Teorien om alting
Mind over matter
Vi er i stand til at influere og forandre vores omgivelser og vores fysiske virkelighed alene ved tankens kraft.
Og det er en gammel indsigt.
Det var en opdagelse, som kvantemekanikkens fædre i skikkelse af østrigske Erwin Schrödinger, tyske Max Planck og vores egen Niels Bohr gjorde tilbage i starten af det 20. århundrede. De opdagede det, da de begyndte at måle på elementarpartikler.
Det gik op for dem, at alene ved at stå ved apparaturet og fokusere på målingen kunne de påvirke partiklernes position. Det var en opdagelse, der rystede dem, og som man sidenhen gik stille med dørene med.
Albert Einstein nægtede at acceptere kvantemekanikkens opdagelser og udtalte:
"I refuse to believe that God plays dice with the universe."
I dag ved vi, at den elektromagnetiske aktivitet i vores hjerne og krop kan påvirke vores fysiske virkelighed. Elektromagnetisk aktivitet er energi, og ifølge Einsteins kendte ligning for inerti (E=mc²) er masse og energi to sider af samme mønt.
Albert Einstein med sin berømte ligning for inerti.
Bevidsthed
Tidligere troede videnskabsfolk, der forskede i bevidsthed, at bevidstheden opstod som følge af hjernens utrolige kompleksitet baseret på de gennemsnitlige 86.000.000.000 neuroner og deres typiske 7000 synaptiske forbindelser med hinanden. Disse neuroner og synapser kommunikerer med hinanden gennem elektromagnetisk aktivitet, og forskerne troede, at denne kommunikation var roden til bevidstheden.
I dag ved forskerne, at bevidstheden er her, der og alle vegne.
Det giver også mening, hvis du tænker på bevidstheden på en anden måde. Den éncellede amøbe er i stand til at bevæge sig rundt i et miljø, søge føde og bistå hinanden i formering. Og denne éncellede amøbe er lige præcis kun én celle sammenlignet med det 86.000.000.000 hjerneceller vi har i hovedet. Og den har ingen synaptiske forbindelser til andre celler.
På samme vis evner solsikken hurtigt at bevæge solsikkehovedet i retning af solen, når den står op. Og den kødædende plante registrerer lynhurtigt, når et insekt sætter sig på den, og fanger den øjeblikkeligt. Og hverken den éncellede amøbe, solsikken eller den kødædende plante har en hjerne.
Men har de en bevidsthed?
I dag tror visse forskere i bevidsthed, at bevidstheden også eksisterer i det tomme rum uden for Jordens atmosfære. Men på en meget mere diskret og sagte facon i forhold til den voldsomme og koncentrerede mentale kraft fra millioner af menneskers bevidsthed i en stor metropol.
Nu er vi tæt på religion eller i hvert fald filosofi.
Forskerne i bevidsthed mener i dag, at vores hjerne blot er et biologisk udstyr, der opfanger og leder den kosmiske bevidsthed. Den opfanger den, fortolker den og omdirigerer den.
Betyder det, at vi ikke har en fri vilje?
Nej. Det betyder, at vi til dels kan styre bevidst igennem den kosmiske bevidsthed, selvom vi er under kraftig indflydelse fra bevidstheden fra andre mennesker og levende fænomener i universet. Meget bevidste, nærværende og opmærksomme mennesker er måske i højere grad i stand til at styre og navigere i dette virvar af tanker, følelser, energi og bevidsthed.
Hvad betyder det?
Nu er jeg nødt til at forklare, hvordan universet reelt fungerer.
Den forenede teori om universet
Albert Einstein tog det samlede arbejde af Isaac Newton, hvor han beskriver tyngdekraften plus meget andet, "Philosophiae Naturalis Principia Mathematica", og videreudviklede den i 1905 til den såkaldte "Relativitetsteori". Den forklarede, hvordan universet fungerer i stor skala med planeternes bane om solen, rumtiden og tyngdekraften. Men han fejlede med at forklare, hvordan universet fungerer i meget lille skala. Det blev i stedet specialet for forskere som Erwin Schrödinger, Max Planck og danske Niels Bohr. De opfandt i stedet teorien om kvantemekanikken.
Det gik op for dem at en partikel som den negativt ladede elektron kunne befinde sig to eller flere steder på én gang, og at den både kunne opføre sig som en partikel og en bølge. Det er det vi kalder "superposition" baseret på Schrödingers ligning.
Schrödingers ligning beskriver, hvordan kvantemekaniske systemer ændrer sig over tid.
I dag mener fysikerne desuden, at både elektronen og neutronen kan opføre sig som en lillebitte vibrerende streng af energi.
Standardmodellen
I 1960'erne kombinerede fysikerne tre af de fire naturkræfter i én model, de kaldte "standardmodellen". Her kunne de forklare, hvordan både elektromagnetismen, den svage kernekraft og den stærke kernekraft fungerede sammen i én model. Elektromagnetismen opdaget af blandt andet danske H.C. Ørsted bruger vi i dag til at producere og lede strøm. Den svage kernekraft forårsager henfald af partikler og isotoper og producerer radioaktivitet. Endelig binder den stærke kernekraft elementarpartikler sammen i atomernes kerne. Når man spalter elementarpartiklerne i atomkernerne, kan man splitte den stærke kernekraft og skabe fission, som er den kraft, der bruges i atombomber og i atomkraftanlæg.
Nu kunne man forklare det meste af det, der foregår på meget lille skala i universet. Men Standardmodellen evnede stadig ikke at forklare sammenhængen mellem tyngdekraften og kvantemekanikken, så vi forstår sammenhængen mellem det, der sker i stor skala, med det der sker i meget lille skala.
Det ville være en forenet teori, der forklarer alle de kendte fysiske fænomener i universet.
Strengteori
I 1970'erne begyndte visse fysikere at operere med idéen om strenge, som modpart til partikler, og de havde en idé om, at hvis partiklerne også opførte sig som strenge, så kunne de forklare fænomenet med, at partikler også optræder som bølger. De begyndte at opfinde matematiske modeller, og det gik op for dem, at ved at indføre flere dimensioner end de kendte tre rumdimensioner plus tiden som fjerde dimension kunne man forene tyngdekraften med kvantemekanikken. Det gik op for fysikerne, at for at finde "The missing link" mellem tyngdekraften og standardmodellen, så måtte man operere med flere dimensioner, og strengteori kastede den ene model og ligning af sig efter den anden. Nogle opererede med 10 dimensioner og andre med helt op til 26 dimensioner. Men ingen af teorierne havde det typiske elegante matematiske udtryk bag sig som fundament, men skulle ofte presses og justeres lidt her og der for tilnærmelsesvis at forklare noget. Det løb teoretisk løbsk. Til sidst betragtede størstedelen af fysikerne strengteori som en blindgyde, og begyndte at lede andre steder efter svar på naturens og universets gåder.
Lige indtil en vis herre tog de tykke briller på og løste det matematisk. Ved en konference for strengteori i 1995 præsenterede den amerikanske fysiker, Ed Witten, sin nye teori, som han navngav "M-teori." Her havde han simpelt hen samlet alle de forskellige forgreninger inden for strengteori og rubriceret dem i 5 underkategorier.
M-teori
I stedet for tre eller 10 dimensioner havde han samlet de kendte fysiske fænomener i 11 dimensioner. Han opererede nu med de kendte tre rumdimensioner (1. op/ned, 2. frem/tilbage og 3. højre/venstre), tiden er den fjerde dimension og så inkorporerede han de såkaldte seks-dimensionelle Calabi-Yau manifolder, som er skjult for det blotte øje. Tilsammen udgør de 10 dimensioner.
I dag er de fleste fysikere enige om, at man skal medregne tyngdekraften, som den 11. dimension. Og så passer ligningen pludselig!
Nu kunne Ed Witten forklare alle de kendte fysiske fænomener fra den mindste størrelsesorden til den største størrelsesorden. Og matematikken bag teorien var elegant, hvilket historisk har vist sig som bevis for en sand teori med stor forklaringskraft. Nøjagtig ligesom Einsteins ligning for inerti E=mc².
Forsøg på afbildning af 6-dimensionelle Calabi Yau manifolder.
Calabi Yau manifolder er seks-dimensionelle manifolder, som man mener udgøres af vibrerende energi. Men hvorfor kan vi så ikke se dem?
Nogle tror, at disse manifolder i virkeligheden skal opdeles i seks særskilte dimensioner, hvoraf nogle kunne forklare sammenhængen mellem mørkt stof og energi med vores observerbare univers med stjerner og planeter. Andre mener at Calabi Yau manifolder også kan beskrives som ”spin”. Spin er ifølge fysikeren Paul Dirac en væsentlig egenskab ved vores fysiske univers lige fra det spin som visse elementarpartikler har til det universelle spin man kalder Angular Momentum, der opstod ved "Big Bang." Partiklers spin bruges i dag i praksis både i harddiske til computere, MR-skannere og i forsøget med udvikling af kvantecomputere
Men M-teori kastede også nogle overraskende nye idéer af sig. Blandt andet at vores kendte univers, som vi kan observere med teleskoper, blot er en slags tredimensionel bran, der eksisterer i et flerdimensionelt hyperspace, hvor der potentielt kan være andre universelle braner, som er skjulte for det blotte øje og vores teleskoper. Nogle kan være på størrelse med planeter, mens andre kan være gigantiske og i en størrelsesorden som vores eget univers. Og ifølge visse matematiske modeller, er "Big Bang", som har affødt vores kendte univers et produkt af sammenstødet af to gigantiske braner. Vores univers, som vi kender det, er i så fald udsprunget af den energiudladning, som er resultatet af sammenstødet i det lille punkt, hvori sådanne to enorme braner er mødtes og kollideret.
Nogle tror at vores eget kendte univers blot er ét ud af flere universer, men at vores eget formodentlig eksisterer inden i et større, meget ældre og køligere univers, som så igen måske eksisterer inden i et endnu ældre univers og så fremdeles.
Problemer er blot, at M-teori har vist sig ganske vanskelig at efterprøve ved hjælp af videnskabelige test og forsøg. Fysikerne har endnu ikke rigtig formået at opstille en måde at efterprøve og bevise teorien på.
Men matematisk hænger det sammen.
Idéen er, at der eksisterer energitilstande, som separerer én fysisk virkelighed fra en anden. Det kunne forklares med Calabi Yau manifolder, der separerer kvantemekaniske tilstande og muligheder fra hinanden. Men det kunne også forklares på en lidt anden måde.
The Multiverse
Den britiske fysiker, David Deutch, og hans landsmand, matematikeren og fysikeren, Roger Penrose, mener, at vores fysiske virkelighed eksisterer som enheder parallelt med hinanden. I én virkelighed anderledes fra din og min er forskellen måske kun, at et egetræ er udsprunget én uge før det gjorde i vores version. Omvendt har Jorden i en anden virkelighed måske slet ikke engang en måne! Det er det David Deutch fra Oxford Universitet kalder ”The Multiverse.” Alle mulige fysiske virkeligheder eksisterer uendeligt, hvor tid og tyngdekraften som naturfænomener opererer på tværs af de forskellige tilstande og virkeligheder. Det er også derfor, at tyngdekraften er så forholdsvis en svag naturkraft i forhold til elektromagnetismen, den svage og stærke kernekraft. En lille magnet, som fungerer ved hjælp af naturkraften elektromagnetisme, kan så let som ingenting løfte en knappenål op fra jordens samlede tyngdefelt.
Du og jeg bevæger os igennem de forskellige universer gennem de seks-dimensionelle Calabi Yau manifolder, som adskiller og på sin vis udgør de forskellige energitilstande og virkeligheder. Og mulighederne og de forskellige virkelighedstilstande er som sagt uendelige. Nøjagtig ligesom universet også opfattes som uendeligt.
Nogle har problemer med begrebet uendelighed. De forsøger at opfatte og begribe uendeligt som noget endeligt. Men uendeligt er netop uendeligt. Det har ikke en afslutning. Vi er formodentlig formet af vores daglige erfaringsverden. Dagen har en begyndelse og en afslutning. Året går sin gang med 365 dage. Det bliver forår, sommer, efterår, vinter og forår igen. Vi fødes, vokser op og og dør. Turen til og fra skole eller arbejde har en endelig udbredelse, og vi kører tilbage igen. Vi kan rejse rundt om jorden med skib eller fly, men Jorden er stadig en afgrænset størrelse.
Men det giver på sin vis også god mening, at universet er uendeligt. For hvad skulle der være på den anden side eller rundt om det? En gaveæske holdt af en ældre skægget mand, som ikke er helt sikker på sin egen kreation eller det nylige indkøb overrakt ved fødselsdagsfesten? Nej, så må der jo igen være noget uden om det afsluttede univers. Vi sanser og opfatter det jo instinktivt. Universet er uendeligt.
Men en dag opdager fysikerne sikkert den rette sammenhæng mellem mørkt stof, mørk energi og det såkaldte ”multiverse.” Noget jeg personligt ser meget frem til.
En idé kunne være, at det mørke stof og den mørke energi, som forholdsvis udgør 22 % og 74 % af vores univers, kunne være stof og energi, som er forløst i andre dimensioner eller parallele universer i det øjeblik, hvor Big Bang skabte vores eget univers. Dermed eksisterer det mørke stof og den mørke energi parallelt eller separat med vores eget synlige univers med de resterende 4 % stof og materie, som slutter regnestykket i den universelle ligning. En tanke kunne være, at tyngdekraften er en af de naturkræfter, som opererer på tværs af de forskellige stof og energitilstande. Og dermed passer matematikken bag det fysiske fænomen inflation, som forårsager universets hastige udvidelse. Big Bang fik universet til at eksplodere, og vores del af kagen blev 4 % af de samlede stjerner, planeter og galakser, mens de resterende 96 % bevægede sig i andre retninger, som for os er usynlige for det blotte øje. Man kunne kalde det parallele universer eller dimensioner, som formodentlig er knyttet sammen gennem punktet, hvor Big Bang opstod.
Kvantemekaniske energitilstande
Elektroner bevæger sig mod den position, som kræver den mindste energi at opretholde. Det er logisk. Det er lettest og derfor den mest sandsynlige position. Derfor vil en elektron i et hydrogen atom typisk bevæge sig ind mod den inderste såkaldte elektronbane, hvor der er plads til to elektroner, frem for at fise rundt i den fjerde eller femte elektronbane, hvor der er plads til henholdsvis 32 og 50 elektroner, men hvor der kræves langt mere energi at opholde sig.
Summen af elektroner i et system skaber kvantemekaniske tilstande, som sammen bevæger sig mod den tilstand, der kræver den mindste mængde energi for at blive opretholdt.
Forsøg har vist, at almindelige og normale stadier og kvantemekaniske virkeligheder beviselig er dem, der har den laveste energitæthed.
Normalt og måske kedeligt er energieffektivt og derfor udbredt og almindeligt.
I dag ved vi også, at store ting kan eksistere og opføre sig i overensstemmelse med kvantemekanikken. Såsom mennesker. Et menneske kan derfor eksistere i mange forskellige parallelle versioner ligesom elektroner.
Højere og lavere dimensioner
Så er der forskningsfeltet, der handler om højere dimensioner. Højere dimensioner er typisk karakteriseret ved at være mere energiske, mere positive, mere levende, hurtigere og mentalt kvikkere og mere årvågne. De kræver også mere energi for at blive opretholdt og er mere ualmindelige.
Gamma hjernebølger som virker i området mellem 40 og 120 cykler per sekund (hertz) er de hurtigste hjernebølger vi mennesker udvikler. Omvendt kan en deprimeret person producere unaturligt mange langsomme hjernebølger (såsom Delta og Theta hjernebølger i området 0 til 8 hertz) og kan ende i en slags lavere virkeligheds dimension, hvor det hele ikke blot synes mere gråt og kedeligt, men reelt også er det efter et stykke tid.
Hjernen er et kvantemekanisk organ
I dag ved vi at hjernen også fungerer i overensstemmelse med kvantemekanikken. Det gør alting. Den britiske matematiker Roger Penrose og den amerikanske neurovidenskabsmand Stuart Hameroff har sammen udviklet en teori for den måde hjernen fungerer i det kvantemekaniske kosmos, som de kalder ”Orkestreret Objektiv Reduktion” eller Orch-OR.
http://www.quantumconsciousness.org/content/hameroff-penrose-review-orch-or-theory
Forskellige kvantemekaniske muligheder eksisterer hele tiden. De kollapser typisk til de stadier, som kræver den mindste mængde energi for at blive opretholdt. Det pågår ustandseligt, og disse øjeblikke af kollaps er det, som hjernen opfatter som vores fysiske virkelighed gennem vores sanser. Hjernen er et utroligt sanseapparat, og fordi den selv fungerer ved hjælp af kvantemekaniske tilstande, kan den opfatte selv små og nærmest umærkbare ændringer i den kvantemekaniske virkelighed.
En virkelighed eller realitet adskiller sig fra hinanden, som når der er sceneskift i teateret og kulisserne skiftes ud eller når en drøm under nattesøvnen afløses af en anden, måske med en mellemfase af dyb søvn. Måske kan det beskrives som at gå fra køkkenet og ind i spisestuen.
Deja Vu
Vi kender alle følelsen af Deja Vu. Fornemmelsen eller oplevelsen af, at vi har oplevet en lignende begivenhed eller erfaring tidligere i livet. Visse forskere mener i dag, at oplevelsen har sit udgangspunkt i parallelle eksistenser.
En anden dig har haft en similær oplevelse tidligere, og du og ”den anden dig” er forbundet på tværs af ”The Multiverse” gennem tid og rum. Den anden version af dig selv er på sin vis foran dig i den uendelige erfaringsverden eller har haft en anden vej igennem universet og nu mødes I i en fælles oplevelse. I mødes i et kvantemekanisk kollaps, hvor du og den anden version af dig selv er ét i et kort øjeblik, før I igen skilles og bevæger jer af sted på hver sin – ofte enslignende vej – igennem universet med forskellige kvantemekaniske muligheder. I det korte øjeblik, hvor de forskellige kvantemekaniske virkeligheder kollapser, udveksler I information og erfaring fra jeres tidligere oplevelser. Det giver den oplevelse, som vi i daglig omtale kalder Deja Vu. Det kan lade sig gøre fordi tid er relativ ifølge Albert Einsteins relativitetsteori. Du og den anden version af dig selv er forbundet gennem tid og rum, fordi tiden er det samme kontinuum fra fortid til fremtid. Der er i princippet ikke den store forskel på fortid, nutid og fremtid. Måske lever I overvejende forskellige liv. Måske er rækkefølgen af begivenheder i jeres liv sat op lidt forskelligt, så det giver en Deja Vu overraskelse for den ene eller begge parter. Eller måske lever I næsten helt ens liv uden de store afvigelser. Måske påvirkes "den ene dig" eller "den ene version af dig" stærkere end den anden version i en form for storskala superposition, hvor den ene lever i en kvantemekanisk virkelighed med større energi eller energitæthed, end i den anden. Den version af dig, som oplever Deja Vu'et, har altså en relativ mindre mængde energi i sit omgivende fysiske univers end den anden, og oplever det derfor som om, at man har levet et øjeblik på bekostning af en anden version af sig selv.
Men Deja Vu er altså mulig som følge af to ting.
1. Al ting i Universet hænger sammmen på tværs af tiden, som fungerer som et kontinuum, hvor der i princippet ikke er forskel på fortid, nutid ogf fremtid.
2. Samtidig lever vi i et Multiverse, hvor der er utrolig mange forskellige kvantemekaniske virkeligheder, som udspiller sig hele tiden med forskellige afvigelser fra hinanden. Vi lever så at sige ligesom elektronerne i superposition til os selv. At mennesket i stor skala også kan fungere som elektronerne i superposition i kvantemekanikkens lille skala er ikke alment accepteret, men det forventer jeg, at det bliver i fremtiden.
Og tiden fungerer på tværs af de forskellige kvantemekaniske virkeligheder, og knytter fænomer sammen, som blandt opleves som Deja Vu.
Dislokation
I den populærvidenskabelige forfatter Gregg Bradens bog, ”Den Guddommelige Matrix”, beskrives et andet fænomen, som er relateret til ”The Multiverse”, hvor store objekter såsom mennesker også kan befinde sig i mere end én tilstand og position på samme tid. Det er relateret til det, man kalder dislokation.
I første halvdel af det tyvende århundrede gik en forsamling kirkegængere ind i en kirke. Her fandt de præsten, father Pio (nu Sankt Pio af Pietrelcina) i dyb bøn foran alteret. Efter at have observeret ham i et kort stykke tid gik de ud af kirken. Foran kirketrappen op til indgangen så de til deres overraskelse, at den selvsamme præst, de lige havde set i dyb bøn ved alteret, nu stod og talte med flere af bysbørnene.
Hvordan var han nået ud af kirken før dem?
De gik tilbage ind i kirken, og her så de til deres endnu større forbløffelse, at præsten stadig knælede foran alteret i bøn.
Det er det, man kalder ”dislokation.” Præsten, og i princippet alle andre mennesker, eksisterer i mere end én version af sig selv, og grundet en diskrepans, unaturlighed eller uregelmæssighed i den kosmiske orden, var andre mennesker i stand til at møde flere versioner af den samme person inden for et forholdsvist afgrænset geografisk område. Præsten manifesterede sig selv igennem flere versioner i de uendelige kvantemekaniske muligheder i ”The Multiverse”. Normalt vil universet selv hurtigt rette op på denne anomali og ved det, der ligner tilfældigheder, føre de implicerede i fænomenet bort fra hinanden, så de ikke fortsat eller gentagne gange vil opleve hinanden i parallelle men samtidige eksistenser eller ligefrem møde sig selv ansigt til ansigt. Universet genopretter selv sin uorden.
http://borgen.dk/product.asp?product=3042
Astral rejse
Et andet fænomen, der opererer med flere forskellige kvantemekaniske tilstande, er rejser ved hjælp af det astrale legeme. Det astrale legeme er en slags projektion af sjælen. En lyskrop eller energikrop, som kan bruges til at rejse i astral verdenen eller på det åndelige plan i en slags "ud af kroppen oplevelser."
I ”Den Guddommelige Matrix” beskriver Gregg Braden en kristen nonne i renæssancen. Gennem drømme og dagdrømmeri evnede hun at rejse over oceaner og mødtes med oprindelige indianere i en ny verden. Hun fortalte om den verden hun kom fra, og gjorde dagbogs notater om sine sjælerejser.
Men overraskelsen kom, da en flok søfarere og opdagelsesrejsende mødtes med nogle lokale indianere efter at have opdaget nyt land. Disse lokale indfødte kunne berette om kvinden, som de havde mødt adskillige gange og snakket med i årenes løb, og de havde kendskab til den verden hun kom fra, hvilket var en stor overraskelse for de søfarne.
Men faktum var, at nonnen fysisk aldrig havde bevæget sig uden for Europa. Men hendes dagbogs notater og egne beretninger stemte overens med de lokale indianeres vidnesbyrd.
Astral rejse eller sjælerejse.
En anden skildring af sjælerejse eller astral projektion forekom under 2. verdenskrig. De allierede var i gang med deres invasion af Italien fra Nordafrika. Nogle amerikanske bombefly var lettet for at bombe mål i Syditalien. En lokal landsby var advaret i forvejen om det forestående bombetogt, og den lokale præst valgte at tage sagen i egen hånd. Da de amerikanske piloter nærmede sig bombemålet, materialiserede en skikkelse i sig foran dem i en bedende positur. Samtidig oplevede piloterne en indre stemme, som bønfaldt dem om at stoppe bombetogtet, fordi mange civile menneskers liv var på spil. Den astrale projektion blev ved, og til sidst afbrød piloterne bombetogtet og fløj tilbage til deres base, og skånede den lokale landsby. Men øjenvidne skildringen blev bevaret i arkiverne hos det amerikanske forsvar. Den lokale præst havde reddet sin landsby.
http://borgen.dk/product.asp?product=3042
21 gram og det hinsides
Ifølge Noetic Science vejer vores sjæl cirka 21 gram. Man har lavet en mængde forsøg med døende mennesker på deres dødsleje. De er blevet placeret på en meget fint kalibreret vægt, som understøtter sengen de lægger i. Det viste sig, at få sekunder efter, at de døende har udåndet, bliver deres krop cirka 21 gram lettere. Teorien er, at det er vores sjæl, der forlader kroppen, og at den i gennemsnit vejer omtrent 21 gram. Energi og masse er to sider af samme sag, og den elektromagnetiske aktivitet, der foregår i hele kroppen er energi, og sjælen er derfor en repræsentation af den elektromagnetiske aktivitet.
Andre forskere har påvist, at sjælen, der forlader kroppen, bliver til isotopen Helium 3, som stiger til himmels og lægger sig i et tyndt lag rundt om Jorden lidt ligesom ozonlaget. Den elektromagnetiske aktivitet omdannes altså til helium 3. Er det det, som teologer kalder, at sjælen stiger til himmels? Måske.
Utallige vidnesbyrd fra nærdødsoplevelser fortæller også om personer, der har oplevet at svæve over deres sygeseng i en ud af kroppen oplevelse. Nogle rejser derefter gennem en tunnel for til sidst at se deres familiemedlemmer vente på dem og hilse dem velkommen på den anden side af det hinsides.
Atter andre beretter om deres oplevelser fra tidligere liv. Nogle kan selv huske disse tidligere liv, mens andre kan erindre dem under hypnose. Det er det vi kalder reinkarnation.
Psi egenskaber og paranormale fænomener
Man siger typisk, at der er mere mellem himmel og jord. Det er i sandhed blevet påvist mange gange.
Folk med ekstraordinære egenskaber kategoriseres ofte i forhold til begrebet psi, der står for psykiske egenskaber.
En af dem er telekinese, hvor en person er i stand til at bevæge objekter alene ved tankens kraft.
Nina Kulagina var kendt for at kunne flytte ting med telekinese.
Her er en video af den russiske kvinde, Nina Kulagina, der flytter objekter ved tankens kraft.
https://www.youtube.com/watch?v=aa1_EEShWWU
Et andet russisk fænomen knytter sig til pigen Natasha Demkina. Hun påstod at være i stand til at se igennem menneskers kroppe og se deres indre organer og væv. Hun udviklede en evne til at lave medicinske diagnoser ved hjælp af dette røntgensyn. Hun blev bragt til England, hvor man testede hende flere gange. Facit blev at man måtte indrømme, at hun havde særlige egenskaber, og hun var beviseligt i stand til at identificere fremmedlegemer i kroppen hos folk, der havde været udsat for biluheld.
Israelske Uri Geller var i 1970'erne kendt for at kunne bøje skeer med tankens kraft.
Uri Geller optrådte også på dansk TV i 1970'erne med sine shows.
Ellers er der fænomenet med prækognition. Det er det fænomen, hvor man 5 sekunder før telefonen ringer, tænker på sin mor, og at hun nok snart ringer, og så sker det øjeblikket efter. Via prækognition er man i stand til at forudsige begivenheder.
Der er også vidnesbyrd fra redningsfolk og retsmedicinere, som ikke har kunnet forklare, hvorfor en person er brændt ihjel. Normalt kan man finde cigaretskodder i sengen eller stolen. Eller man har kunnet identificere et utæt gaskomfur og lignende.
Men i nogle tilfælde, har det været fuldstændig umuligt at finde brandårsagen selv med vore dages moderne retsmedicinske udstyr.
Det har givet anledning til teorien om selvantænding. På engelsk kaldes det ”spontaneous human combustion.” Teorien er, at grundet en anormalitet eller uregelmæssighed i vores fysiske verden, og den måde vores kroppe fungerer på i den universelle matrix, kan der opstå paranormale fænomener, såsom selvantænding. Selvom kroppen består af omkring 75 % vand, så er den i sjældne tilfælde i stand til at selvantænde, fordi der opstår en form for ubalance i kroppens kemiske komposition.
Sjældne og anormale begivenheder er knyttet til en energitilstand som er højere eller anderledes, end de normale kvantemekaniske tilstande vi og vores kroppe eksisterer i. Det er også til dels derfor, at de er i stand til at opstå. Energitilstanden er anderledes og i fænomenet med selvantænding formodentlig højere.
Også det amerikanske forsvar og efterretnignstjenesten CIA har været involveret i projekter omkring udnyttelsen af paranormale evner. Et af projekterne blev kaldt Operation Star Gate. Det startede op i 1978 og fokuserede på at optræne agenter og soldater i evenen til at at se ting på lang afstand, kaldet remote viewing.
En sjov skildring af forsøgene i det amerikanske forsvar er skildret i filmen, "The Men Who Stare at Goates" fra 2009. Det er en underholdende film med George Clooney, Jeff Bridges, Ewan McGregor og Kevin Spacey i hovedrollerne. De laver sjov med de forskellige forsøg på at løbe gennem vægge, nedstirre dyr, så de falder døde om og forsøg på at opløse skyer ved at stirre på dem samt evnen til at se ting på lang afstand. Det der kaldes remote viewing.
Ellers er listen lang med paranormale egenskaber eller såkaldte psi egenskaber.
Der er clear voyance, hvor folk kan opfatte eller sanse ting uden brugen af de traditionelle fem sanser. Der er levitation, hvor mennesker er i stand til at løfte sig fra jorden med tankens kraft. Der er lucide drømme, hvor folk kan styre deres egne drømme med tankens kraft, og der er telepati, hvor folk er i stand til at læse og overføre tanker til andre personer. Og listen er lang.
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_psychic_abilities
http://listverse.com/2007/09/21/top-10-paranormal-abilities/
Der er også forsket i, inden for hvilke områder af hjernebølge frekvenser, hvor de forskellige paranormale egenskaber optræder og forekommer.
http://www.psychic-experiences.com/psychic-articles/brain-wave-states.php
De ni niveauer af bevidsthed
Som tidligere beskrevet eksisterer vores bevidsthed sammen og uden for vores kroppe på forskellige vis. Forskere i bevidsthed har klassificeret bevidstheden i 9 forskellige lagdelte grupperinger. De forklarer, at vores sind, bevidsthed og underbevidsthed er små rødder i et enormt forbundet netværk, der manifesterer sig selv som en skov med voksende træer med forbundne trætoppe.
Nederst har vi den individuelle bevidsthed eller den fysiske bevidsthed kaldet ”physical mind”, der er opdelt i tre forskellige niveauer. De er alle relateret til den fysiske materie.
-
Først den bevidste bevidsthed, der primært opererer ved hjælp af tanker og bevist opmærksomhed.
-
Dernæst den underbeviste bevidsthed, der opererer ved hjælp af følelser.
-
Derefter den bevidstløse bevidsthed, der opererer ved hjælp af tro og overbevisninger.
De er alle tre relateret til ego og adfærd.
Herefter kommer det automatiske sind, som er opdelt i to kategorier relateret til fysisk energi, og som relaterer sig til ubevist adfærd. Både den fysiske bevidsthed og det automatiske sind, har at gøre med den fysiske virkelighed.
-
Det individuelle automatiske sind, eller det individuelle ubeviste sind, som omhandler de individuelle temaer i dit liv. Det har at gøre med ubevist adfærd, vaner og mønstre for det enkelte menneske.
-
Så kommer det kollektive automatiske sind, som omhandler de kollektive aftaler vedrørende de operative regler i forbindelse med fysisk kropslighed. Vi er enige om, at der eksisterer en tyngdekraft, og at et døgn varer 24 timer, som er opdelt i 60 minutter, som igen er opdelt i 60 sekunder.
-
Herefter kommer virkelighedens skabelon. Det er et niveau, som omhandler kvasifysisk energi. Det er den fysiske virkeligheds blueprint. Virkelighedens skabelon er et mellemstadium eller overlap mellem det fysiske og det ikke fysiske. Det er det basale mønster for inkarnation forudsagt af den individuelle sjæl.
-
Så følger det højere sind, som også er en kvasifysisk energitilstand. Det er en parallel virkelighed til den fysiske virkelighedsopfattelse. Her kan man navigere gennem mange niveauer af tid, såsom fortid, nutid og fremtid, ligesom det fysiske menneske navigerer gennem rum. Det er det, vi i princippet bevæger os i, når vi har Deja Vu oplevelser.
Forestillingsevnen som hidrører intuition bevæger sig på tværs af alle niveauer fra bunden til det syvende niveau. Forestillingsevnen er den tråd, der forbinder den bevidste opmærksomhed (1) med det højere sind (7).
-
Hernæst kommer den individuelle sjæl eller ånd, som hidrører ikke fysisk energi. Den har at gøre med sjælens og åndens virkelighed. Sjælen er relateret til præ-inkarnation, mens ånden er relateret til post-inkarnation. Den projekterer eller splitter op i mange forskellige inkarnationer.
-
Oversoul. Sidst men ikke mindst har vi niveauet kaldet oversoul eller oversjælen. Det er en simultan bevidsthed, der er forbundet til alle de individuelle sjæle. Men den splitter op og projekterer i mange forskellige individuelle sjæle.
Det højere sind, den individuelle sjæl og oversjælen har alle at gøre med det ikke-fysiske.
En oversigt og model over de 9 niveauer af bevidsthed.
Vores tanker og kognitive processer er elektromagnetisk aktivitet. Summen af elektromagnetisk aktivitet skaber en fælles bevidsthed og virkelighed som inkluderer vores tro, håb, følelser, sanser og højere kognitive processer.
Tesen om de mange guder
Før de monoteistiske religioner opstod i Mellemøsten med først Jødedommen, så Kristendommen og til sidst Islam havde man typisk religioner med mange guder. Hinduismen i Indien er et oplagt eksempel. Men ellers har vi i Europa en forhistorie med græske guder, romerske guder og i Norden den nordiske mytologi. I religionshistorie mener man, at den polyteistiske religionstype spredte sig fra Indien til Europa gennem Det Persiske Rige.
Carl Gustav Jung fra Schweiz, der var elev af Sigmund Freud, var en af psykologiens stamfædre. Han introducerede begrebet arketyper. I hans egen model kunne en arketype, som er højt udviklede elementer af det fælles ubevidste (se niveau 5 i modellen med de 9 niveauer af bevidsthed) såsom ”moderen”, ”barnet”, ”drillepinden”, ”helten” og ”den vise gamle mand”. Han udviklede tanken ved at studere menneskers adfærd, religion og myter. De er generelt baseret på stærke følelser, instinkter og andre former for kognition.
Tager man Jungs idé og videreudvikler den, giver det mening at mange af de polyteistiske guder til dels er udsprunget af vores eget sind.
De græske guder kan være skabt af vores eget sindbillede.
Thor er den gud, der er relateret til de mere primitive, maskuline og testosteron betingede følelser og aspekter såsom vrede, dominans, magt og krig nøjagtig ligesom hans modpart i den græske mytologi Ares og guden Mars i den romerske mytologi. Freja er så ligesom græske Afrodite og romerske Venus relateret til alt det, der har med sex, kærlighed og moderskabet at gøre, som er dybt forankret i vores limbiske system eller det, vi kalder pattedyrshjernen. Det er bevidsthed, som er opstået ud fra neurale processer og netværk, som fungerer ved hjælp af hormonerne og neuro-transmitterne1 oxytocin, der har med kærlighed, kropskontakt og tilknytning at gøre, samt det lystbetingede stof dopamin, peptid hormonerne endorfin og vasopressin samt de generelle kvindelige hormoner østrogen og progestosteron. Disse hormoner adskiller mænd fra kvinder og handyr fra hundyr. De former hjernen og dens funktioner forskelligt. Mænd har et meget lavt niveau af oxytocin sammenlignet med kvinder. Omvendt producerer mænd langt mere testosteron end kvinder, men tilnærmelsesvis ikke ret meget østrogen og progestosteron.
Vores højere kognitive processer, såsom analyse og logisk tænkning udspringer primært af hjernebarken i den forreste del af hjernen kaldet frontallapperne. Disse processer kan så have produceret forestillingen om Odin, Zeus og Jupiter. Den kloge og vise øverste gud.
Man kan også sige at Freja og Thor har mere med Id'et at gøre i Freuds tredelte teori om den menneskelige psyke, der opererer med Id'et, Jeg'et og Overjeg'et. Det er de mere instinktive psykologiske processer, som har at gøre med kamp, jagt, sex og moderskab. De har deres sæde i krybdyr hjernen, også kaldet hjernestammen, samt det limbiske system med de forskellige kirtler, som også kaldes pattedyrshjernen.
Omvendt er hjernebarken så relateret til Overjeg'et eller Superego'et. Derfor er Odin og Zeus mere i familie med det, vi kalder Overjeg'et som psykologisk i høj grad også er relateret til at kontrollere og balancere følelseslivet, drifterne og instinkterne og træffe korrekte beslutninger.
Stenalderens ånder
Går man endnu længere tilbage er der hele tanken om dyreånder og totem dyr.
I stenalderen var der som bekendt mange mange flere dyr og pattedyr end der var mennesker. Pattedyr har også et limbisk sysem og producerer de fleste af de hormoner og neurotransmittere, som vi mennesker også producerer. De kan derfor relatere til de samme mere primitive og instinktive kognitive funktioner, som udspringer af reptil hjernen og pattedyrs hjernen, såsom trangen til forplantning (østrogen og testosteron), kæmp eller flygt responser (adrenalin og testosteron) samt chimpansernes nusseri og aflusning (oxytocin).
Den kosmiske bevidsthed i stenalderen har selvfølgelig været præget af det liv, der har eksisteret lokalt. På planeten Jorden var der i stenalderen overraskende mange pattedyr plus en større artsrigdom af insekter, fisk, padder og reptiler. De udvikler også kognitive processer, og disse processer var med til at skabe den virkelighed, vi som stenaldermennesker levede i. Det er derfor naturligt, at de første shamanistiske religioner har dyrket totemdyrene såsom hulebjørnen, huleløven, sabeltandstigeren, kæmpehjorten og mammutten. Det er disse dyr vi har fundet afbildet i huler i Europa og andre steder.
Ifølge teorien om de ni niveauer af bevidsthed, har der derfor været meget større indflydelse fra store pattedyr på de fem højeste niveauer af bevidsthed lige fra det kollektive fælles til det øverste niveau kaldet ”oversoul.” Den kosmiske bevidsthed i stenalderen har sikkert været langt roligere og mere naturlig uden forstyrrende teknologi og larm.
Stenalderens shamaner var i tæt kontakt med dyreverdenen.
Entanglement begrebet og dets implikationer
Vi er alle forbundne gennem entanglement, som på dansk kan oversættes til sammenfiltring. Da universet blev skabt for omkring 13,8 milliarder år siden, ved det vi kalder ”The Big Bang”, var alting såsom masse, energi, tyngdekraft, tid og rum samlet i et ganske lille punkt mindre end et atom. Her var de fysiske love, som vi kender dem med tyngdekraft, inerti og entropi brudt sammen og fungerede anderledes. Herfra eksploderede universet ind i sin eksistens, og blev ved med at ekspandere lynhurtigt ifølge loven om inflation, hvorefter det begyndte at køle ned.
Som beskrevet i M-teori kan Big Bang muligvis tilskrives det fænomen, at to gigantiske multi-dimensionelle braner er stødt sammen.
Fordi alting inklusiv al masse og energi engang hang sammen i Big Bang i et ganske lille punkt, er vi ifølge entanglement begrebet i princippet stadig forbundet på tværs af rum og tid.
Hvad betyder det?
Én gang samme partikel altid samme partikel
I USA lavede man et eksperiment med fotoner, som er de såkaldte lyspartikler. Man splittede en enkelt foton i to, og sendte dem igennem lysleder kabler. På samme tid efter den samme tilbagelagte længde blev de sat over for det samme valg. Skulle de vælge højre eller venstre vej igennem en forgrening i lyslederkablet? Man gennemførte eksperimentet mange gange og opdagede noget temmelig utroligt. Normalt ville man statistisk tro, at hvis man gentog eksperimentet tilpas mange gange, så ville de 50 % af gangene vælge den samme vej igennem forgreningen, og 50 % af gangene ville de vælge den modsatte vej igennem forgreningen. Men forsøget viste noget ganske andet. I 100 % af de gennemførte forsøg tog den spaltede lyspartikel nøjagtig den samme vej igennem forgreningen i lyslederkablet som sin partner. Fordi de for kort tid siden var nøjagtig den samme partikel, reagerer og opfører de to nye tvillingepartikler sig stadig nøjagtig ens.
DNA reagerer spontant på tværs af tid og sted
Et andet eksperiment omhandlede DNA. Testpersoner leverede en DNA-prøve i form af en spytprøve, som blev ført til et andet laboratorium hundredvis af meter væk. Derefter blev testpersonerne udsat for forskellige former for sanse stimuli af enten positiv eller negativ karakter. Det kunne være blid musik eller lyden af rislende vand kombineret med naturskønne videoer. Men det kunne også være ubehagelig lyd af børn der græder, og krigsvideoer med lemlæstede personer.
I det andet laboratorium studerede man så spytprøvens DNA og RNA-strenge. Når testpersonen blev eksponeret for positiv stimuli åbnede DNA-strengen sig op, så dens kode let kunne aflæses. Lidt ligesom en blomst der åbner sig, når solen stiger op, og lukker sig, når den går ned.
Omvendt. Når testpersonen blev udsat for negativ stimuli, lukkede DNA og RNA-strengen sig sammen, som om den beskyttede sig, og koden blev mere vanskelig at aflæse. Det er lidt ligesom en person, der har været udsat for meget kritik, eller måske har været udsat for et overfald. Så beskytter de sig selv, og lukker sig inde i sig selv.
Forskere i medicin ved i dag, at celler med DNA-strenge, som er mere lukkede har en større risiko for at udvikle kræft end celler, hvor den genetiske kode er mere åben og lettere at aflæse.
Men den mest utrolige opdagelse var måske, at reaktionen i spytprøven med DNA og RNA-strengene, som åbnede og lukkede sig, skete øjeblikkeligt og uden forsinkelse. Selvom der var gået noget tid, og spytprøven nu befandt sig flere hundrede meter fra testpersonerne, var de i princippet stadig forbundet grundet princippet om entanglement, der går tilbage til fænomenet med Big Bang, hvor alting var samlet i ét punkt.
Konklusionen er, at vi alle er ét og ét med universet. Vi som mennesker hænger også sammen mentalt med den elektromagnetiske aktivitet, som vi udveksler, om som er med til at skabe den fælles bevidsthed. Men vi hænger også uløseligt sammen med resten af universet. Entanglement er et af de gennemgående karaktertræk og egenskaber ved universet.
Graden af sammenhæng kan over tid forvitre eller delvist opløses i overensstemmelse med loven om entropi, men har man en gang hængt sammmen er man i princippet altid forbundet sidenhen.
Det holografiske princip ved universet
Vi ved nu, at universet er fyldt med galakser af den samme type. Spiralgalaksen såsom vores egen Mælkevej er den mest almindelige type galakse. Og med de nye avancerede typer teleskoper ved vi nu, at de fleste fjerne stjerner også besidder exo-planeter, såsom vores egen Jordklode plus de syv øvrige planeter. Det er altså ikke kun vores egen sol, som har planeter i baner rundt om sig. Det har de andre stjerner også. Og der er sorte huller over hele universet og typisk i midten af spiralgalakser.
Men vi har også opdaget, at vores organiske natur på Jorden er organiseret efter de samme principper, hvor liv er opbygget af oxygen, hydrogen, carbon og nitrogen. De er hovedbestanddelene i aminosyrer, som igen er livets byggesten. Man ved i dag også, at der er aminosyrer andre steder i rummet, og det forøger chancen markant for, at der er liv andre steder i universet.
https://www.universetoday.com/37630/amino-acid-found-in-stardust-comet-sample/
Træer er opbygget efter de samme principper, hvor grenene ofte er placeret og organiseret efter de samme geometriske forhold.
Matematisk var det den franske matematiker Benoit Mandelbrot, som lagde fundamentet for den gren inden for matematik, der bruges til at karakterisere det holografiske princip. Den gren kaldes fraktal matematik, og bruges i dag til at forklare fraktal geometri, som forskere i dag finder overalt i den måde naturen er opbygget på.
Mandelbrot udviklede den såkaldte Mandelbrotmængde, som er en funktion af ligningen
Mandelbrotmængden er en mængde af punkter i det komplekse talplan.
Og den grafiske afbildning ser sådan ud.
Hver lille forgrening i mønstret indeholder det overordnede mønster i stadig mindre skala.
Den grafiske afbildning viser, at det overordnede mønster går igen i det uendelige. Når man zoomer ind på de små forgreninger i mønsteret kan man se, at de indeholder de nøjagtig samme geometriske træk som det store overordnede mønster, og sådan bliver det ved i stadig mindre enheder i det uendelige.
I 1980'erne blev holografiske billeder populære. Et særligt karaktertræk ved disse billeder er, at hvis man klipper billedet op med en saks, så vil de enkelte nye små bidder af billedet stadig indeholde hele det oprindelige billede i sig.
Det er lige præcis det, som det holografiske princip går ud på.
Hver lille del af universet indeholder og indbefatter strukturen, koden og karakteristikken ved hele det store univers. Store dele i et system besidder de samme karaktertræk, som de små enheder i et system. Og omvendt.
Nogle husker den allerførste Star Wars film fra 1977, hvor den lille droide R2D2 udsender en meddelelse i skikkelse af et hologram, hvor prinsesse Leia fortæller, at hun har brug for hjælp.
I 2016 gik der også en mindre film i biografen med Tom Hanks i hovedrollen, som hedder ”A Hologram for the King.” Heri beskrives hologram teknologien, der kan bruges til en mængde ting, men som i filmen anvendes til kommunikation.
Den kan bruges til at lave en komplet 3D projektion af en person, som kan stå i én ende af verden, det kunne være Tokyo, og levere en keynote speach til en konference i London. Det giver en mere levende og dynamisk form for langdistance kommunikation.
http://borgen.dk/product.asp?product=3042
Hvad betyder det?
Det betyder, at vi mennesker er ens, og at vores DNA er meget lig andre livsformer. De projektioner vi sender ud med vores bevidsthed og den resonans vi laver i den kvantemekaniske virkelighed med vores kroppe og sind er meget lig hinanden. Vores hjerner er opbygget efter de samme principper. Vores højere tankeprocesser styres af hjernebarken og især den del, der kaldes frontallapperne. Nakkelappen tager sig af processer der omhandler synsindtryk. Lillehjernen tager sig af indlæring og balance. Tindingelapperne tager sig af lydindtryk og hukommelse, mens isselapperne håndterer sanseindtryk såsom kulde og varme samt fornemmelsen af egen krops position og bevægelse i rummet. Venstre hjernehalvdelen er analytisk og rubricerer alting og kan godt lide at kategorisere indtryk, mens højre hjernehalvdel er bedre til at opfatte helheder, håndterer toneringen i sproget og musikken og i højere grad end venstre hjernehalvdel håndterer forestillingsevnen og alt det kreative.
Hjernes opdeling og specialisering er den samme overalt i verden, selvom vores sprog og alfabet er forskellige.
Og sådan fungerer næsten alle menneskehjerner. Selvom vores hjerne i princippet kan specialisere sig i næsten hvad som helst, er færdigheder som sprog, koordinationsevne og synsindtryk altid forankret i de samme områder af hjernen, og de forskellige neurale netværk, der aktiveres under anvendelsen af forskellige kognitive færdigheder følger de samme mønstre, når man skanner forskellige menneskehjerner i hjerneskannere. Hjernen er opbygget efter et dualistisk princip, hvor næsten alle dele af hjernen er opbygget i en højre og venstre del.
Den almene viden inden for zoneterapi og akupunktur er, at mindre enkeltdele af kroppen såsom hænder, fødder og hovedets isse repræsenterer hele kroppen og er forbundne til de andre dele af menneskekroppen.
På samme vis er naturen generelt opbygget efter et dualistisk princip i forhold til det feminine og det maskuline. Den franske filosof René Descartes beskæftigede sig meget med dualismen, hvor han grundede over forskellen mellem det fysiske og det sjælelige/ikke-fysiske. Ikke kun dyr er opbygget efter principperne om det feminine og det maskuline. Det samme er planter og træer. En plante kan være hankøn eller hunkøn, både hankøn og hunkøn samt intetkøn. Det dualistiske princip i forhold til hankøn og hunkøn går altså igen overalt i naturen. Det er i overensstemmelse med det holografiske princip.
Det betyder også, at vores sind og vores tanker, følelser og bønner følger de sammen mønstre. Teknologien og samfundets udvikling generelt forandrer sig, men følger sikkert de samme mønstre, som man kan anvende fra socialvidenskab eller biologi såsom nyttemaksimering og evolution. Men ellers går de samme mønstre oftest igen i menneskesamfundet. Vi fødes, vokser op, bliver gamle og dør. Vi lever ofte i familier og har en arbejdsplads og en professionel funktion, hvor nogle tager sig af de gamle og børnene, mens andre står for at indhente råstoffer og materialer til udviklingen af produkter og teknologi. Alt sammen forholdsvis forudsigeligt.
Vores sind og vores tanker, følelser og bønner kan bruges som en magnet eller navigationsinstrument i den kvantemekaniske virkelighed, hvor alting er forbundet.
Hvordan navigerer vi i det kvantemekaniske kosmos?
Som sagt i de første linjer kan vores sind påvirke den fysiske virkelighed vi lever i. Men den kan kun karakteriseres som et lille vindpust i Jordens store vejrsystem, hvor vi deler virkelighed med yderligere 7,5 milliarder mennesker, som også har en bevidsthed med hver sin individuelle påvirkning af virkeligheden. Den kan måske være kaotisk eller diversificeret såsom i timerne efter en katastrofal begivenhed såsom terrorangrebet 11. september, hvor frygt, angst, gråd, sorg og forvirring præger det store billede.
Men tankebanerne kan også blive ensrettet eller strømlinet af store massemedier såsom CNN, BBC, Al-Jazeera og Al-Arabiya, som ofte reproducerer og fokuserer på de samme begivenheder og nyheder og ofte med samme nyhedsvinkel.
Vores liv, hverdag og færden kan karakteriseres som en omblæst rejse på et enormt ocean med bølger af forskellig størrelse samt andre krusninger på havets overflade, hvor vi kun har et lille sejlskib til rådighed.
Vi har til dels en fri vilje, men vores muligheder og vores fremtid er i høj grad influeret af vores forhistorie. Vores fremtidsmuligheder kan beskrives som et sejlskib, hvor vores fortid er vinden, der driver skibet fremad. Fortiden er den vindretning og vindstyrke vi må forholde os til, og vindretningen kan vi ikke sådan lige ændre efter forgodtbefindende.
Man kan også sige, at vi er lidt ligesom blade, der flyder på en stor flod, og tiltrækkes og forstyrres af de større hvirvler i vandet. Strømmen er fortiden, som bevæger sig mod fremtiden i ét kontinuerligt træk.
Men vi kan stadig navigere i et vist omfang.
Nogle har måske læst eller hørt om begrebet ”The Law of Attraction”, som også er et kerneelement i filmen ”The Secret” fra 2006. Ensartede ting tiltrækker hinanden. Du tiltrækker og ender op med det, som dit sind er optaget af. Og princippet kan være selvforstærkende. Hvis du netop har læst en bog for dit barn omkring tyrehajer, så er der en markant forstørret chance for, at du blænder op for dit TV, og finder et naturprogram, som lige præcis omhandler tyrehajer og deres adfærd. Er du meget interesseret i smukke kvinder, er der ligeså en større chance for, at du ender med at møde en smuk fotomodel til en studiefest. Og så videre.
Man kan også bruge en allegori fra internettet. De fleste kender Googles søgemaskine og Youtubes søgefunktion. De forstærker de ting, du søger på, og giver dig nye søgemuligheder og søgeforslag, som ligner dem, du allerede har søgt på én gang.
Det samme gør universet. Det reintroducerer ting, du allerede har oplevet, nogle gange indtil du bevidst ændrer din vej gennem livet, ved at beslutte dig for at søge en ny type job eller afprøve en ny type sommerferie.
Kvadratroden af 1 % kan ændre verden
Videnskabelige forsøg med meditation har vist, at flere individer kan ændre virkeligheden ved fælles indsats. Ifølge Gregg Braden har man lavet forsøg, hvor man har samlet erfarne transcendental meditationsudøvere i Mellemøsten, hvor de skulle meditere på et fælles mantra gående på fred. Efter få dage faldt graden af vold, kriminalitet og uheld. Der var færre drab, færre biluheld og færre registrerede voldssager. De hundredvis af meditationsudøvere ændrede simpelthen virkeligheden til en mere fredelig version. Forsøgene er blevet gentaget andre steder såsom i Washington D.C.
http://www.worldpeacegroup.org/washington_crime_study.html
Sammen må de have ændret den kvantemekaniske energitilstand til en højere energitilstand eller en anderledes energisammensætning, indtil den var bæredygtig og var i stand til at blive opretholdt over tid.
Forsøg har vist, at det kun kræver kvadratroden af 1 % af en lokal population for at opnå en signifikant påvirkning af et givent miljø og dens kvantemekaniske virkelighed. I en by med 1 million indbyggere såsom København kræves der derfor kun 100 menneskers fælles indsat for at opnå en signifikant indvirkning på byens virkelighed. Men det kræver mere energi at skabe og opretholde en ny kvantemekanisk virkelighed. Nogle gange, når meditationsudøverne stopper med at meditere, vender volden og kriminaliteten tilbage, og nogle gange i en endnu højere grad. Det er det man i fagsprog kalder ”The Big Slip” eller ”Det Store Skred”.
Det kan have noget at gøre med, at vores verden er opbygget af partikler og antipartikler. For enhver partikel er der en tilhørende antipartikel. Partikler og deres antipartikel har ens værdier for masse og spin. De elektriske ladninger er af samme størrelse, men har modsat fortegn. Partiklerne og antipartiklerne opfører sig som små magneter, og styrken af dem kaldes det magnetiske moment. Meditationen giver en modsat påvirkning i forhold til et voldeligt eller kaotisk miljø, men hvis indvirkningen er for kortvarig eller svag tiltrækker den de modsatte kræfter uden at kunne dæmme op for dem. Det er altså lidt ligesom at sejle en motorbåd op imod en rasende strøm. Pludselig går motoren ud, og båden bliver fejet bort.
Jo kraftigere og mere længerevarende man udsender et signal ved brug af bevidstheden, jo større og længerevarende indvirkning har det på lokalmiljøet, samfundet og vores virkelighed.
Så i stedet for 100 transcendental meditationsudøvere kunne man samle 2000 i København, og i stedet for at lade dem meditere i blot en uge, kunne man indlogere dem i to måneder. Det burde være nok til at skabe en varig effekt og ændre den kvantemekaniske virkelighed i København til en fredeligere version uden bandevold og skyderier.
Individuelt kan vi selv influere vores virkelighed og vores eget minimiljø, såsom vores lejligheder og boliger.
I bogen ”The Lost Symbol” af Dan Brown, beskriver han, hvordan hovedpersonen, har forsket i Noetic Science. Hun laver et forsøg, hvor hun lader vand fryse, mens hun sender venlige og positive tanker til skålen med vand. Forsøget viste at vandet frøs i smukke symmetriske mønstre. Omvendt gentog hun forsøget, hvor hun sendte negative tanker til vandet, såsom vrede og kritik, og her viser det sig, at vandet frøs i kaotiske, abrupte og usymmetriske mønstre, som var mindre smukke. Noetic science er en etableret videnskabelig disciplin, og i dokumentarfilmen ”What the bleep do we know” forklarer de de samme egenskaber ved sindet. Både resultaterne når vi er glade, og de uheldige følger når vi er stressede og frustrerede.
Vi kender alle historien om kvinden med de grønne fingre, som synger for planterne, så de gror flot og får smukke blomster. Forskning har desuden vist, at kvinder, der spiller klassisk musik for deres fostre, mens de er gravide, bliver mødre til spædbørn, som er en anelse klogere end gennemsnittet.
https://www.scientificamerican.com/article/fact-or-fiction-babies-ex/
Bevidsthed hænger fast til vores rumlige fysiske omgivelser ligesom lim, men forvitrer i overensstemmelse med loven om entropi. Men bevidstheden efterlader fingeraftryk.
Så send dine blomster kærlige tanker. Nus og kæl med din hund eller kat. Spil harmonisk og melodisk musik såsom klassisk musik eller musik med naturlyde. Lav god mad til dig selv og din familie med kærlighed. Rul gardinerne fra og luk lyset ind i din stue. Og prøv eventuelt at meditere en halv times tid i dit hjem hver dag. Det kan omskabe dit hjem til et glædeligt, lyst og behageligt fristed fyldt med god karma og energi, som omvendt bistår dig til at bevare et godt humør, et godt helbred og en afslappet atmosfære.
Det omvendte er selvfølgelig også muligt.
Men dine bevidste handlinger og din måde at leve livet på kan udvikle sig til en selvforstærkende verden, der af sig selv går i den rigtige retning.
Helt enkelt.
Det du sender ud, får du tilbage.
1 Neurotransmittere er de stoffer, som hjernens celler bruger til at kommunikere med hinanden.
Seneste kommentarer
Tidl elev S.Hart neuroaffektiv psykoterapi m børn familier. Lest Ledelse mellom hjerne hjerte. Nå master Innovasjon/Ledelse. Søker praksis, info, prosjekt, dok til tema neuroaffektiv lederskab.
Jordens øje (eller Horos eye) er fantastisk. Det er sigende og inspirerende. Jeg læste "Verden står over for utrolig mange udfordringer, men byder på endnu flere muligheder"