How the brain functions

The brain consists of neurons and glial cells. You can call them brain cells. These neurons connect and communicate with each other through dendrites, axons and synapses functioning as gateways or ports between our neurons. We have approximately 86 billion neurons in our brain and additionally 1 billion neurons of a different character in our spinal cord. This is just as many as there are stars in the whole Milky Way. Each neuron can have about 10.000 synapses or contact ports to other neurons with an average of about 7000. That means that the typical adult brain has several hundred trillion nerve-connections in a vast network. The neurons and synapses communicate with each other through exchange of chemical substances like neurotransmitters, hormones, calcium and sodium creating electromagnetic activity but they can also communicate alone by electromagnetic activity.

The physiology of the brain

An image of the human brain and it’s divisions in various lobes.

The brain is divided into basically three regions split in two in the right and the left brain hemisphere united by the Corpus Callosum. First we have the reptile brain or brain stem extending up from the spinal cord. It controls the surroundings instinctively to identify threats and it regulates the heart rate, the breathing speed, the intestines and the blood flow and blood pressure.

Surrounding the brain stem we have the mammal brain or the emotional brain including the limbic system which regulates many things like emotions, sexual desire, thirst, hunger and brood care. In the middle we have the thalamus. The thalamus is kind of a switchyard, which distributes most sensory input, and thereby also functions as a bottleneck for how fast we react on external stimulus and how fast our consciousness in general can operate. It is also in the midbrain the hippocampus resides responsible for memory and inner vision. Hippocampus also takes up and filters information to the whole brain and plays a significant role in relation to learning. It is in the midbrain we have glands regulating various hormones like the hypothalamus playing an active role when we mature from childhood to adolescence in the teenage years.

Then we have the neocortex which is in charge of the higher complex cognitive functions. Besides being divided into the left and right brain hemisphere it is subdivided into four main regions. Here higher cognitive functions like logic, planning, humor, language and mathematical skills takes place alongside abstract thinking. It also plays a role in long term memory and retrieval of memories. Visuospatial relations and manipulation and processing of abstract objects and spatial input is being processed in the neocortex together with many sensory inputs. The parietal lobe in the neocortex plays a role in experiences of cosmic unity. The temporal lobe plays a role in spiritual and emotional delights.

The reptile brain is the oldest brain region evolutionary speaking. Then we have the mammal brain and finally the neocortex with the prefrontal cortex as our evolutionary latest achievement.

The left brain hemisphere is logical and analytical and scrutinizes details, while the right brain hemisphere is creative, controls emotions and sees wholes and work in a holistic manner. The midbrain is fast and intuitive, while the neocortex is a slow and a heavy thinking analytical apparatus.

The lower and back part of the brain looking like a ball of yarn on a picture is the ”cerebellum” playing a role in coordination but also functions as a reserve storage of extra neurons, which can be transferred to repair damages of the brain. The cerebellum also plays a role in relation to learning.

The pineal gland

In the middle of the brain resides the pineal gland, also referred to as the third eye or the sixth chakra in Hinduism. The French renaissance philosopher, René Descartes thought that the pineal gland was the seat of the soul. It has also been described as the seat of intuition. It is the only structure in the brain, which is not divided in a pair in the right and left brain hemisphere contrary to other structures like the hippocampus, thalamus and the amygdala. It’s called the pineal gland because it in shape looks like a pinecone. It also looks like the all seeing eye of Horus from Egyptian mythology. The pineal gland has some of the same physical properties as a real human eye if you cut it open and examines it. That’s why the ancient cultures referred to the pineal gland as the inner eye or the third eye.

The pineal gland gets activated by light and long periods of darkness and excretes the neurotransmitter serotonin and sleep hormone melatonin, which is playing a vital role in relation to our sleep pattern and the circadian rhythm, just like serotonin also has an important role in regulation of our mood. Depressed people typically have a low level of serotonin compared to healthy adults. But regarding spirituality it is the substance N,N-dimethyltryptamine (also named DMT), which is especially interesting. It is a substance, which is also secreted in the pineal gland. It’s a psychedelic substance found in ayahuasca, and used in South American shamanistic rituals practiced by Amazonian Indians. It has similarities to the chemical substance psilocybin, found in magic mushrooms. We have the secretion of DMT in common with mammals like rodents, and DMT has proven to have anti-inflammatory and tissue regeneration properties.

By the way I don't recommend to experiment with psilocybin mushrooms.

But DMT is connected with visual dreaming but also the altered state lucid dreaming. Dr. Rick Strassman from New Mexico University has put forward scientific results showing that the pineal gland in the brain excretes a very large amount doses of DMT previous to death and in near death situations, and his hypothesis is that this should cause the phenomenon with near death experiences, where people experiences viewing themselves from outside the body or travels through a tunnel, finally meeting deceased family members. DMT is also released in a great amount in babies connected with birth. In relation to the DMT-intoxication surprisingly many test persons have told that they have seen or had experiences with creatures similar to aliens or elves popular termed machine elves. Some has experienced to be placed in a place with white clouds and angles as if they were in heaven. DMT excreted in the pineal gland is thought to facilitate the highest stages of meditation and in sexual transcendence. The pineal gland can be activated through meditation, by staying in a dark room for 300 hours, by fasting, chanting or by taking psychedelic substances like DMT, ayahuasca, LSD or mescaline.

Studies using brain scanning has shown how zenbuddhist monks excrete DMT during meditation.

There are many mystical and religious iconographic references to the pineal gland. In the Court of the Pinecone in the Vatican a gigantic figure of a pinecone is located called the ”Pigna”. It is three stories tall and is built in ancient time. Previously it was located next to the Temple of Isis in ancient Rome.

The “Pigna” inside the Court of the Pinecone in the Vatican.

The pope also carries the sacred staff with a pinecone on the top similar to the staff of Osiris, who in Egyptian mythology was God of the afterlife, the underworld and the dead, the staff of Hermes, God of transitions and boundaries in Greek mythology, and Dionysus Fennel Staff. And Dionysus is God of wine, of ritual madness, fertility, theatre and religious ecstasy.

The former Pope John Paul II with his holy staff with a pine cone imbedded.

The Vatican flag also depicts a crown shaped similar to a pinecone. Finally some believe that the title ”Holy See” is a direct reference to the third eye.

• The pineal gland is also associated with psychic abilities like clairvoyance.
• Some regard the pineal gland as a gateway to parallel universes in the multiverse theory put forward by British physicist David Deutch at Oxford University. Some think it involves the whole brain and not just the pineal gland. The multiverse theory requires quantum computing processes in the brain to function in reality and these processes have been proven by Dr. Stuart Hammeroff.
• Through the third eye we end the perception of duality. We transcend the mirage of separation. This is how we enter other dimensions like higher dimensions, which can also be described as altered states of consciousness.
• The temporal lobes have proven to be of great importance in the research of spiritual, mystical and religious experiences. This is based on the research of the temporal lobes conducted by Michael Persinger using stimulation of the temporal lobes by stimulating them with weak electromagnetic fields. Both the temporal neocortex area and the deeper lying areas like hippocampus and the amygdala plays an important role in this research.
• Since 1971 and up till today Dr. Michael Persinger conducted research using stimulation of the temporal lobes by stimulating them with weak electromagnetic fields in what he called a God helmet. It was especially in the right temporal lobe, which Persinger describes as the sense presence, the experiment created spiritual results. It creates the feeling that someone or something of an otherworldly character is present. During the evolution of our human race people developed an ability to forecast their own self dissolution during death, which caused a lot of anxiety. Here another concept emerges, which has the parameter of being infinite, forever and everywhere. Otherwise life would have an end, and if you have an end you get anxiety. There is something out there that goes on forever, and if you can somehow relate to it and be part of it, the anxiety related to death becomes a non-event. It is this concept Dr. Persinger thinks we can sense when volunteers sense the divine during electromagnetic stimulation of the right temporal lobe. Many test persons using Dr. Persingers God helmet also describes experiences of encountering ghosts, aliens and angels just like the people testing DMT. The test persons most receptive to these experiences were found to be intelligent, creative and sensitive people. In general the experience created an opiate sensation of floating, pleasantness and spinning like an out of body experience. So the temporal lobe plays an important role for people having out of body experiences.

The temporal lobes

 

The limbic system, mammal brain or midbrain regulates emotions and secretes hormones.

• Temporal lobe epilepsy can make the subject feel like if in a totally different reality. The epileptic seizure creates all kinds of odd and strange emotions. Dr. Vilayanur Ramachandran thinks the connections in the sensory areas in the temporal lobes and the amygdala is of special importance, since the amygdala is the gateway to the emotional center of the brain. The strength in these connections like the numbers and strengths of the synapses is what determines what is emotionally salient. The subject suffering from temporal lobe epilepsy finds all little details in their surrounding emotional salient and every little detail will be imbued with deep significance. This tendency to accredit cosmic significance to everything in your surroundings is what can be described as a mystical or spiritual experience. During these seizures the subject can also have an overt outburst of visual stimulations like appearances of heavenly nature in the form of bright lights and figures which are revered in the psyche, just like the subjects who has experienced an outburst of DMT from the pineal gland, or taking it in a pure form. The candidates (volunteers) of Dr. Persingers experiments using electromagnetic stimulation tend to experience a sense of loss of time or say, timelessness and paranormal visions and some even come face to face with spiritual Godly entities.
• It is in general accepted that we experience, sense and feel the world mainly but not only through our right brain hemisphere which then gets analyzed, categorized and put in place according to our beliefs and knowledge in the left hemisphere. Sometimes we get an experience through our right hemisphere conflicting with our beliefs and knowledge and then it often gets rewritten in our belief system in the left hemisphere. The left hemisphere tries to preserve status quo, while the right hemisphere is constantly challenging the status quo.
• In general the experiences or hallucinations with heaven, hell and God-like creatures coincide with a hyper stimulation of the limbic system or mammal brain/emotional brain and here the amygdala regulating strong emotions plays a vital role.
• The hyper-stimulation of the temporal lobe causing various visions can also manifest itself in hearing the voice of God. The Broca’s area is a brain area especially important for speech. It’s located just above the temporal lobe in the frontal lobe and it remains active during meditation and temporal lobe epileptic seizure activity. But the hippocampus often shuts down connections to other brain areas including Broca’s area during seizures, which causes a misjudgment of the internal voice, misleadingly making the subject believe that he or she receives external stimuli. The right anterior cingulate cortex which is a deeper lying area in the brain and part of the mammal brain in the front part of the brain also plays a role in hearing external stimuli and in hallucinations, but it remains silent when people imagines hearing something. This causes some to believe they are hearing the voice of God, though they do not suffer from schizophrenia.

The parietal lobe

People meditating or praying also experience a significant decrease in neural activity in the upper part of the parietal lobe – also called the superior parietal lobe – that typically controls the sense of orientation and time. That’s why the area is also phrased “the orientation association area”. The limited activity in the parietal lobe makes the brain loose its ability to differentiate between the inner self and outer world. This creates a sense of unity with the universe, a “feeling of oneness” and becoming one with the supreme force. It also creates a sensation of infinite space and thereby a feeling of infinity. The hippocampus, a part of the limbic brain in the temporal area, simply shuts down the neural gateways to other parts of the brain like the parietal cortex area.

The opposite can also happen in patients with temporal lobe epilepsy. Temporal lobe epilepsy happens when the neurons in the temporal lobe begins firing rapid in a random order.

The frontal lobes

The frontal lobes are active during meditation. Some meditation practitioners – especially the skilled meditators – have experienced something like an out of body experience where they forget about time and place. They feel the wonderful warmth of one-ness where you lose the sense of self and “melt” into universal consciousness. This can be referred to as a mystical or spiritual experience. Some has tried kundalini yoga and kundalini meditation and tried the powerful experience of merging all their chakras from the root chakra to the crown chakra. This can also be similar to a mystical experience.

Dr. Sara Lazar has used magnetic resonance imaging (MRI) techniques in her study of the brains of 20 subjects. They were experienced in insight meditation, which is a form of meditation centered on the internal experience. The prefrontal cortex showed to be thicker amongst the meditation practitioners than in the control group. This is because the brain can undergo neural plasticity where it develops new neurons and their various connections in a network using synaptic connections. If you train and use a brain region then it grows in size. And the prefrontal cortex is responsible for attention, focus, concentration and sensory processing besides the other complex cognitive skills. And attention, focus, concentration and the ability to filter out sensory input are essential to most types of meditation. Another Doctor, Dr. Andrew Newberg, has used single photon emission computed tomography called (SPECT) brain imaging tomography to study the blood flow in certain brain areas of experienced Tibetan Buddhist meditators during their meditation. This study showed that the frontal lobes were more active during meditation. The same brain pattern has been found in nuns during their intense prayer recitals. It was especially the left prefrontal cortex (associated with self-control, happiness and compassion) that got activated and the meditation greatly reduced activity in the amygdala – the brain’s fight or flight center.

Special concepts in neurotheology

Neurotheology focuses on concepts like:

• Altered states of consciousness
• The perception that time, fear or self-consciousness have dissolved
• Spiritual awe
• Ecstatic trance
• Sudden enlightenment
• Oneness with the universe

Altered states of consciousness and brainwaves

The brain functions in brainwaves caused by the electrical activity in the brain stemming from the chemical releases of neurotransmitters, hormones, calcium and sodium ions in our neural network.

An altered state of consciousness appears, when the brain experiences brainwaves out of the normal waking awareness range. The regular brainwaves in normal awaking awareness are beta waves ranging from 13 and 30 hertz or cycles per second. This is one of four main brainwaves, which the typical brain usually produces.

The slowest brainwaves are delta brainwaves which occurs during total unconsciousness and deep, dreamless sleep. They run with between 0 and 4 cycles per second also called hertz.

Then we have Theta brainwaves in the range between 4 and 7 Hz. They appear when we are daydreaming, fantasizing, uses our imagination, have ideas, and create inspirational thinking. The most thoughtful experiences occur at the theta level but it is also at this level, one is able to experience astral travel and psychic communication, achieve enlightenment, and enter into other dimensions. Lucid dreaming appears in the delta and theta brainwave range between 0 and 7 hertz. It’s the experience of having awaking consciousness in a dream state and being able to control your dreams consciously. You can do Tibetan Dream Yoga to practice lucid dreaming.

The third type of brainwaves is alpha brain waves happening between 8 and 12 cycles per second. They are the prominent brainwaves in adults who are awake but relaxed with eyes closed.
Psychic experiences can happen in the alpha state and as I mentioned above the pineal gland seems to play a role in psychic abilities. Both daydreaming and sleep dreaming occur while in the alpha state.

The Jhanas in Buddhist traditions: Characterized by peacefulness and sublime joy in a meditative state of deep absorption. They are the stepping stones towards enlightenment and appear in the range of alpha, theta and delta brainwaves between 0 and 14 cycles per second.

Then we have beta brainwaves typically lying in the range between 12 and 30 cycles per second. As mentioned before this is the typical pattern in awaking consciousness. Beta waves occur in individuals who are attentive and alert to external stimuli or exert specific mental effort. Beta waves also occur during deep rapid eye movement sleep or REM sleep.

Finally we have a fifth type of brainwaves called the gamma brainwaves occurring in cycles between 31 and 120 per second. Gamma brain waves are the fastest brainwave frequency with the smallest amplitude. They are associated with the “feeling of blessings” reported by experienced meditators such as monks and nuns, and with peak concentration and extremely high levels of cognitive functioning. Neuroscientists believe that gamma waves are able to link information from all parts of the brain – the gamma wave originates in the thalamus and moves from the back of the brain to the front and back again 40 times per second. This interestingly corresponds to the typical cycles per second or hertz for regular people experiencing gamma brain waves. This rapid “full sweep” action makes the gamma state one of peak mental and physical performance. Gamma is the brainwave state of being “in the Zone,” that feeling that you can do anything.

A study of some of the best Tibetan Buddhist meditation practitioners has shown that they have a higher gamma synchrony during awaking consciousness than other people – around 80-100 hertz against the average person who produces gamma waves of around 40 hertz. This was in the morning. When they began meditating they were able to raise their gamma synchrony above 100 hertz. They were able to raise the amplitude of their brainwaves into a higher level of gamma brainwaves, creating an altered state of consciousness. One hertz correlates to a conscious moment per second also called bing. This means that 100 hertz corresponds to 100 conscious moments per second which is very high. And an altered state of consciousness can also be a spiritual or mystical experience. This proves, that there are more to intelligence than simply conducting various complex and challenging tasks at a fast speed. Improved awareness and the ability to relax and focus could add to your overall intellectual capabilities and improve your quality of life. People with very high levels of gamma activity are exceptionally intelligent, compassionate and happy. Compassion comes from a feeling of one-ness with all creation. This is the “feeling of blessings” and ecstasy that accompanies high levels of gamma brainwave activity. The study of monks proved that the focus on compassion especially produced gamma waves in a rhythmic and coherent pattern. So maybe the feeling of compassion makes our brain “fire” at the rhythm of universal consciousness.

Out of body and near death experiences: Some spiritual practitioners believe that the spirit is experiencing the astral plane during the out of body and near death experiences. These experiences appear with theta brainwaves between 4 and 7 cycles per second between and with beta brainwaves above 22 Hz and gamma waves with a low frequency and high amplitude between 30 and 40 hertz. These experiences are also connected to activation of the right temporal lobe.

The perception that time, fear or self-consciousness have dissolved

This is a common experience within the mystical traditions. Dr. James Austin is an American neuro scientist and practitioner of Zen Buddhism. He had a spiritual experience in a train station on the way to a Zen Buddhist retreat. His sense of individual existence and of separateness from the physical world around him evaporated like morning mist in a bright dawn. He saw things "as they really are," he recalls. The sense of "I, me, mine" disappeared. He described it like this:

"Time was not present. I had a sense of eternity. My old yearnings, loathing’s, fear of death and insinuations of selfhood vanished. I had been graced by a comprehension of the ultimate nature of things."

He investigated the experience and concluded that a few brain regions must be damped or go quiet.

The amygdala, which regulates fear and fight-or-flight response, must have a decreased activity. The parietal lobe which regulates your orientation in space and is in charge of creating the distinction between self and the world must remain silent and some areas in the frontal and temporal lobe which regulates the perception of time and self-awareness must be interrupted. Then we lose the sense of self as I mentioned above. The hippocampus also plays a role in administering the information and connectivity to higher cognitive brain regions like cutting of the connection or diminishing the connection to the frontal, parietal and temporal lobe in the neocortex.

Spiritual awe

We can all experience a sensation of awe when confronted with a magnificent nature site like Grand Canyon in the United States or the Victoria Falls in Africa. First of all it makes us feel small and secondly we begin questioning how the thing that made us feel this way arose.

A study carried out by the two psychologist, Piercarlo Valdesolo and Jesse Graham, revealed that people who had just seen videos of awe inspiring grand nature or surreal nature scenes was more likely to regard the sense of the universe to unfold according to a masterplan when they had to guess if a pattern of numbers was arranged by humans or if it was computer generated. Images of nature made people believe that the subsequenty numbers was arranged by humans and not computers.   

“Awe makes people want to see events as the result of design,” Piercarlo Valdesolo says. “That could be God or humans, depending on context.”

And if you are an atheist experiencing a moment of awe, you might relate it to the magnificence of the universe. If you are a Christian you could think of it as Gods creation. And the two concepts are perhaps the same.

All awe contains a slight element of fear or at least vulnerability.

I can explain the anatomy of real fear which is related to awe, just on a more subtle basis. Fear is again controlled by our emotional or mammal brain. The amygdala registers in a split second danger and is in charge of the fight-or-flight response. The body goes into an alert state and the amygdala signals to the hypothalamus which releases the neurotransmitter adrenalin activating the sympathetic autonomous nervous system. The stress hormone Cortisol is also released through the hypothalamus, the pituitary gland and the adrenals. The heart beats faster, the blood pressure raises and the liver releases stored sugar and fat to the blood stream. Now the body is ready for a massive energy burst and the frightened person experiences a disturbed stomach, nausea and a dry mouth.

This is fear.

Spiritual awe is not extreme fear but fear in all its manifestations co-releases a myriad of various neurotransmitters, hormones and chemical substances in the brain, and though adrenalin and cortisol might play a less significant role in spiritual awe the amygdala probably still plays a role in orchestrating these lesser known chemical substances.

Ultimately spiritual awe is probably more connected to the emotion of anxiety and here it is the neurotransmitter noradrenaline that plays the major role in activation of anxiety going through the nervous system of the amygdala.

Sudden enlightenment and oneness with the universe

This is wisdom passed on from all the old mystical, spiritual and philosophical tradition from native Indian Americans to the Vedas and Upanishads from the Hindu tradition and Zenbuddhism. This is also called Nirvana or wind. It has even been proven to be a scientific truth by theoretical physicians from the theory of quantum mechanics and the concept of entanglement. The American popular science writer, Gregg Braden, writes that entanglement can be traced back to the single point that existed just previous to the big bang 13.8 billion years ago. And from then on we have all being connected with everything in the universe through entanglement. It can be achieved if the person is skilled in deep meditation causing the state ”hyperquiescnece”. Then the mind goes into a complete state of tranquility and a serene mind. Here the person gets control of the right brain hemisphere which normally tries to feed the whole brain with sensory inputs and other inputs. The left brain hemisphere takes over and especially the prefrontal lobe in the left side gets activated and receives an increased blood flow. The hippocampus blocks the connections to the parietal and temporal lobe and the neocortex in especially the right brain hemisphere. And especially the limited activity in the right superior parietal lobe associated with orientation creates the sensation of being one with the universe.

Some characterize the universe as a thought essence of a single living awareness that always has been and always will be. Many mystics describe this eternal singular consciousness as love or compassion.

That is also why Christians says that “thou shalt love your neighbor as yourself.”

Today some consciousness scientists believe that consciousness exist outside the human body and even outside the atmosphere of Earth. Consciousness is here, there and everywhere. This is related to cosmic consciousness.

Ecstatic trance

Ecstatic trance coincides with large quantities of encephalin which is a neurotransmitter and opiate modulating pain. The opiate receptors in the amygdala, also receives an increased stimulation. This occurs especially during activation of or stimulation of the right temporal lobe. This neural network stimulation from the temporal lobe to the limbic system causes euphoria and rapture.You can create a mystical or spiritual experience through an extensive sensory stimulation during dancing, chanting hymns or prayers. People trying a spiritual or mystical experience during Samsara dancing in Copenhagen have tried excessive arousal of their limbic system and emotional brain which results in a heightened religious experience. Their hippocampus simply shuts down the higher cognitive areas and they let their emotional or mammal brain take over. Also many people experiencing an ecstatic trance during a shamanistic ritual have seen a spiral. These spirals can be found in caves dating back 37.000 years ago.

A dancing community trying to achieve ecstatic trance in a mountain area.

What’s the evolution of spirituality?

For many people in the western world the word spirituality has a distant or strange connotation to it. We have separated our self from the divine and nature itself and we are more preoccupied with material goods, professional success and self-realization. But the neuroscientists now know that our brain is designed to achieve spiritual and religious experiences. The so-called new age communities still exist but are often regarded as unworldly hippies that makes the majority either smile or shrug in The West.

Now the big question is if we in the future will continue to pursue a material life with emphasis on technological development or if the world will see the additional development of new communities trying to live a more spiritual life with emphasis on Gaia theory and sustainable holistic problem solving of the big crises we as humanity are moving towards.

Hvad er et talent?

Tidligere kunne dygtige personer få prædikatet ”talentfuld skuespiller”, ”talentfuld fodboldspiller” eller måske ”talentfuld leder”.

Omverdenen var i stand til at se, at en person kunne noget særligt, men ofte havde personen selv svært ved at definere eller sætte ord på, hvorfor han eller hun var dygtig til lige præcis det, de lavede. Talenterne havde selvfølgelig øvet sig eller arbejdet målrettet på at nå dertil, hvor de nu engang var, men ofte uden nogen nedskrevet formel for succes. Opfinderen af glødepæren, Thomas Edison (1847-1931), udtalte i 1903 at genialitet er én procent inspiration og 99 % perspiration (sved). Altså: Øvelse gør mester!

Den amerikanske forfatter og journalist Malcolm Gladwell udkom i 2008 med bogen ”Outliers”, hvor han studerer verdens mest succesfulde personer inden for erhvervsliv, videnskab, musik og sport¹. Her beskriver han igen og igen 10.000 timers reglen, som går ud på, at vi alle besidder medfødte anlæg for at være bedre til noget end andet og at nogen har et medført anlæg for at være bedre til en profession, funktion eller en opgave end andre, men at det, som grundlæggende betyder noget, er slidsomhed og det arbejde den enkelte ligger i at opnå succes inden for et område. Helt konkret påstår Malcolm Gladwell, at det kræver 10.000 timers træning eller øvelse for at opnå verdensklasse inden for et felt - dvs. omkring tre timers daglig træning i 10 år eller 5-6 års fuldtidsansættelse på en arbejdsplads. Han bygger videre på materiale beskrevet af den svenske psykolog Dr. Anders Ericsson i 1993 i den videnskabelige artikel ”The role of deliberate practice in the acquisition of expert performance” offentliggjort i en udgave af ”Psychological Review”². Ericsson studerede sammen med kollegerne Krampe og Tesch-Römer de bedste violinister ved Berlins Musik Akademi. De fandt, at som 20-årig havde en verdensklasse violinist trænet omkring 10.000 timer, for at have nået deres helt særlige niveau³.

Hjernens kommunikationsnetværk

I dag ved vi mere om, hvordan individuelle personer lærer og opøver viden og færdigheder. Vi ved at hjernen er plastisk, og at vi kan udvikle særlige kognitive færdigheder eller områder af hjernen, alt efter hvor meget vi træner eller udfører en færdighed. Hjernen består af neuroner eller hjerneceller, som består af en ”axon” eller en cellekrop, der forgrener sig i ”dendritter” eller nerveender og er i stand til at etablere forbindelser og indgå i netværk ved hjælp af ”synapser”, der sidder på dendritterne⁴. Det er det, der på engelsk kaldes ”neural wiring” eller neurale netværksforbindelser. Synapser er en slags kontaktporte, der ved hjælp af lynhurtig udveksling af kemiske stoffer kan overføre elektriske impulser til hinanden og på den måde kommunikere med andre synapser og neuroner. De elektriske impulser overføres ved hjælp af forskellige neurotransmitter-molekyler, der er kemiske stoffer eller hormoner, der produceres forskellige steder i kroppen såsom i de indre organer, rygraden og i særlig grad i selve hjernen. Eksempler på neotransmittere er stresshormonerne adrenalin og nor-adrenalin, der også spiller en rolle i evnen til at fokusere, det motivationsstyrende og lystfremkaldende stof dopamin, og det søvnregulerende og humørstabiliserende stof serotonin. Serotonin spilder også ind i forhold til depression, hvis kroppen ikke producerer nok af stoffet. Af andre væsentlige neurotransmittere kan nævnes glutamat, der virker som aktiverende katalysator for alle de andre neurotransmittere. Desuden er der PEA der ligesom adrenalin og nor-adrenalin forbindes med fokus og koncentration og GABA der ligesom serotonin, men modsat glutamat, hæmmer optagelsen af nogle af de andre neurotransmittere.⁵

Billede af en hjernecelle og den måde den kommunikerer på gennem molekyler.

Neuroplasticitet

Børn har mange flere synapser og dermed forbindelser i hjernen. I takt med at vi udvikler os fra barn til voksen og sidenhen i voksenlivet, foregår der en udskillelsesproces i måden, vores hjerne fungerer på, hvor de neuroner og de kontakter, der bruges, bliver forstærket og trænet, mens hjernen skiller sig af med de kontaktnetværk, som ikke anvendes ud fra devisen ”use it or lose it”. Vores hjerne undergår altså en form for specialisering, hvor hjernen udvikler de celler og forbindelser der bruges, mens den skiller sig af med dem, der ikke anvendes. En undersøgelse af hjernen hos Londons taxichauffører viste, at det område i hjernen, der er særlig aktivt i forbindelse med rumlig hukommelse og orienteringsevne (hippocampus i tindingelappen: se nedenfor) var forholdsvist større hos chaufførerne end hos den gennemsnitlige befolkning⁶. Deres hjerner har simpelthen tillagt sig flere neuroner og synapser i de områder, der er blevet trænet. Den har dels skabt flere hjerneceller i et specifikt område, dels flere forbindelser imellem dem i form af synapser og dendritter, som også er opbygget af organiske væv.

Billede af en hjernecelle med celle krop, axon og dendiritter. 

I National Geographic dokumentaren, ”My Brilliant Brain: Make Me A Genius” fra 2006, beskrives opvæksten og faderens træning af verdens bedste nutidige kvindelige skakspiller, ungarsk-amerikanske Susan Polgár.⁸ Susans far, László Polgár, som er udviklingspsykolog og skaktræner med speciale i intelligensforskning, skrev en bog, Nevelj zsenit!, om at opdrage børn til at blive genier ud fra tesen at "Genier fødes ikke, de skabes."

Lidt mærkværdigt eller spøjst er det faktum, at faderen László Polgár fra Ungarn fandt Susan Polgárs moder Klara i Ukraine i en brevudveksling, hvori han beskrev sine teorier og sit livsprojekt i forhold til at træne og opdrage barnegenier. Skaktræneren László og sproglæreren Klara blev derfor gift i Sovjetunionen og fik senere døtrene Susan, Sofia og Judit, hvoraf Judit senere blev verdens i særklasse bedste skakspiller, og opnåede en placering som nummer 8 på den samlede verdensrangliste, som også inkluderer mænd.

Dokumentarfilmen ”My Brilliant Brain: Make Me A Genius” mener at kunne dokumentere, at det er faderens grundige skaktræning, og specialiserede stimulering under opvæksten, som ligger til grund for Polgarsøstrenes verdensklasse i dag.

Det er det neuroplasticitet går ud på. Andre studier viser, at hjernen er i stand til at genopbygge sig selv, og udbedre skader efter f.eks. hjerneblødninger⁹ og alvorlige slaglæsioner, hvor andre områder af hjernen overtager kontrollen i forhold til tabte færdigheder, så mistet tale og førlighed kan generhverves. Forsøg med rotter har desuden vist, at det samme princip kan bruges til at ”rewire” eller omstrukturere et område, der tidligere kontrollerede syn til nu pludselig at kontrollere hørelsen¹⁰. Dette er en utrolig evne, som alle kan gøre brug af, og som åbner et væld af muligheder.

Vi har i gennemsnit omkring 86 milliarder neuroner, eller omkring lige så mange, som der er stjerner i hele mælkevejen. Hver enkelt neuron har op til 10.000 synapser med et gennemsnit på ca. 7000¹¹, hvor små børn typisk har langt flere synapser end voksne. Ved fødslen har hver neuron typisk 2.500 synapser eller kontaktporte – et talt som stiger til hele 15.000 i to-tre års alderen¹². Det er derfor børn lærer og udvikler færdigheder så fascinerende hurtigt. Med alderen udvikler og vokser hjernen, og når sit maksimale rumfang i 20-25 års alderen, men har stadig ikke mere end de ca. 86 milliarder neuroner vi fødes med. Dvs. at den typiske voksenhjerne har flere hundrede trillioner nerveforbindelser i et vidt forgrenet netværk.

Samtidig med at hjernen vokser i volumen, foregår der en udskillelsesproces i måden den fungerer på, hvor de neuroner og de kontakter, der bruges, bliver forstærket og trænet, mens hjernen skiller sig af med de kontaktnetværk, som ikke anvendes ud fra devisen ”use it or lose it”. Vores hjerne undergår altså en form for specialisering, hvor hjernen udvikler de celler og forbindelser der bruges, mens den skiller sig af med dem, der ikke anvendes. En undersøgelse af hjernen hos Londons taxichauffører viste, at det område i hjernen, der er særlig aktivt i forbindelse med rumlig hukommelse og orienteringsevne (hippocampus i tindingelappen: se nedenfor) var forholdsvist større hos chaufførerne end hos den gennemsnitlige befolkning¹³.

Det er ikke kun i hjernen, vi har neuroner. I rygraden sidder der i gennemsnit også omkring 1 milliard neuroner¹⁴ med en lidt anden karakter end dem i hjernen, men de anvendes også til indlæring. Vi kender formuleringen: ”Det skal ind på rygraden.” Sportsudøvere som fodboldspillere er kendt fort at repetere den samme finte eller dribling igen og igen. Efterhånden bliver den indlejret i centralnervesystemet i rygraden, indtil den udføres automatisk eller semi-automatisk som en reaktion på en given situation eller stimuli i løbet af en kamp. Gentagelse af et særligt bevægemønster forbedrer også reaktionsevnen, når dette bevægemønster skal aktiveres. Alt taler derfor også for, at de bedste af morgendagens ledere skal til at skele til den nyeste forskning inden for neurovidenskab, når de skal sammensætte arbejdsprocesser, kurser, læreprocesser og holdspecialisering for de ansatte.

Hjernens opdeling og specialisering

Hjernen er opdelt i en venstre og højre hjernehalvdel, som er forbundet gennem et område af hjernen kaldet ”corpus calossum” eller hjernebjælken. Hjernen har specialiseret forskellige funktioner i venstre og højre side for at maksimere effektiviteten i de kognitive funktioner¹⁵. Det yderste grå foldede lag af hjernen kaldes neocortex eller hjernebarken. Det er foldet op som en del af en evolutionsmæssig udvikling for at gøre overfladen større og dermed gøre plads til flere hjerneceller. Den grå del er faktisk enderne på nervecellerne. Neocortex er opdelt i den ”frontale cortex” eller pandelappen, ”temporallappen” eller tindingelappen, ”parietallappen” eller isselappen og ”occipital lappen” eller nakkelappen.

Det er i neocortex at de højere kognitive funktioner foregår. De dybereliggende centrale dele af hjernen betegnes ofte det limbiske system – en betegnelse der dækker over forskellige dele såsom ”thalamus”, ”hypothalamus”, ”hippocampus” ”amygdala” og ”limbisk cortex”, som bl.a. styrer følelser og (korttids)hukommelse, men også spiller en betydelig rolle i forbindelse med indlæring. Thalamus er en slags transformatorstation, som fordeler de fleste sanseindtryk, og dermed også fungerer som en slags flaskehals for, hvor hurtigt vi reagerer på eksterne stimuli og hvor hurtigt vores bevidsthed generelt kan operere¹⁹. Den nederste og bagerste del af hjernen, der på figuren ligner et garnnøgle, er ”cerebellum”, som spiller en rolle for indlæring og koordinationsevnen, men også fungerer som et reservelager af ekstra neuroner, som kan hentes ind til at udbedre skader på hjernen, eller i forbindelse med neural plasticitet, når særlige evner eller færdigheder udvikles.

Venstre og højre hjernehalvdel

Venstre og højre hjernehalvdel.

De fleste mennesker har venstre hjernehalvdel som dominerende i forhold til den højre. Her indgår det særlige faktum, at højre hjernehalvdel styrer koordineringen af venstre side af kroppen, mens venstre hjernehalvdel styrer højre side. Højre hjernehalvdel ser ting i venstre side med venstre øje og omvendt. De fleste af højrehåndede, og det spiller også en rolle i forhold til, hvilken hjernehalvdel, der er dominerende. Men her hører specialiseringen ikke op. Mange tilhørende de kreative klasser inden for medieverdenen, kunst, design og reklame er ofte højrestyrede. Dvs. at højre hjernehalvdel er den dominerende hjernehalvdel i forhold til venstre. Højre side er mest aktiv i forhold til intuition, musisk forståelse, billedforståelse og i forbindelse med at styre og regulere følelser. Omvendt er den typiske AC’er, der er god til analyse, tal og sprog oftest mere venstrestyret. Venstre hjernehalvdel er styrende for logik og er også fremtrædende, når vi skal identificere systematiske mønstre og processer, der kan danne grundlag for analyse. Fremkaldelse af fakta og paratviden er også venstre hjernehalvdels domæne. Venstre side fokuserer på detaljer, mens højre side ser helheder. Højre side styrer også vores tidsopfattelse²². Generelt fungerer hjernen også sådan, at mange input indhentes og opleves i højre hjernehalvdel men fortolkes og kategoriseres i venstre hjernehalvdel bl.a. i forhold til tidligere oplevelser og erfaringer²³.

Specialisering af hjernebarken

Tindingelappen

Illustration af hjernens opdeling i funktionsområder.

Sproglig forståelse og sproglige funktioner foregår i hele hjernen, nøjagtig ligesom ved udførelsen af matematiske opgaver, men er særlig fremtrædende i venstre hjernehalvdel i den del af cortex, der kaldes temporallappen eller tindingelappen, der sidder lige over ørerne i neocortex. Denne del af cortex er også involveret i generel behandling af sanseindtryk som lyd, smag, lugt og balance samt (langtids)hukommelse og genkaldelse af erindringer. De fleste musikere, forfattere og journalister har garanteret en veludviklet tindingelap. Venstre side leverer et godt vokabularium, god grammatisk forståelse og syntaks, mens højre side lægger større vægt på toneringen og rytmen i sproget samt den mere helhedsprægede kontekstforståelse.

Isselappen

Specialister i naturvidenskab såsom ingeniører, kemikere, dataloger, matematikere og fysikere har ofte en veludviklet funktion af og integrering af venstre isselap eller parietallap i forhold til frontallapperne. Isselappen eller parietallappen, der også er en del af neocortex, sidder som den øverste del oven for temporallappen midt på hjernen bag ved frontallapperne. Venstre del af isselappen er ligesom venstre pandelap involveret i kalkulationer og aritmetik²⁴, mens højre isselap er styrende i forhold til forståelse af visuospatiale forhold samt manipulering og behandling af abstrakte objekter og rumlige input – funktioner dygtige matematikere gør brug af, når de skal udføre abstrakte matematiske ligninger²⁵. Visiospatiale indtryk gælder også bedømmelse af objekter i bevægelse inklusiv egen krop i bevægelse. Isselappen er også involveret i forståelse af det skrevne og talte sprog samt somatiske sanseindtryk såsom trykberøring, smerte og fornemmelse af varmt og koldt. Isselapperne er desuden afgørende for evnen til at skrive, tegne og male.

Pandelappen

Frontallapperne, pandelapperne eller den frontale cortex, udgør den forreste del af hjernen, og er den evolutionsmæssigt nyeste del af hjernen. Denne del er i særlig grad forbundet med intelligens i form af planlægning, problemløsning, abstrakt tænkning, ræsonnering, logik, dømmekraft, fokus, koncentration og hukommelse. Men det er også et område, som er styrende i forhold til personlighed, selvopfattelse, humor, følelse og fornuft, som styrer evnen til socialisering, fordi denne del også er aktiv i forbindelse med at forstå andre menneskers mentale processer og indre følelsesliv. En god leder bør have et veludviklet neuralt netværk i den forreste del af hovedet, fordi de kompetencer, der kræves af en leder omhandler planlægning, problemløsning, dømmekraft og en veludviklet empati og forståelse for andre menneskers personlighed, følelsesliv og behov²⁶. Frontallapperne spiller også stor rolle i forhold til motivation samt planlægning af og udførelse af motoriske handlinger og bevægelse. Højre pandelap spiller en særlig rolle i forhold til forestillingsevne og fantasi samt evnen til at notere abstrakte sammenhænge og mønstre, mens venstre side foretager klassiske venstreorienterede dyder som kalkulation, bedømmelse, logisk analyse samt opfattelse af objekters funktioner. Mennesker der har en velfungerende og velintegreret forreste del af hjernen, der højner effekten af de højere kognitive funktioner, kan ofte kaldes intelligente. Generelt kan man sige om hjerner med et effektivt neuralt netværk, at de dels har en mere effektiv specialisering, og at de specialiserede områder kommunikerer hurtigere og mere effektivt, uden at overlappe hinanden for meget, i modsætning den mindre effektive hjerne.

Man har med scannere og andet måleudstyr målt den elektriske hjerneaktivitet hos personer, der udfører forskellige opgaver samt hjernens glukoseforbrug under udførelsen af opgaverne²⁷. Et af forsøgene gik ud på at sammenligne en trænet skakspiller med en utrænet. Den effektive hjerne gør brug af mindre hjernekapacitet og har et lavere kalorieforbrug end den ineffektive hjerne, som ikke er specialiseret i skakspillet, men forsøger at inddrage flere og overlappende områder af hjernen i forsøget på at løse den uvante opgave. Under forsøg lyste især området for den præfrontale cortex op hos den trænede skakspiller under spillet. Mens den utrænede hjerne gjorde brug af flere hjerneområder på en mere ustruktureret og mindre systematiseret måde. Dermed bruger denne person mere energi og kalorier på at løse en given opgave, mens skakspilleren havde en hurtig og effektiv kobling til frontallapperne²⁸. Et andet studie viser i øvrigt at den gode leder er en person, som har en effektiv integration af hele hjernen og ofte er en god generalist, som evner mange ting, og gør effektivt brug af de mange delområder i hjernen.

Nakkelappen

Endelig er der den bagerste del af cortex, som kaldes occipital lappen eller nakkelappen, som behandler synet og visuelle input. Dette område af hjernen er specialiseret i behandling af udelukkende ét sanseindtryk, nemlig synssansen. Det er forholdsvist større end de områder i tindingelappen der behandler lyd, og de områder i isselappen der behandler følelsesmæssige input. Hjernen er en parallel processor, som konstant, evigt og altid foretager en voldsom masse ubevidste og i mindre grad bevidste kalkulationer og bedømmelser i forhold til omgivelserne og de input, den modtager fra sanserne²⁹. Her har synsindtryk en højere grad af kompleksitet, som også kendes fra det forholdsvis større antal bytes, der skal til for at downloade en videofil i forhold til en lydfil på internettet³⁰. Derfor lægger synet beslag på forholdsvis mere processorkapacitet end de øvrige sanser.

 

Illustration af hjernens specialisering og den måde man finder ud af om ens hjerne primært er styret af højre eller venstre hjernehalvdel.

Bevidsthed, frames og hjernebølger

Generelt operer synet i et område på 13 frames per sekund³¹. Det spiller en rolle for vores bevidste formåen, hvor vores bevidsthed kun kan operere med et vist antal frames eller begivenheder, når vi orienterer os. Vi er gennemsnitligt i en typisk situation i stand til at håndtere 3 – 7 input eller bevidste begivenheder pr. sekund, som hver består af mellem 10 og 30 ubevidste begivenheder, sekvenser eller frames.³² Hjernen udsender forskellige elektromagnetiske bølger, når den opererer, alt efter hvilket bevidsthedsstadie vi er i. Disse bølger kaldes gamma, beta, alfa, theta og deltabølger. Gammabølgerne er de hurtigste og forekommer ofte, når folk præsterer på et højt niveau. Det man kalder at være i zonen eller i flow. Gamma og betabølgerne indikerer hurtig processorbehandling i bevidstheden.

Men meditationstræning kan også fremme en tilstand, hvor gammabølgerne er dominerende, hvilket signalerer en højere bevidsthedstilstand. Gammabølgerne ligger typisk i 30-90 hertz per sekund, som også kaldes begivenheder, ”bings” eller frames, hvor gennemsnittet typisk er 40 begivenheder per sekund.³³ Forsøg med tibetanske munke, som var udvalgt ifølge deres egen kultur, som nogle af de mest ankerkendte meditationsudøvere viste, at deres gammafrekvens lå på mellem 80 og 100 hertz om morgen i afslappet tilstand, og at de under meditation var i stand til at øge frekvensen til et godt stykke over 100 hertz.

Det viser at der i forhold til intelligensbegrebet er mere end bare det at udføre komplekse opgaver på tid. Intelligens er tilsyneladende også knyttet til begrebet nærvær og bevidsthed generelt.

At synet har en høj grad af kompleksitet kan også aflæses af den neurologiske sammensætning i den occipitale cortex, hvor antallet af neuroner i de såkaldte minikolonner eller små nervebundter ligger på 200-250 stk. i forhold til i resten af hjernebarken, hvor antallet af per minikolonne typisk er 80-100 stk. Disse minikolonner kaldes populært for hjernens mikroprocessorer. Jo flere, jo højere processorhastighed.³⁴

En god fotograf eller grafiker er afhængig af, at kunne behandle synsindtryk på et højt niveau. Endelig er der sportsudøveren. Sportsstjernen er typisk ”perceptionsspecialist” og har trænet de kognitive funktioner inden for opfattelsesevne og hurtige reaktioner, og må derfor have en velintegreret brug af occipital lappen. Sportsstjerner har åbenlyst en god koordinationsevne, som dels foregår i den præfrontale cortex, men især er styret af venstre hjernehalvdel, mens den rumlige opfattelsesevne, som jo er meget nødvendig i boldsport, typisk er domineret af højre side. Højre side er også dominerende i forhold til at fokusere opfattelsesevnen/perceptionen samt opmærksomhed³⁵. Derfor er sensorisk-motorisk træning under sport velegnet til at etablere god og effektiv koordinering af hele hjernen, hvilket igen forbedrer indlæringsevnen³⁶. Overføres det på nutidens sportsstjerner, vil det betyde, at en højrehåndet tennisspiller som Roger Federer i særlig grad har udviklet venstre hjernehalvdel under de endeløse træningstimer og turneringskonkurrencer. Man må også formode, at en boldekvilibrist som Lionel Messi, der er afhængig af sin visuelle opfattelsesevne (højre hjernehalvdel) samt koordinationsevne (venstre hjernehalvdel) dels har en effektiv specialisering imellem højre og venstre hjernehalvdel under udførelsen af sin sport, dels har etableret en effektiv og hurtig neural motorvej mellem pandelap (koordinationsevne) og nakkelap (synsindtryk).

Særligt om neurologisk fysiologi og intelligens

Neurologisk fysiologi handler generelt om genetisk disponering, og handler dermed i mindre grad om neuroplasticitet og er dermed mindre relevant for læring og ledelsesmæssige aspekter – dog er både ”minikolonner” og ”tenneuroner” som omtalt nedenfor genstand for plasticitet ligesom udviklingen af specialiserede færdigheder med korte neurale netværksforbindelser i forhold til multifacetterede færdigheder med lange neurale netværksforbindelser også kan optrænes i højere eller mindre grad.

Vi kommer ikke uden om, at nogle mennesker simpelthen er medfødt mere disponeret for at være talentfuld eller har særlige anlæg, der gør dem begavede og i besiddelse af en højere intellektuel præstationsevne. Noget som ikke umiddelbart kan trænes, nemlig den distinkte neurologiske fysiologi. Personer med en tykkere isolering af neuronerne (myelinskede), i form af hvidt fedtvæv (myelin) omkring ”axonerne” og ”cellekroppen”, fører til højere signalhastighed³⁷ i kommunikationsevnen³⁸. Det er nøjagtig ligesom i elektronik, hvor ledninger med en tykkere isolering, generelt leder strøm hurtigere og bedre end ledninger med tyndere isolering. Derfor skaber bedre isolerede neuroner en højere processorhastighed, som er det samme princip kendt fra computervidenskab, der både resulterer i hurtigere kommunikation imellem hjernens specialiserede dele samt evnen til at behandle, systematisere og kategorisere en større mængde information på den samme tid som personer med dårligere isolerede neuroner. Tykkelsen af nervecellerne har også betydning for den hastighed, hvormed de kan affyre og lede elektriske signaler, hvor tykkere neuroner kan lede signaler hurtigere – også jf. princip fra fysik og elektronik.

Tenneuroner

Endelig har længden af de neurale undernetværk i hjernen betydning for intelligensen eller typen af intelligens. De neurale netværksforbindelser kan være korte eller lange. En normal hjerne har gennemsnitligt næsten lige mange korte og lange forbindelser, mens nogle geniale mennesker har uforholdsvis mange flere af den ene eller anden type, som giver dem særlige fordele eller evner. Tenneuroner, Spindelneuroner eller ”Von Economo” neuroner³⁹ er fire gange så lange som almindelige neuroner. Et forholdsvist stort antal af denne længere og tykkere neurontype giver god interregional forbindelse på tværs af de forskellige områder i hele hjernen, og skaber større anlæg for at besidde et multitalent med en mangefacetteret interesse og evnen til at se problemer fra et andet perspektiv, med Leonardo da Vinci og Johann Goethe som fremtrædende eksempler. Denne type neuroner udvikles først fra firemåneders alderen, er afhængig af påvirkninger fra miljøet, og er derfor også genstand for neuroplasticitet. Tenneuroner ser også ud til at spille en afgørende rolle i forhold til udviklingen af sociale færdigheder og emotionel intelligens, hvilket en god leder har brug for. Tenneuroner har også en høj grad af sammenhæng i udviklingen af ”savant-agtige” evner⁴⁰ såsom exceptionel hukommelse kendt fra ”Rainman” og virkelige savanter som Kim Peek⁴¹ og Stephen Wiltshire⁴² samt absolut gehør, som er en evne de bedste musikere har til fuldstændig at genkende og gengive nøjagtige tonehøjder.

Korte intraregionale forbindelser i hjernens forskellige områder signalerer derimod et specialiseret talent inden for et særligt interessefelt⁴³, hvor Albert Einstein er det klassiske eksempel på en matematisk-fysisk specialist. Det er måske i virkeligheden det 10.000 timers reglen går ud på, hvor de korte neurale netværk er den fysiske afbildning af princippet, hvilket nogle kan være mere eller mindre disponeret for.

Minikolonner

Men også selve kompositionen af hjernebarken kan have betydning for de medfødte evner. Hjernebarken består overordnet af 6 lag af neuroner, hvoraf nogle er inddelt i bundter af forholdsvis tykke neuroner, mens andre er inddelt i små bundter af tynde neuroner kaldet minikoloner, som typisk består af 80-100 neuroner på nær i den visuelle hjernebark, hvor antallet er ca. 2,5 gang højere. Generelt har hjernebarken en højere tæthed af neurale forbindelser end resten af hjernen, og meget tyder på, at det er en medvirkende faktor til, at det er her, at de højere kognitive processer foregår⁴⁴. Minikolonnerne er organiseret vertikalt (op/ned), og det antages at neuronerne i disse bundter har stort set samme funktion, men også at de besidder plastisk potentiale, og har små korte sideværts forgreninger. Disse er igen organiseret horisontalt i moduler med forbindelse til de samme dendritter og forbinder dermed de vertikale og horisontale komponenter af hjernebarken⁴⁵. Disse minikolonner kaldes også for hjernens mikroprocessorer – et udtryk hentet fra computerverdenen. Jo flere jo hurtigere. Dermed er antallet styrende for den tankemæssige processorhastighed⁴⁶. Alle mennesker har fysiologiske variationer, og nogle mennesker har derfor en større koncentration af minikolonner end andre og har altså presset flere neuroner sammen på mindre plads⁴⁷. De største intelligensmæssige fordele ser ud til at opstå, når antallet af minikolonner er særligt højt i frontallapperne, som er særligt styrende for de kognitive funktioner, vi sammenholder som intelligens. Uheldigvis er den samme fysiologiske anomali også relateret til udvikling af autisme eller aspergers syndrom.⁴⁸ Aspergers syndrom er en variant af autisme, hvor børnene er forholdsvis velfungerende og ofte evner at gå i en normal skoleklasse. Forskning har vist at antallet af børn med autisme og aspergers syndrom er markant større i området ved Sillicon Valley i Californien. Her bor en masse mænd og kvinder, som er højt begavede og højt lønnede, men som er specialiserede inden for datalogi, computervidenskab og naturvidenskab generelt. De udnytter i særlig grad deres evner med rod i venstre hjernehalvdel, som har at gøre med beregninger, logik og analyse. Hjernekombinationen venstre-venstre (venstre mand og venstre kvinde) giver altså oftere asperger syndrom og autisme. Det er to lidelser, som videnskabeligt dokumenteret også er mere styret af venstre hjernehalvdel neurologisk end den gennemsnitlige befolkning. Så intelligensspektret kan være en balance på en knivsæg.

 

Afbildning af de såkaldte minikolonner i hjernebarken eller neocortex.

Illustration af hjernebarkens opdeling i seks lag.

1 http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,1858880-2,00.html

Forstå din hjernes beslutningsprocesser og følelsesmæssige opbygning

Det er ikke længere nok at være målrettet og driftsikker som leder. I den konkurrenceprægede økonomiske virkelighed vi lever i, er det vigtigt for både virksomheder og organisationer at få det maksimale ud af folks evner og finde den rigtige leder til den rigtige chefstilling.

Rollen som chef bliver også mere og mere krævende. Som leder skal man kunne mange ting.

1. Man skal være god til beslutningsprocesser, så de rigtige beslutninger bliver truffet i tide.

2. Det er også vigtigt at have et innovativt mind set, så man forstår, hvordan en virksomhed kan nyskabe sig selv og være foran konkurrenterne, når nye produkter skal udvikles.

3. Det er heller ikke af vejen at være en god problemløser, når salgstallene fejler.

4. Som leder skal man helst også være visionær.

5. Og så skal nutidens leder også være forandringsparat, dynamisk og fleksibel, så man kan tilpasse sig de nye udfordringer og udviklinger inden for teknologi og arbejdsmetoder i en hastigt forandrende verden.

6. En god chef skal være empatisk. For at have et godt forhold til de ansatte eller underordnede er det vigtigt, at en chef besidder en god portion indlevelsesevne, så man kan sætte sig i sine ansattes sted.

7. Den gode leder skal også lytte til sine medarbejdere, så han/hun kan forstå de ofte fornuftige og kloge budskaber, råd og idéer, der kommer fra de ansatte.

8. En god leder skal helst også være en team player og en god coach for sit hold.

Det sætter store krav til folks kognitive og psykologiske evner. For at forstå området bedre, er et nyt forskningsfelt under udvikling. Dette felt kaldes ”Neuroledelse.” Neurovidenskab er det fagfelt, som har at gøre med studier af hjernen, dens opbygning og funktioner. Så Neuroledelse er en sammentrækning af neurovidenskab og ledelse. Her studerer man det neurovidenskabelige fundament for de evner, der er særligt vigtige for dygtige ledere.

Neuroledelse

Neuroledelse eller ”neuroleadership” som begreb blev udviklet af Dr. David Rock, der har en doktorgrad i ledelsesrelateret neurovidenskab fra Middlesex University i England¹. Neuroledelse har indtil videre især været anvendt som et værktøj til at optimere lederens egen præstation i forbindelse med at udvikle og træne følelsesmæssig intelligens og følelsesmæssig robusthed, når der skal træffes beslutninger i pressede situationer. Helt konkret fokuserer neuroledelse på fire aspekter:

• Beslutningsprocesser og problemløsning

• Regulering af følelser

• Samarbejde

• Facilitering af forandringer

David Rock er medstifter af ”The NeuroLeadership Institute”², som samler hjerneforskere og eksperter i ledelse med det formål for øje at opbygge en ny ledelsesvidenskab. Han er desuden grundlægger og administrerende direktør i ”The NeuroLeadership Group”, som er en global konsulent og træningsvirksomhed, der opererer i 24 lande. Neuroleadership Instituttet har siden 2007 holdt årlige topmødekonferencer i både USA, England, Australien og Italien og udgiver tidsskriftet ”NeuroLeadership Journal”.³

Men også i Danmark vinder denne ledelsesforståelse frem, og NeuroLeadership Group får konkurrence af virksomheder som "Steve Neale International.”⁴ På et tidspunkt havde Steve Neale virksomheden BCS (Behaviour Change Specialist) sammen med danske Dan Iversen i Silkeborg. Dan Iversen er tidligere topspiller i håndbold og direktør i Odder-virksomheden BMF Bygningsbeslag A/S.⁵ Steve Neale, har personligt trænet omkring 8000 ledere herunder fodboldtrænerne Troels Bech og Glen Riddersholm samt ledere fra Novo Nordisk og Leo Pharma, Deloitte, Carlsberg og Mærsk med fokus på udvikling og beherskelse af emotionel intelligens (EI), der er en underkategori inden for neuroledelse ⁵ 

”In fact, with the thousands of people I have trained over the last 12 years, we have had regular debates on what leadership really is and what is the difference between a leader and a manager.  However, one thing I have found that is common to ALL the key leadership theories of the last 30 years or so is that they all have elements of EI in them.” Psykolog og direktør for firmaet ”Steve Neale International”, Steve Neale.

En af de chefer, der har brugt Steve Neale’s og The Behavior Change Specialists træning i emotionel intelligens er administrerende direktør for Würth Danmark, Sven Kristensen. Faktisk har hele Würth Danmarks chefgruppe gennemgået samme træning og det har markant forbedret arbejdsmiljøet og højnet medarbejdernes selvværd. En af de følelsesreguleringsteknikker han bruger, er særlig velegnet til at forbedre beslutningsprocessen i pressede eller stressede situationer.

1. Først skal man blive bevidst om, at følelsen er til stede. Den har ofte en fysisk manifestation, som giver sig til udtryk i form af svedige håndflader, hjertebanken, nervøse bevægelser med hænderne, rødmen e.l. Når vi oplever kraftige negative følelser afbrydes forbindelsen mellem den følelsesbetonede dybereliggende del af hjerne kaldet ”det limbiske system” og højre hjernehalvdel, som ellers er dominerende i forhold til at styre og regulere følelserne. Vi kommer i vores følelsers vold. Steve Neale beskriver det som at være udsat for emotionel kapring.

2. Forsøg at give følelsen et prædikat. Er det vrede, frustration, irritation eller usikkerhed? Gå skridtet videre. Hvis følelsen var en farve, hvilken farve ville den så have? Hvis følelsen var et musikstykke, hvilken type musik ville den kunne omsættes til – heavy metal, rock, klassisk? Hvis den var et billede, hvordan ville det så se ud? Det er med til at aktivere hjernens følelsesmæssige pauseknap, kaldet ”anterior cingulate”, som er et område af ”limbisk cortex” (se illustration nedenfor). Processen med at bremse en kraftig følelse tager 4-6 sekunder.

 

llustrationen viser det område, der kaldes Anterior Cingulate Cortex.

3. Vælg din adfærd/opførsel. ”Vil jeg vælge en humoristisk tilgang?”, ”Vil jeg bede om en regulær pause eller gå for mig selv og vinde tid til at analysere og reflektere over situationen?” eller ”vælger jeg at spørge ind til, hvad der ligger bag mine kollegers synspunkt, og forsøger at aktivere en oprigtig nysgerrig tilgang til problemstillingen?” Processen åbner op for de blokerede netværk imellem ”det limbiske system” og højre hjernehalvdel, og genaktiverer de højere kognitive funktioner.

En anden topleder, der har taget neuroledelse til sig, er den danske toptræner i håndbold, Lars Friis Hansen. Han har tidligere trænet både Saudi-Arabiens og Kuwaits landshold. Han nævner et konkret eksempel på en øvelse, han lavede med en rutineret stregspiller i HC Midtjylland til regulering af følelser. Spilleren var generelt en god forsvarsspiller, men han havde et specifikt problem i omstillingen fra angreb til forsvar. Når han havde brændt en chance i angrebet, tog han den ”indre dommer” med hjem i forsvaret og præsterede dårligt. Lars Friis Hansen lavede en øvelse med ham, hvor han skulle fremkalde musik, han holdt af, for sit indre øre under sit tilbageløb, for at lede tankerne hen på noget positivt, og samtidig overskrive den dårlige følelsesmæssige oplevelse af at have brændt en chance. Musisk forståelse og den musikalske oplevelse styres primært i højre hjernehalvdel. Samtidig er højre hjernehalvdel dominerende i forhold til regulering af følelser. Så på den måde kan musik omskabe den negative frygt-relaterede respons fra oplevelsen af at have brændt, med noget behageligt. Hjernen, og især de følelsesmæssigt funderede dybereliggende områder i mellemhjernen, kaldet det ”limbiske system” eller pattedyrshjernen, fungerer umiddelbart ud fra to principper – først minimering af fare og frygt og dernæst optimering af nydelse, velbehag og velvære. Oplevelsen af at have brændt en chance kan udløse en frygtrelateret respons på flere måder: ”Er det udslagsgivende for, at vi taber kampen?”, ”bliver holdkammeraterne sure?” eller ”bliver jeg nu skiftet ud?” osv. Omvendt viser forskning, at musik udløser det lystrelaterede og motivationsfremmende belønningsstof, dopamin. Det spiller desuden en forstærkende rolle i det nævnte eksempel, at hjernens belønningscentre er relateret til områder som status, sikkerhed, anerkendelse og et trygt socialt tilhørsforhold. ^6 7

 

1. Illustration af det limbiske system. 2. Hjernen er opdelt i en højre og venstre hjernehalvdel med hver sin specialisering.

Eksemplet med håndboldspilleren er desuden et glimrende eksempel på det, som betegnes ”reframing” inden for neuroledelse.⁸ Ledere, trænere og sportsudøvere, som skal præstere på et højt niveau, har brug for at kende deres egen måde at tænke på. Lederen skal kunne motivere hver enkelt medarbejder, og det kræver at lederen udvikler evnen til at tænke over egen tænkning, som er en proces, der foregår i pandelappen. Det er også vigtigt for lederen, at han evner at skifte strategi, da det gør det nemmere at kommunikere med alle. ”Reframing” er en forudsætning for at kunne ændre mental strategi. Ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens har vi tre mentale niveauer. Det ”socialiserede”, hvor vi imiterer den tankemåde, som er fremherskende i den gruppe eller det fællesskab, hvori vi indgår. Vi har også et ”selvredigerende” mentalt niveau, hvor vi begynder at se verden gennem det Kjeld Fredens kalder vores eget filter. Endelig har vi et ”selvforandrende” niveau, hvor vi er i stand til at se filteret selv. Det er denne selvreflekterende metakognition, som knytter sig til ”reframing”.

Certificeret coach og ekspert i anvendt hjerneforskning, Anette Prehn Eiken, giver et andet eksempel på reframing, baseret på hjerneforskning.

En leder af et plejehjem, stod med et problem i form af for højt sygefravær, som påvirkede arbejdsklimaet på plejehjemmet. Hun var bekendt med positiv psykologi, men var efterhånden rullet ind i et negativt mønster, som Anette Prehn kalder positivitets-fascisme. Både hun og de andre ansatte vidste, at man skulle forsøge at være positiv, og dermed påvirke hinanden i positiv retning og følgende minimere sygefraværet eller tænke positivt om situationen på trods af sygefraværet. Men det var blevet til en sisyfos-opgave, hvor man mødte frem med en positiv intention og så ofte blev skuffet, når der alligevel var flere, der havde lagt sig syg. Hun og medarbejderne forsøgte at undertrykke irritationsmomentet og det negative reaktionsmønster, hvilket al hjerneforskning imidlertid viser aktiverer amygdalaen i hjernen, hæmmer blodtilførslen og blodcirkulationen i hjernen, hvilket igen påvirker hukommelsen og øger stressniveauet. Samtidig viser forskningen, at denne tilstand overføres til eller imiteres af omgivelserne, som følgende også undertrykker irritation og bliver stressede. Forsøget på positiv psykologi øgede altså stressniveauet hos lederen og de øvrige ansatte i et selvforstærkende kredsløb.

Anette Prehn bad de ansatte om at bruge følgende metode, som hun kalder framestorm:

1. Hvad er min nuværende frame? Her: Sygefravær = et problem, et svigt.

2. Hvad får den mig til at føle? Her: Vrede, frustration.

3. Hvis jeg bliver ved med at give næring til den frame, hvor leder det mig så hen? Her: Til stress og tvangspositivitet (positivitets-fascisme).

Anette Prehn foreslog derfor, at de i stedet etablerede en fuldstændig ny kontekst og nye perspektiver omkring problemet gennem reframing. Fænomenet finder sted, når man mærker, at man har en anderledes - og mere ressource fuld - følelsesmæssig reaktion. I det konkrete tilfælde blev sygefravær efter øvelsen reframet som:

Sygefravær = et dagligt vilkår. Sygefravær inviterer os til at kigge på vores opgaver med friske øjne. Sygefravær kickstarter job rotation. Sygefravær = en mulighed for at lære af andres “best practice” (på tværs af afdelinger/teams). Sygefravær styrker min evne til at prioritere. Sygefravær hjælper mig til at putte det vigtigste først. Hvis alt kørte på skinner… hvem behøvede så en leder? Vi går forbi “business as usual”. Sygefravær inspirerer os til at tænke ud af boksen. Sygefravær er godt for innovationen. Skægge ting sker ofte, når man improviserer. Improvisation er nøglen til et stærkt lederskab. “Stand up leder” (som forbereder og strukturer sig grundigt – og derefter går med flowet og får det bedste ud af ressourcerne i rummet). Nye samspilsformer og aktiviteter gavner også de ældre. Sygefravær holder os til ilden/skarpe/oppe på dupperne/oppe på tæerne.

Så fra at sygefravær var noget, som fostrede vrede og frustration blev sygefraværet til en mulighed for at være mere innovative, kreative og bedre til at improvisere.

Andre teknikker relaterer sig til arbejdshukommelse og underbevidst behandling af indtryk, som også kan bruges til problemløsning. Vi er kun i stand til bevidst at håndtere tre til syv begivenheder, elementer eller inputs pr. sekund i vores bevidsthed. I en arbejdssituation hober disse indtryk sig op i hjernens arbejdshukommelse og lægger beslag på de mentale processer, hvis de ikke administreres fornuftigt og bevidst. Et helt enkelt værktøj går derfor ud på, at tømme hovedet og skrive idéerne, indskydelserne og aha-oplevelserne ned løbende, og gerne inden man lægger sig til at sove. Det skaber ro og afklarethed. Det kan også bruges i forbindelse med et andet begreb Anette Prehn kalder ”at lægge til hævning”, hvor ufærdige idéer, indskydelser eller problemer kort vendes og drejes mentalt og efterfølgende skrives ned eller ”skydes til hjørne”, hvorefter underbevidstheden i hjernen ubevidst går i gang med at bearbejde, systematisere, sammenkoble og syntetisere. dem Mange oplever efterfølgende at løsningen pludselig popper op senere på dagen, næste dag eller senere på ugen.

Lige som hjernen følelsesmæssigt primært fungerer ud fra to systemer, har hjernen også primært to systemer til beslutningsprocesser og problemløsning.

1. Det hurtige, intuitive, emotionelle, holistiske og adaptive som primært knytter sig til højre hjernehalvdel. Det er det mentale system, som dygtige kreative ledere ofte benytter sig af, når de til syvende og sidst træffer en beslutning ud fra deres mavefornemmelse.

2. Det andet er det langsomme, analytiske, lineære og tekniske, som primært knytter sig til venstre hjernehalvdel. Uheldigvis er det det system, som mange ledere tidligere fejlagtigt tog i brug, når de stod over for komplekse problemstillinger, selvom det hurtige er meget bedre rustet til at løse komplicerede problemstillinger.

Det hurtige beslutningssystem er psykologen Steve Neale ca. 60 millioner gange stærkere, når man måler på, hvor mange neuroner, der lyser op, når en person i en hjernescanner benytter sig af den ene eller den anden mentale proces, og det bombarderer en problemstilling fra en myriade af vinkler, hvorimod det langsomme er lineært fra A til B til C og tester én løsningsmulighed af gangen.

Eksemplet med håndboldspilleren er et eksempel på, hvordan man i princippet også kan flytte fokus fra det langsomme mentale system og over til det hurtige. I stedet for at analysere på, hvad der gik galt i skudøjeblikket, i stil med, ”skulle jeg have skudt ved jorden i stedet for oppe under overliggeren?”, ”hvor skal jeg skyde næste gang?”, flyttes fokus over på det hurtige system relateret til emotioner og fortællinger, som også kan kombineres med visuel billeddannelse, for at gøre den følelsesmæssige regulering kraftigere.

Det er også det område i hjernen, som primært består af hvid masse (Mellemhjernen/Pattedyrshjernen/ Det Limbiske System), hvor hjernecellerne er isoleret med et hvidt fedt- og proteinlag, som kaldes myelin i modsætning til det grå foldede yderste lag (Hjernebarken/Neocortex).

Det hvide centrale område af hjernen er meget mere omfangsrigt end det grå foldede lag. Det hvide lag er også intuitivt og mere følelsesmæssigt betonet end det grå foldede lag.

Den dygtige spiller eller leder kan bevidst etablere en kobling fra denne emotionelle regulering til deres intuitive forståelse, som baserer sig på deres mange års erfaring og træning på området, og dermed lynhurtigt træffe den rigtige beslutning næste gang.

Men de to systemer komplimenterer hinanden og kan ikke fungere alene. Den dygtige leder gør brug af begge systemer. Hvis en spiller intuitivt forsøger at score det samme sted hver gang, og målmanden, der har luret ham, lige så sikkert vælger den samme redning, vil det være nødvendigt at revurdere strategien med inddragelse af bevidst kritisk analyse – f.eks. ved at få en tænkepause på bænken suppleret med input fra træneren eller hjælpetræneren. På samme vis med toplederen. Hvis virksomheden står med røde tal på bundlinjen for tredje år i træk, og hans intuitive mavefornemmelse hver gang har været at skære ned i medarbejderstaben eller i forsknings- og udviklingsafdelingen, er det måske på sin plads at revurdere strategien og måske anvende en mere risikobetonet løsning. Det kunne være løsninger som: ”Skal vi i stedet ekspandere på et nyt marked med en ny udenlandsk afdeling?”, ”skal vi lave joint venture med en virksomhed i en helt anden branche, men som besidder know how, der kan vise sig at komplementere vores egen viden og dermed skabe synergi effekt?”, ”skal vi satse på et supplerende nichemarked?” eller ”skal vi ændre vores hovedprodukt markant i stedet for de nuværende småjusteringer”?

Som eksempel på, at det ene beslutningssystem ikke kan stå alene, bruger organisationskonsulent, Henrik Skovdal, en finurlig test. Han beder om, at fået et lynhurtigt svar på følgende spørgsmål:

• ”Hvor mange dyr havde Moses med på sin ark?”.

• ”Dem alle sammen”, lyder svaret.

• ”Ok, hvor mange havde han med af hver slags?”

• ”To, en af hvert køn for hver race”.

• ”Så spørger jeg dig lige igen, og nu skal du prøve at bruge din analytiske sans. Hvor mange dyr havde Moses med på sin ark af hver slags?”

• Pause. ”Øhh.. to en af hvert køn.”

• ”Det var jo Noa’s ark, så spørgsmålet er stillet forkert, og det rigtige svar ville være: ’Ingen, for Moses lavede aldrig en ark’.”

Øvelsen bruger Henrik Skovdal til at illustrere, at nok er hjernens hurtige, intuitive system rigtig nok hurtigt, men det kan også tage fejl, og nemt overse detaljer. Og har man først accepteret en forståelsesramme, kan det være vanskeligt at ændre og kræver bevidst metakognition. Derfor skal det modsvares af en analytisk selvrefleksion over beslutningen, eller ved at vende beslutningen i et bredere fora for at få feedback.

En anden øvelse, han bruger, drejer sig om, at få ledere til at reflektere over deres egen rekrutteringsproces. Han giver dem en liste med ti langtidsledige, og giver dem to-tre personlige oplysninger om hver enkelt, som kan være knyttet til, hvorfor de er havnet i langtidsledighed, men ikke noget om deres uddannelse eller tidligere erhvervserfaring. Derefter beder han dem om hurtigt at vælge to, de umiddelbart gerne vil ansætte til en specifik jobfunktion, og to de ikke ønsker at ansætte. Når det er gjort, beder han lederne analysere grundigt over, hvorfor de valgte de to frem for de andre to, og om der er noget ved de personlige oplysninger, som gør, at de to ville være bedre til at udføre den udvalgte jobfunktion end de to fravalgte. Når lederne analyserer deres eget valg, er der som regel intet konkret, der retfærdiggør, at de to udvalgte skulle have større forudsætninger end de to fravalgte. Det drejer sig simpelthen om, at vi lynhurtigt kategoriserer vores omgivelser og medmennesker ud fra tidligere erfaringer, og ofte tilvælger personer, som vi kan identificere os med, og som ligner os selv, også selvom de rent faktisk ikke har en større forudsætning for at fungere bedre professionelt end andre.

Neuroledelse kan også give et besyv med i forhold til, hvordan man mest optimalt blander kortene på direktionsgangen. Hjerneforsker Kjeld Fredens er f.eks. fortaler for delt lederskab, fordi det er en hæmsko, at mange topledere sidder alene i deres beslutningsproces. Alle evner ikke det hele. Det ideelle er et team bestående af ”kendsgerningsmennesket”, som kan tænke logisk, analysere og forholde sig kritisk, ”idé-mennesket”, som kan få gode idéer og sætte dem ind i den rette særlige kontekst og ”handlingsmennesket”, som evner at sætte handling bag ordene og få ting til at ske. På den måde forbedrer virksomheden innovationen og øger væksten.

Her kan du få mere at vide

Der er flere danske eksperter, som leverer foredrag, træning og undervisning i neuroledelse. Her er tre af de mest benyttede

Organisationskonsulent Henrik Skovdal

Er uddannet cand. mag i samfundsfag og har en suppleringsuddannelse i medievidenskab fra Århus Universitet. Han har konsulentvirksomheden ”NeuroLedelse”, og har undervist eller holdt foredrag for bl.a. Grundfos, Gentofte Kommune, Nordea i Norge og FC Midtjylland: https://promentum.dk/hvem/henrik-skovdal

Hjerneforsker Kjeld Fredens

Kjeld Fredens er læge og hjerneforsker. Han har blandt meget andet været lektor (hjerneforsker) ved Århus universitet og er tidligere udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord Neurocenter. Han har desuden skrevet flere bøger, herunder ”Mennesket i hjernen”, som udkom 2012, og ”Innovation og Ledelse – Hjernen som medspiller”, som han skrev sammen med Anette Prehn og udkom med i 2009. Han driver foredragsvirksomheden ”Fredens”, og kan kontaktes gennem ”Athenas”:

http://www.athenas.dk/kjeld-fredens-foredrag-hjernen.htm

Ekspert i anvendt hjerneforskning Anette Prehn Eiken

Uddannet sociolog og akkrediteret coach hos International Coach Federation (ICF). Hun driver coachingvirksomheden ”Anette Prehn - Neuroscience Made Human”, og har blandt andet trænet ledere fra LEGO, Vestas, Det Europæiske Miljøagentur og Malmö Symfoniorkester foruden de tre største danske banker: http://hjernesmart.dk