nået tilbage til os. Eller at målet for rejsen, en fjern exoplanet, i mellemtiden er blevet spist af et såkaldt vandrende sort hul. Derfor må man afprøve det nye sted med forskellige former for entanglement teknologier. Man må forsøge at måle om rejsedestinationen er stabil. Hvad er den lokale temperatur? Er der uheldige følgevirkninger af ødelæggende tyngdekraft? Er der en asteroide eller lille måne i det punkt, man har udvalgt?

Men udvikler vi en teknologi til at rejse med øjeblikkelig virkning på tværs af rum og tid, må vi jo også kunne udvikle en teknologi, som kan forudsige forholdene for målet for rejsen. Vi har jo allerede forbundet os med punktet og gjort rejsen mulig. Selve rejsen i rumfartøjet foranlediges nok ved at lave eller indhylde fartøjet i en slags felt, måske et spændingsfelt, som er koblet til en maskine, der varetager selve teleportationen. Denne maskine kan være bygget ind i rumfartøjet eller kan være styret fra jorden. Lidt ligesom Houston-kontrol stationerne tilbage på Jorden under månelandingerne.

Et god fingerregel vil nok være først at sende en robot afsted med sensor systemer, som kan sende information tilbage til os om de lokale forhold, inden vi sender et bemandet rumskib afsted. Til at starte med skal man også være sikker på, at man har fundet en sikker og ikke mindst biofysisk sikker metode til at rejse på tværs af rumtiden. I første omgang vil man selvfølgelig afprøve teleportations rejser her på jorden, indtil teknikken fungerer - fx fra Det Europæiske Rumforsknings Agentur i Paris (ESA) og til NASA's hovedkvarter i Washington D.C i USA. Derfra kan man efterfølgende gå ud i rummet med en robot.

Fungerer robotten efter hensigten efter teleportationen? Er der fænomener på spil, som påvirker dens kommunikations- og censor systemer? Det kunne være sådan noget, som inden for fysik kaldes "decoherence." Ting går i opløsning efter at have været udsat for en påvirkning over rum og tid. Fx kulde og varme eller stråling. Fungerer robotten stadig efter hensigten, må man prøve med en Lajka hund eller chimpanse i et lille rumskib. Klarer hunden det uden at opleve skader, sygdommme eller syndromer af forskellig art, så kan man til sidst prøve med mennesker. Vi bør dog først teste det godt og grundigt af her nede på Jorden.

Men indtil en avanceret udenjordisk civilisation overleverer et kort over universet til os, må vi nøjes med vores egne teleskoper og forsøget på at opfinde teleportationsrejser for mennesker og objekter i stor størrelse.

Til gengæld vil det så faktisk være muligt at rejse imellem galakserne.

Kan vi manipulere med tiden?

Siden H.G. Wells i 1895 skrev science fiction romanen "Tidsmaskinen," har drømmende forskere og science fiction forfattere beskæftiget sig med ideen om at rejse i tiden eller forudse fremtiden.

Store drømmere som Jules Verne og H.G. Wells har beskæftiget sig med de mere eksotiske aspekter af videnskab og deres muligheder. Atter andre mener, at den franske læge, astronom og profet Nostradamus kom tæt på at forudsige mange af begivenhederne flere hundrede år frem i tiden.

I England har den populære TV-serie "Doctor Who" i mange år indviet seerne i fantasiens tidsrejser.

Men kan vi forudse fremtiden?

Måske. Nedenfor vil jeg skitsere tre forskellige måder at gøre det på.

1. Den matematisk fysiske teoretiske mulighed.

Da Albert Einstein i 1905 fremlagde sin relativitetsteori præsenterede han også begrebet "rumtids kontinuumet." Tiden hænger sammen med rummet og har gjort det siden Big Bang, og tiden er et kontinuum, hvor der i princippet ikke er nogen opdeling af fortid, nutid og fremtid. Han skrev til sin mangeårige ven, ingeniøren Micehlle Besso, at, "vi fysikere tror på, at separationen imellem fortid, nutid og fremtid blot er en illusion. Selvom det er en overbevisende en."   

Ifølge forskellige ligninger udviklet af Albert Einstein, Erwin Schrödinger, Hendrik Lorentz med flere, eksisterer der teoretisk nogle smuthuller og muligheder for at forudse fremtiden og rejse i tiden.

Ok. Tiden er et kontinuum, der strækker fra Big Bang og hinsides. Måske indtil vores univers en dag går under, fordi det er blevet for vidtstrakt og masse og energi er blevet spredt for meget, som følge af fysisk inflation og entropi. Derfor kan massen og energien ikke længere opretholde hinanden og forsætte den kontinuerlige skabelse og etalering af stjerner og galakser.

Godt så. Populært sagt er Einsteins ord blevet udviklet til, at der ikke er nogen forskel på fortid, nutid og fremtid. Men det er der jo. Vi husker fortiden, som noget der er passeret, mens vi ikke med sikkerhed kan forudsige fremtiden. Ofte bliver vi faktisk ganske overraskede over fremtiden.

Vi ved også, at man ved hjælp af tyngdekraften kan bøje tiden. Store objekter har et andet tidsforhold end mindre objekter. Etablerede man en base på en meget stor planet på størrelse med Jupiter eller endnu større, ville man få sig en overraskelse. Tiden ville påvirke de personer, der boede nede på den store planet anderledes end de personer, der kredser om planeten i en rumstation. Tiden ville opleves som langsommere på Jupiter, end oppe i rumstationen.

Der er også den kendte teoretiske beskrivelse, at en person, der rejser med en fart tæt på lysets vil opleve tiden som gående langsommere, end dem der befinder sig på jorden, hvorfra rumskibet lettede med lysets hast.

Det er den matematisk-fysiske mulighed for manipulering med tiden. Tiden er altså manipulerbar, og der er fysisk ikke nogen reel skæringslinje eller brudflade imellem fortid, nutid og fremtid. Så måske kan vi bevæge os tilbage i fortiden eller ud i fremtiden uden at bryde fysikkens love.

DR Who er den længstkørende TV serie nogensinde, og har siden 1963 beskæftiget sig populært med muligheden for tidsrejser. I serien ved brug af en særlig telefonboks. 

2. Den clair voyante kunstige hjerne

Så er der en anden muliughed. På undersiden her på min blog "Sindet i Universet" og bloggen "Vilde Idéer" skriver jeg om, hvordan man kan kortlægge den menneskelig hjerne ved hjælp af landvindinger inden for neurovidenskab. Man har i mange år undersøgt og skrevet om såkaldte clear voyante - eller spåkoner. Altså folk, der kan forudsige fremtiden. Det er også relateret til det felt, som kaldes prækognition. Det er den egenskab, som mange har prøvet, hvor de tænker på, at deres mor eller kæreste vil ringe, og så gør hun det 5 sekunder efter.

Hvis vi intensiverede forskningen i, hvorfor de kan forudsige fremtiden, og hvad det er, der foregår i hovedet på dem neurovidenskabeligt og især i koblingen mellem neurovidenskaben og det omgivende fysiske univers, hvori tiden udspiller sig, så kan vi måske forstå begrebet tiden og evnen til at forudsige den noget bedre. Man ville også kunne klarlægge, hvorfor nogle af de clair voyante er bedre til at forudsige fremtiden end nogle af de andre clair voyante.

Man arbejder i øjeblikket flere steder på at kopiere den menneskelige hjerne i forskellige typer af supercomputere. På sigt, skulle det åbne op for begrebet "mind upload" også kaldet "whole brain emulation." Her kunne man så kopiere en masse hjerner, der tilhører clair voyante, eller folk der beviseligt kan levere det, der hedder prækognition. Nu har man altså fået skabt en kunstig hjerne i en supercomputer, som er gearet til eller disponeret for at være i stand til at forudsige fremtiden. Bliver man ved med at forske længe nok, vil man kunne udkrystalisere de neurologiske karaktértræk, som er fællesnævnere for den calir voyante hjerne. Det kunne være, at de ofte producerer et højt niveau af dopamin under udvikling af langsomme hjernebølger såsom delta, theta og alfa hjernebølger. Eller nogle andre karaktértræk.

Man kan også udvide maskinen med forskning i de brainstorms, der produceres, når clair voyante forsøger at forudsige fremtiden. Så kan man syntetisere de forskellige brainstorms og videreudvikle den type, der giver størst succes. Så har vi altså en hjernemodel i en supercomputer, som er gearet til at forudsige fremtiden, og som fungerer med de mest velegnede brainstorms. Den kører så at sige på clair voyante og prækognitions brainstorms.

Så kunne man lave et anlæg, hvor personer med evner inden for prækognition og clair voayance interagerer med den clair voyante kunstige hjerne, så de optimerer deres egne evner. Det vil være lidt ligesom i filmen "Minority Report" fra 2002, hvor såkaldte "precogs" bruges til at forudsige mord i fremtidens USA, så man kan minimere mordraten og kriminalitet i samfundet.

De tre "precogs" fra filmen "The Minority Report."

3. maskinen som er koblet til fremtiden

Man kunne også fordsige fremtiden på en anden måde. Og denne er nok den mest realistiske for indestedsnærværende. Man bygger en stor supercomputer, som man sætter til at overvåge internettet samt TV, Radio og Nyhedsprogrammer. Så tænder man den. Man har sørget for at indbygge en mekanisme i maskinen, så den har et fødelink tilbage til det øjeblik den blev tændt og begyndte at overvåge nyhdesinformation. Så kan man altid spole tilbage og se, hvad var det, der hændte den 1. juli 2018? Det kræver selvfølgelig en del lagerplads. Men her i Danmark har vi allerede fået annonceret, at flere virksomheder som Google og Amazon vil etablere datalager centre i Danmark. Amazons nye center i Danmark kaldes den såkaldte "Mega Sky."

http://scm.dk/amazons-megasky-kommer-til-danmark

Men hele idéen er, at man indbygger et link, som ikke kun kan spole tilbage, men også frem!

Det kræver blot, at der aldrig, så at sige, slukkes for supercomputeren. Man kan skifte nogle af processorerne og hardwaren løbende, efterhånden som computerindustrien udvikler sig, men selve linket tilbage i fortiden skal man forblive intakt. Det kan sikkert også etableres mere decentralt som en såkaldt "sky," der altid har et link tilbage i fortiden og langt ud i fremtiden.

For i første omgang at begrænse lagerkapaciteten kunne man minimere antallet af hjemmesider samt TV og Nyhedsstationer, som man overvåger. Man kunne vælge de 5 eller 10 vigtigste fra hvert land i hele Verden. Det er altså en moderne variation af infomedia.

Efterhånden som Moores lov gør sin indflydelse på den teknologiske udvikling kan man øge lagerkapaciteten og udvide antallet af overvågnings kanaler og input.

Vil man vide det, taster man altså en dato ind i computeren. "Nyhedsovervågningen den 20. marts 2025." Og så kommer computeren med et resumé fra den dato. De væsentligste overskrifter. De væsentligste nyhedsindslag osv. Det er Big Data. Så kan du også bygge kunstig intelligens ind i computeren, så den kan facilitere dig i sortering og prioritering af de ting, du ønsker at vide om fremtiden.

Det lyder selvfølgelig også, som noget der kan misbruges for eksempel til egen økonomisk vinding. Etableringen af sådan en computerfacilitet skal selvfølgelig følges op af strenge etiske retningslinjer. Men nu er det muligt.

Man kan så bruge supercomputeren, der overvåger nyheder og internettet til at faktatjekke de clair voyante emner og deres kunstige modstykkes forudsigelser. Hvem fik ret? Hvem fik helt ret? Hvem fik ikke ret? Hvorfor? Hvad adskiller dem? Blev der blodig borgerkrig i Etiopien? Hvem vandt valget i 2028? Osv.

Sammenkoblingen af de forskellige elementer og den singulære kunstige intelligens

Under undersiden "Vilde Ideer" har jeg skrvet om muligheden for at udvikle stærkt kunstig intelligens, også kaldet singulær kunstig intellgiens. Når det er på plads, og vi har en meget kraftig kunstig intelligens, hvis formåen ligger ud over vores fatteevne, så kan man fusionere de tre projekter, og lade den kunstige intelligens beskæftige sig med de forskellige aspekter ved tid, muligheden for at forudsige fremtiden og tidsrejser.

Man har altså 1. Det matematisk-fysiske videnskabelige grundlag, der muliggør at forudsige fremtiden samt etablere tidsrejser (måske ved brug af noget af den teknik, som jeg beskriver i det næste blogindlæg om "teleporationsrejser"). 2. Den clair voyante kunstige hjerne, som selv er i stand til at forudsige fremtiden og 3. Supercomputeren, der har et link tilbage i fortiden og ud i fremtiden, som er baseret på Big Data. Så kan man lade den singulære kunstige intelligens beskæftige sig med integreringen af de tre projekter, de videnskabelige muligheder og potentialet for at forudse fremtiden og lave tidsrejser.

Måske går det op for den kraftige kunstige intelligens efter et stykke tid, at der er en fejl i de gamle etablerede matematiske ligninger. At man kan videreudvikle dem, og at der er utrolig mange muligheder for at utilisere den nye fremtidsforudsigende teknologi og videnskaben relateret hertil.

Måske kommer den også med overraskende nye bud på, hvordan man kan integrere de forskellige tilgange til tidsbegrebet og udnytte dem bedst muligt.

Efter at have studeret og sammenkoblet de forskellige tilgange i en ti års periode kan man muligvis etablere et helt nyt paradigme inden for tidsforskning, forudsigelser af fremtiden og tidsrejser.

Og så er der ikke langt herfra og til at "Doctor Who" gør sin entré.

Den 29. november 2017, blev der afleveret over 20.000 underskrifter imod indkøb af nye kampfly til repræsentanter fra forsvarsudvalget i socialdemokratiet, som skulle videresende til resten af forsvarsudvalget. Underskrifterne blev overrakt af aktivisten og komikeren Anne Marie Helger og foreningen "Nej tak til nye kampfly."

I den forbindelse blev jeg opfordret til at skrive til de relevante politikere bag forsvarsforliget og forliget om indkøb af nye kampfly. Under udfærdigelsen af indlægget blev jeg inspireret, og idéen om et mere tidssvarende og populært luftvåben tog sin udformning. Et luftforsvar som samtidig ville være langt billigere at operere. Samtidig kom jeg til at tænke på, hvordan et idealistisk militær og forsvar ville se ud i fremtiden. Altså et militær, der går mest ud på at redde liv end i at afsætte regimer og bekæmpe terrorisme i fjerne lande.

Her er hvad jeg skrev

Forslag til et mere populært og moderne forsvar -

Et mere humanitært luftforsvar

Jeg foreslår en tilgang, som vil kunne gøre forsvaret mere populært både hjemme og ude og samtidig give Danmark mere softpower. Softpower er en term udviklet af professor i international politik, Joseph Nye, fra Harvard universitet. Softpower går ud på, at man i stedet for at udøve magt, trusler eller tvang vinder andre aktørers opbakning og goodwill gennem appel og tiltrækningskraft. Man giver andre aktører en præference for sine ideer, værdier og idealer. Det kan være demokrati, menneskerettigheder, frihandel, diplomatisk samarbejde, støtte til civilsamfundet og økonomisk bistand for blot at nævne nogle parametre.

Vi har nu i flere år brystet os af udsendelsen af en god håndfuld F16 kampfly til operationer i både Libyen, Irak, Afghanistan og Baltikum. Samt skarpe operationer i Ex-Jugoslavien, Afghanistan, Irak og Libyen.

Det er muligt, at de militære ledere i disse områder i fjerne lande efterspørger disse operationer, men operationerne bliver ofte upopulære i befolkningerne, især når det går galt og flyene rammer civile mål såsom hospitaler og bryllupper med videre. Så stiger antipatien mod de fremmede og vantro med deres kampfly og militære tilstedeværelse.

Siden Anders Fogh Rasmussen blev statsminister i 2001, har vi været kendt for at være en af USA's allernærmeste allierede i stil med Israel. Og det har gjort os upopulære i både Den Arabiske Verden og i andre lande med muslimer, såsom Afghanistan og Pakistan.

Jeg foreslår et luftvåben, som i langt højere grad er indrettet efter nødvendigheden for nødhjælp og håndtering af katastrofesituationer - altså humanitære operationer.

Jeg mener det var i forbindelse med forsvarsudvalgets besøg i USA i marts 2009, at USA's daværende forsvarsminister Robert Gates direkte adspurgt om nødvendigheden af indkøbet af nye kampfly sagde, at han mente Danmark var bedre stemt med at købe helikoptere og transportfly. Det ville passe bedre til behovene for et forsvar af den danske størrelsesorden. Igen i juni 2011 leverede han i en tale i Bruxelles en svada til de andre NATO-lande gående på, at der i NATO var mangel på helikoptere og transportfly.

https://www.fyens.dk/udland/Gates-advarer-om-et-Nato-uden-relevans/artikel/1867012

Forliget om indkøb af nye kampfly har afsat 56,4 milliarder kroner til indkøb af nye F35 kampfly, hvor data og specifikationer for flyene dels er blevet hacket af både Rusland og Kina (sårbarhed i hypotetisk kampsituation med russiske eller kinesiske fly), og hvor de stadig ikke har fået styr på den software, som styrer flyet, og hvor leverancerne trækker ud og hele tiden fordyres. Det er ikke betryggene. Og prisen på 56,4 milliarder kroner bliver måske endnu højere ifølge gisninger.

Man kunne anlægge en anden strategi, hvor man i stedet satser på nødhjælp, transport og logistik i forbindelse med katastrofeområder og evakuering af civile og VIP's i forbindelse med kup og borgerkrig.

Luft til luft krig er forældet

Der har kun yderst sjældent været såkaldte dogfights mellem jagerfly specialiseret i luftkamp siden Vietnamkrigen, hvor russerne i store træk varetog Vietnams begrænsede luftforsvar. En af de eneste episoder var Falklands-krigen i 1980 mellem Argentina og Storbritannien. Det er 37 år siden. Dog var der en overraksende dogfight imellem Indien og Pakistan i februar 2019

https://en.wikipedia.org/wiki/2019_Jammu_and_Kashmir_airstrikes

Men ellers har jagerfly med speciale i luftkrig som regel kun været brugt i assymetrisk krig, hvor den ene part i en konflikt er meget stærkere end modstanderen, såsom under "Operation Ørkenstorm" i 1991, også kaldet den første Golfkrig, hvor en koalition bestående af blandt andet USA, UK, Tyskland og Frankrig meget hurtigt detroniserede Iraks luftvåben. Det samme gjorde NATO i forhold til Serbien og krigene på Balkan og igen ved Den Anden Golfkrig i 2003 samt FN-missionen imod Libyen og Gaddafi-regimet.

Der er oprigtigt ikke ret mange der tror på, at Rusland ville gøre alvor af at angribe Danmark med kampfly. En opskalering af en konflikt med Rusland vil nok i større grad omhandle cyberwarfare, indtil FN officielt får vedtaget nye gældende regler for brug af cybervåben og digital krigsførelse.

USA har et af verdens største transportfly kaldet Lockheed C-5M Super Galaxy, som er en opgraderet version af deres største transportfly. Her kan man sagtens passe 3-4 transporthelikoptere ind. Vi har vores egen EH101, som også er blevet anvendt i blandt andet Afghanistan.

Logistisk set

Lockheed C-5M Super Galaxy har en lastekapacitet på hele 176,5 tons, som de kan fragte omkring 4000 km. De nøjagtige specifikationer er 4440 km med en last på 119,200 kg. Én EH101 Merlin helikopter vejer 10.5 tons, så der er masser af vægt at give af. Eventuelt kan man passe 3 helikoptere ind og dertil et par mandskabsvogne.

Skal vi levere nødhjælp til et jordskælvsområde i Himalaya, kan man flyve først til Batman luftbase i Østtyrkiet, mellemlande og tanke op og derfra flyve til enten Shindand luftbase i Afghanistan eller en luftbase i Nordindien.

Skal der leveres nødhjælp til et orkanområde i Caribien kan man uden problemer flyve 3330 km til Nuuk i Grønland, tanke op og derfra flyve yderligere 3270 km til Washington D.C. Derfra kan en C-5M flyve til enten Eglin luftbase eller Miami i Florida eller Kingston på Jamaica, hvorfra hele det caribiske område er dækket ind.

Prisen

Det gode ved forslaget er, at det er billigt.

Stykprisen for transportflyet Lockheed C-5M Super Galaxy er cirka 100 millioner US$.

Prisen for én EH101 Merlin helikopter er 21 million US$.

Hvis vi køber 2 C-5M Super Galaxy transportfly og yderligere 8 EH101 Merlin helikoptere bliver den samlede anskaffelsespris på 368 millioner US$ eller lige godt 2,3 milliarder danske kroner.

Dertil udgifter til opgradering, drift og vedligeholdelse. Det er en besparelse på 54,1 milliarder danske kroner. Penge der kunne bruges på bedre pansring af de danske mandskabsvogne under udsendelse, behandling af krigsveteraner med psykiske lidelser eller mistede lemmer eller opgradering af skrogene på de nye danske fregatter, så de kan sejle i isfyldt farvand ved Grønland og Arktis.

Man kunne omskabe dansk forsvar, så det er delt op i to divisoner. En divison er på mellem 6000 og 20.000 mand.

Den ene divison kunne være en division med speciale i indsættelse i forbindelse med naturkatastrofer såsom orkaner, jordskælv og alvorlig tørke.

Den anden division kunne være en decideret FN-division. Her ringer FN og beder om hjælp til en konflikt, hvor de danske soldater så rykker ud iført lyseblå uniformer. Det kunne være i forbnindelse med et kup eller borgerkrig. Altså i forbindelse med en elller anden humaniær indsats, hvortil der kræves soldater.

De kunne stå parat 24/7 til at tage ud til katastrofeområder, eller borgerkrigsområder, hvor der skal bruges beskyttelse til uddeling af nødhjælp og humanitær bistand. Altså to divisoner på 6000 mand. I alt 12.000 mand. Der er godt 20.000 mand i det danske forsvar.

På den måde sikrer man sig også, at de eventuelle skarpe operationer er blåstemplet af FN, så vi ikke bliver upopulære internationalt.

De resterende 8000 kunne så være indrettet til andre opgaver. Man ville nok også skulle indrette værnepligten en smule, så de unge rekrutter bliver uddannet i at håndtere forskellige naturkatadtrofer og andre typer katastrofer.

Og så er der nok stadig en pæn slat danske kroner til overs, som kan bruges på bedre uddannelse, sundhed, ældrepleje og måske en tunnel under Femern Bælt.

Trussels scenariet

”Men hvad så når Russerne øver angrebskrig mod Dansk territorium? Vi er jo nødt til at kunne forsvare os i tilfælde af en krig imellem Rusland og NATO-allierede.”

Dertil er der først at sige:

”Hvem tror at Russerne nogensinde ville gøre alvor af at angribe Europa med NATO i en luftkrig?”

”Ingen”

Det kan højst blive til nogle uheldige cyber eskpader, indtil man internationalt får vedtaget retningslinier for cyberwarfare, som man i FN er enige om.

Når russerne øver sig i drillerier med jagerfly, kan vi bede tyskerne om at afvise flyene ved opsendelse fra luftbasen ”Schleswig Air Base” i Jagel ved Flensborg eller luftbasen ved “Rostock-Laage” i Mecklenburg-Vorpommern i Nordtyskland. Vi kunne altså bede tyskerne håndhæve dansk suverænitet over dansk luftrum.

Ellers er den nærmeste luftbase i forhold til Bornholm lufthavnen ved Kallinge i Blekinge i Sydsverige. Både Rostock-Laage og Kallinge luftbase ligger tættere på Bornholm end Skrydstrup lufthavn, hvor vi har vores nuværende F16 kampfly.

Kommer russerne ind over Nordsøen kan enlænderne klare opgaven.

Forsvaret af dansk luftrum vil altså kunne uddelegeres til vores nabolande. Sverige har en anden model, hvor de gerne vil være neutrale, og samtidig selv sikre deres territoriale integritet uden medlemsskab af NATO, men med egen våbenindustri, så de fortsætter nok med at producere jagerfly i en del år endnu.

“Jamen, Donald Trump har jo krævet at vi hæver vores forsvarsbidrag.”

Dertil kan jeg kun sige, at jeg endnu ikke har mødt en dansk diplomat eller politiker, lige fra ambassadører til ministre, som ikke har trukket på skuldrene over eller kritiseret den nye amerikanske presidents forskellige udsagn. Så hvorfor så gøre alt for at slutte op om hans forskellige ønsker såsom øget NATO-bidrag over stiltiende accept af amerikansk udmelding af COP21-aftalen - også kaldet Paris klimaaftalen?

Det ville nok heller ikke skade at nedtone vores begejstring for USA en smule - man kunne kalde det en normalisering efter Fogh - så længe de selv kører rundt i det hårdt pumpede Donald Trump-fænomen, som alle elsker at kritisere.

En blandet men langt billigere model

Man kunne også lave en blandet model, hvor man i stedet for det meget dyre prestige projekt F35 køber den svenske SAAB JAS 39 Gripen, som er det svenske “next generation” jagerfly. Det koster kun 30 millioner US$ stykket. Køber man her 12 styks som udelukkende skal bruges til at håndhæve kontrollen over dansk luftrum bliver prisen sammenlagt 2.275 milliarder dkr. Hertil kommer, at det beviseligt er billigere at operere en svensk Gripen end en gammel F16. 4.700 US$ per time for en Gripen mod 7000 US$ for en F16. Den er altså billigere i drift end vores egne F16!

https://www.stratpost.com/gripen-operational-cost-lowest-of-all-western-fighters-janes/

De skulle så udelukkende bruges til håndhævelse af dansk luftrum og ikke til upopulære såkaldt aktivistiske udsendelser i Mellemøsten eller Ruslands nabolande. Det må kunne gøres med 12-16 fly, hvor man kan forvente at 2-4 er til reparation hele tiden. Går der et par i stykker eller falder ned, må vi hurtigt kunne købe et par nye inden for en aftalekontrakt.

Den samlede anskaffelsespris for 2 stk C-5M Super Galaxy transportfly, yderligere 8 EH101 Merlin helikoptere og 12 Saab JAS 39 Gripen ville blive 4,475 milliarder danske kroner mod de 20-30 milliarder kroner det kommer til at koste at anskaffe 27 F35 kampfly. En besparelse på mindst 77,6 %, og så er Gripen ovenikøbet billigere i drift end vores nuværende F16 fly – endnu en besparelse.

Visionen

Vi undgår med denne model for det danske forsvar en ny Muhammedkrise foranlediget af skarpe luftoperationer i Mellemøsten eller indsættelse af tropper på muslimsk jord.

Vi kunne bruge noget af besparelsen på bedre forhold for de ansatte i forsvaret. Frem for at vi skal være forrest med en meget aktivistisk model, bliver vi nu hjemme og tager kun afsted, når fattige lande er presset af katastrofer – typisk naturkatastrofer. Her er vi så til gengæld klar som de allerførste til at evakuere folk, dele nødhjælp ud og bistå lokalregeringer i at få kontrol på situationen med logistisk bistand.

De danske flymekanikere var eksempelvis ikke store tilhængere af luftoperationen mod Islamisk Stat, fordi de var ved at knokle sig ihjæl, og skrev til regeringen om at trække flyene hjem.

https://www.bt.dk/danmark/f16-mekanikere-i-oproer-stop-fly-aktionen-mod-islamisk-stat

Den model jeg foreslår er meget lig den forsvarsmodel, som vores andre nordiske nabolande anvender. Norge og Sverige bidrager for eksempel kun i Irak og Syrien med logistik og ingen bombefly eller kampfly. Og Finland bidrager kun med nødhjælp i Mellemøsten.

Hvis vi desuden opretter en division med lyseblå FN-uniformer, der sendes ud i helikoptere, vil vi blive kendt som landet, som ankommer med nødhjælp efter orkaner i Caribien og efter jordskælv i Himalaya regionen. Det vil også gøre os mere populære internt i FN, hvilket vi sikkert godt kunne bruge efter kritikken af vores integrationsdebat og Muhammedkrisen.

Specialstyrkerne: Den nye hjælpende hånd til de civile

De danske specialstyrker, såsom Jægerkorpset og Frømandskorpset, er professionelle soldater og vil jo gerne til udlandet en gang imellem. De kunne stå for evakuering af VIP's i katastrofeområder såsom ambassadører, konsuler og lokale politikere og til at vurdere egnede støttepunkter for en forestående nødhjælpsindsats, rekognoscering og vurdering af potentielle trusler for den forestående nødhjælp.

Det ville jo her være oplagt, at frømændende specialiserede sig i operationer efter oversvømmelse og orkaner. Altså et scenarie, hvor der er vådt og oversvømmet, og hvor de kan indsættes med helikopter og svømme fra hus til hus og redde folk ud.

Omvendt ville det jo være oplagt at indsætte de mere tørskoede jægersoldater i scenarier efter jordskælv, hvor der skal evakueres folk ud af ruiner hurtigst muligt.

Eller de kunne bistå hinanden i samme operationer, hvis der er tale om større krisesituationer.

De kunne endda i princippet bære de lyseblå FN-uniformer i forbindelse med enkelte aktioner.

Blandt andet har dansk militær været involveret i bekæmpelsen af terroisme i Vestafrika og Mali med bidrag af Hercules transportfly, helikoptere og soldater. Operationen er sanktioneret af FN og kaldes MINUSMA (United Nations Multidimensional Integrated Stabilization Mission in Mali). Desuden har Danmark hjulpet Frankrig i forbindelse med deres operation Barkhane, hvor de bekæmper terrorisme i Sahel-regionen i Nord- og Vestafrika.

Frankrig har i mindre grad end USA et image som Verdens politimand, der vil styrre det hele og have en finger med i hver en konflikt rundt omkring i Verden. Så at samarbejde med Frankrig i Vestafrika, hvor der i øvrigt ofte tales fransk, vil nok blive opfattet som et mere positivt bidrag end et samarbejde med storebror USA i Irak, Libyen og Afghanistan.

Der har lige været et kup i Mali (august 2020):

https://www.dr.dk/nyheder/udland/kup-i-mali-praesident-og-premierminister-taget-til-fange

Her blev præsident Ibrahim Boubacar Keita samt premierminister Boubou Cissé taget til fange af oprørsoldater, og regeringen blev afsat. Det er foreløbig gået rimeligt fredeligt uden en masse blodsudgydelse. Men det kunne være gået værre. Frankrig og deres partnere (såsom Danmark) kunne måske have afværget et kup, hvilket Frankrig har været med til at afværge flere gange i Afrika. Her kunne danske specialsoldater også have været involveret, og måske havde det været nødvendigt at redde den danske ambassadør ud sammen med andre NGO-ansatte såsom Røde Kors og Læger uden Grænser.

Men målet vil altså være at få i princippet alle de missioner, som Danmark deltager i, godkendt og blåstemplet af FN. Det vil afværge diplomatiske kriser og udenlandsk kritik, såsom i forbindelse med Muhammedkrisen.

Vi kunne oprette et center i Nordhavnen i København, hvor vi i samarbejde med FN-ansatte i "FN-byen”, der ligger lige ved siden af i Nordhavnen, og måske Røde Kors vurderer potentielle katastrofescenarier, og mulige danske bidrag. Det behøver ikke være et større kontor. Blot at de har adgang til internet, telefoner og GPS-sattelitter til kommunikation og overvågning samt et direkte link til ”National Weather Service” i USA. De store orkaner i Caribien bliver ofte varslet med mindst 2 dages varsel, før de udvikler sig til superorkaner.

Vi kan alligevel ikke deltage i mange skarpe operationer med kun 27 kampfly

Desuden udtaler en af landets fremmeste eksperter inden for sikkerhedspolitik, Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, at anskaffelsen af de 27 nye F35 kampfly ikke vil kunne klare de opgaver, som matcher Danmarks nuværende udenrigspolitiske ambitioner om, at vi skal være med i forreste række, være aktivistiske og deltage i skarpe operationer.

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE9995212/danmarks-nye-kampfly-til-milliarder-kan-ikke-loese-opgaverne/

I stedet har vi valgt en model midt imellem den nuværende med godt 40 F16 fly, og den skrabede version, som jeg foreslår, hvor der kun lige er til håndhævelse af dansk luftrum. Med de 27 stk F35 kampfly kan Danmark formodentlig ikke være med ved deltagelse i større internationale operationer, så hvorfor ikke taget skridtet fuldt ud og modernisere det danske forsvar, så det er mere indrettet til katastrofeindsats, nødhjælp og humanitære indsatser i takt med, at vi får flere og flere klimakatastrofer i de næste årtier med orkaner, oversvømmelse og alvorlig tørke.

Uddannelsesmæssigt kræver det en lille udvidelse af antallet af helikopterpiloter til forsvaret og omskoling af flymekanikerne fra F16 til Merlin helikoptere eller en anden type transporthelikopter. En mindre detalje.

I stedet for C-5M Super Galaxy kunne man også købe et par Boeing C-17 Globemaster III, som har en længere rækkevidde i forhold til en C-5M, men en knap så stor lasteevne.

Ny type flåde

Når de danske fregatter i fremtiden går på pension, kan man jo overveje, om ikke man skulle spare generhvervelsen af mindst det ene skib for i stedet at købe et par skibe skræddersyet til den nye type operationer. En fregat af Iver Huitfeldt-klassen, koster 1,6 milliarder kroner stykket.

Mærsk store tankskibe koster omkring 600-700 millioner kroner stykket.

Man må formode, at store transportskibe kan erhverves for omkring det samme beløb. Eller at man i hvert fald kan få to transportskibe for samme pris som en fregat af Iver Huitfeldt-klassen. Det ville være oplagt med ét skib designet til at fragte mad, medicin, nødhjælp og lignende gods. Samt yderligere et decideret troppetransportskib med kapacitet til mindst et par tusind danske Jens'er, som sejler til nødhjælpsområder - det nye Jutlandia.

Så ville man i fremtiden være godt dækket ind med både transportfly, transporthelikoptere og transportskibe.

Siden piraterne blev detroniseret omkring Afrikas Horn og Somalia, har der ikke været mange rigtige operationer for den danske flåde - kun en masse flådeøvelser. Flåden vil sikkert derfor også være tilfreds med nogle nye opgaveområder, som samtidig kan redde liv i forbindelse med humanitære operationer. Der vil blive flere operationer og flere forskellige operationer med denne model.

Indtil næste forsvarsforlig kunne det ligefrem være, at Mærsk helt frivilligt ville afstå et enkelt eller to skibe, som kan bruges som transportskibe. De har jo tidligere doneret store beløb til den danske stat. De vil nok kun i begrænset omfang skulle ombygges for at kunne klare opgaver såsom uddeling af mad, medicin og nødhjælp.

Til gengæld for mindst én mindre fregat, kunne de nye danske krigsskibe i fremtiden i stedet leveres med skrog, der kan sejle i isfyldte farvande langs Grønland kyster. Det har jo været lidt pinligt, at de danske fregatter ikke var i stand til at patruljere i farvandet omkring Grønland i mere end nogle få måneder om året.

I stedet for mindre "fire power" ville de danske skibe så kunne bruges til langt flere opgaver, hvor man hovedsageligt forsøger at sikre civile i nød. Altså færre missiler, men til gengæld flere og mere forskellige opgaver  - og måske også flere populære og meningsfyldte opgaver, som stemmer overens med Joseph Nye's term "soft power."

Altså: Mindre fire power - mere soft power

På den måde kunne man skabe en integreret forsvarsmodel, designet til at minimere frygten for de danske styrker, blive mere populære i udlandet og hos FN. En forsvarspolitik forankret omkring begrebet "soft power." I stedet for en soldat i fuld camouflage uniform med dertilhørende automatriffel (som godt kan virke skræmmende på de fleste) vil arabere og muslimer i fremtiden tænke på de danske styrker, som dem der kommer og redder dem ud af sammenfaldne bygninger og deler nødhjælp ud.

De lokale i Caribien og Latinamerika har aldrig rigtig mødt de danske styrker, så deres førstehåndsindtryk vil være, at det er dem, der kommer og redder dem med helikopter efter orkaner og oversvømmelser. Det samme gør sig gældende med Afrika syd for Sahara.

Her er en model for en indsats efter en orkan i Caribien.

1. Stor orkan i Caribien, som har ramt Den Dominikanske Republik og Haiti.

2. Det nye integrerede center tæt ved FN Byen i Nordhavnen varsles.

3. Der afsendes to C-5M Super Galaxy transportfly hver lastet med 3-4 transporthelikoptere af Merlin-klassen eller lignende transporthelikoptere. Desuden sender forsvaret også halvdelen af frømandskorpset. De flyver over Nuuk, Washington DC og til sidst Eglin luftbase eller Miami i Florida. Måske fortsætter man herfra til Kingston på Jamaica eller Guantanamo på Cuba, inden helikopterne tager afsted med nødhjælp og frømænd.

4. Først skal de to danske konsuler i begge lande evakueres. På Haiti var konsulen i princippet engang Jørn Leth. Dernæst skal der sikres et logistisk støttepunkt, hvorfra helikopterne kan flyve ud med nødhjælp, ligesom der skal etableres et center for brændstof optankning.

5. To store militær transportskibe sejler afsted, efter at man har vurderet, hvad der bliver mest behov for i den første måneds tid. De bliver måske først lastet sparsomt i København eller Korsør og dernæst fuldt lastet i Rotterdam, hvis FN opretter et logistisk kontor for madvarer, medicin og nødhjælp i Europas største havneby. Operationen får desuden nu officielt FN's godkendelse.

6. Sammen med transportskibene sejler et troppestransportskib med 2000 danske soldater (det nye Jutlandia). De ankommer efter omkring et par uger til katastrofezonen. Efter nogle uger vurderes det, om der skal afhentes yderligere et par tusind soldater i Danmark ud af divisionen med 6000 mand, eller om det er nok med det første kontingent.

7. Nu starter en større operation, hvor det handler om at redde folk fra at sulte og tørste ihjæl i de isolerede og oversvømmede byområder på øen, hvor der ikke er mere rent drikkevand eller funktionel electricitet til at koge det beskidte vand. Nogle er forkomne og har fået knubs i forbindelse med orkanen og skal evakueres og have medicinsk hjælp. Andre kan klare sig med en nødhjælpspakke i første omgang eller kan nøjes med at blive fløjet med helikopter til en lokal safezone.

8. Operationen foregår over de næste 6 måneder med rimelig høj intensitet.

9. Denæst går opgaven mere over i at genopbygge byer og infrastruktur. En ren FN-opgave. 

Hermed en opfordring til et billigere og mere populært forsvar med mere soft power, et forsvar indrettet til fremtiden med klimaforandringer og forhåbentlig også et gladere forsvar.

Danmark ville hermed have fået en ny udenrigspolitisk profil og generhvervet et A-klasse medlemsskab af FN.

Stort tillykke!

Det tomme rum kan hjælpe til at løse energikrisen

Jeg faldt for nylig over en artikel i Illustreret Videnskab fra 2002. Den omhandler forsøget på at lave en evighedsmaskine ud af den såkaldte vakuumenergi. Noget jeg har læst om på nettet, men som jeg havde slået til side som lidt for eksotisk. Men nu kan jeg se, at et hold amerikanske forskere har taget patent på en evighedsmaskine baseret på koblingen mellem vakuumenergi, også kaldet ”zero point energi”, og elektromagnetisme. Maskinen består af nogle magnetiske spoler og en transformator kerne. Forskerne har udviklet en maskine, som de kalder for MEG, ”Motionless Electromagnetic Generator.”

https://www.youtube.com/watch?v=nI-HbZKJHX0

Men der findes også fransk patenterede maskiner.

http://jnaudin.free.fr/

Meget af den nyeste forskning i vedvarende energi går på at forsøge at skabe kold fusion, såsom ved ITER forskningsanlægget i Frankrig, eller at lave solceller, som er billige og effektive nok til at kunne konkurrere med kulkraft. Men i fremtiden vil vi måske kunne se kraftværker, som er baseret på at høste vakuumenergi fra det tomme rum eller nye typer kraftværker baseret på forskellige former for elektromagnetisk energi.

Normalt kan vi kun udnytte energi, når der er en bevægelse fra et sted med høj energi til et sted med lav energi, såsom når vandet fosser ned af et bjerg og føres igennem en vandturbine. Men den teoretiske fysik har vist, at der eksisterer et vakuum af energi, som en af de første forskere inden for feltet, skotske James Maxwell, tilbage i 1865 kaldte for ”æteren.”

Senere forsøgte engelske Paul Dirac i 1930 at forene Einsteins relativitetsteori med den nyligt opdagede kvantemekanik. Paul Dirac opdagede fænomenet antistof, som forklarer, at der til enhver elementarpartikel med positiv energi findes en anti-partikel med negativ energi. Alle positive partikler ophæves af negative partikler. Senere er denne teori blevet udvidet til den såkaldte kvante- feltsteori (quantum field theory). Den forklarer at universet hele tiden fluktuerer mod den tilstand, der kræver den mindst mulige energi for at blive opretholdt ifølge Heisenbergs ubestemthedsprincip. Universet fluktuerer både med felter af fysisk stof og materie, som blandt andet består af elektroner og kvarker samt kraftfelter af energi, som blandt andet består af fotoner (lyspartikler).

Den britiske fysiker Paul Dirac.

Ifølge sætningen om energiens bevarelse kan energi ikke opstå af ingenting, men ifølge tyske Werner Heisenberg er der et smuthul i loven, som tillader brud på energisætningen. Ifølge ubestemtheds relationen kan der godt opstå energi spontant et sted i universet, hvis energien hurtigt forsvinder igen. Jo større energi der opstår, jo hurtigere forsvinder den. Universet kan så at sige ”låne” energi fra vakuumet i det tomme rum. Universet består altså af en uendelighed af spontant opstående og forsvindende lommer af energi. Fysikerne kalder det for et ”hav” af vakuumenergi.

https://medium.com/the-mission/zero-point-energy-makes-power-pervasive-free-5703758ecdbf

Der er altså en voldsom mængde energi bundet op i vakuumet i det tomme rum. Måske er noget af denne energi knyttet til begrebet mørkt stof og mørk energi. Stof og energi, som vi ikke kan se med det blotte øje, men som befinder sig ”på den anden side af vakuumet.” Anti-stof og anti-partikler udgør altså på sin vis det, fysikerne kalder for mørkt stof og mørk energi.

Det nye forskerhold har påvist, at der omkring en elektrisk ladning, foregår en stadig bevægelse af energi, hvor ladningen udstråler vakuum energi, som den suger ud af det tomme rum. Man kan beskrive feltet omkring en elektrisk ladning, som en vedvarende tilstrømning af vakuum energi, som modsvares af en udadrettet bølgebevægelse. Lidt ligesom elektroner kan optræde som bølger og ikke kun som partikler.

Der er altså en kobling mellem et elektromagnetisk felt og det omgivende vakuum gennem udveksling af elektroner og potentielt også fotoner, som udskilles ved elektromagnetisk stråling.

Evighedsmaskinen går ud på at undgå at denne energi hurtigt tabes igen, jævnfør sætningen om energiens bevarelse og ubestemtheds relationen. De har skabt et kredsløb med det, der på engelsk kaldes ”overunity” eller på dansk fri energi. Det betyder at maskinen producerer mere energi end der tilføres, og på den måde leverer den i princippet ren og vedvarende energi ud af ingenting.

https://www.youtube.com/watch?v=vO-1l0lXR_U

Nu skal vi blot have skaleret sådan en ”motionless electromagnetic generator” op, så kraftudviklingen bliver større og samtidig sørge for at have løst problemet med energitab i kredsløbene. Det kunne passende være i en joint venture mellem DTU og det nye European Spallation Source (ESS) forskningscenter i Lund i Sverige, som blandt andet vil forske i superledere, der kan afhjælpe problemerne med tab af energi i kredsløbene.

Men de enkelte udgaver af maskinerne er temmelig små, så man kunne i princippet også forestille sig, at man i fremtiden indstiller en lille MEG i de enkelte hjem frem for et naturgasfyr.

Mulighederne er mange, og teknologien ser spændende og lovende ud.