Min baggrund

Jeg er uddannet journalist fra Danmarks Radio i 2008.

Jeg har læst på Roskilde Universitet og har også en bachelorgrad i Internationale Udviklingsstudier og har desuden læst international politik på Københavns Universitet.

Siden 2009 er jeg i stigende grad blevet interesseeret i teknologi og de videnskaber, som forsøger at forklare det hele.

Derfor går jeg i dag op i, hvordan sindet og hjernen fungerer herunder neurovidenskab, teoretisk fysik samt kunstig intelligens. Men jeg er også interesseret i spiritualitet, menneskelig evolution og akademiske retninger, der forsøger at integrere mange og forskellige videnskabelige discipliner i en holistisk tilgang.

Jeg er en lidenskabelig foretaler for bæredygtighed og kampen for et bedre miljø og klima. Jeg har altid været glad for naturen og er vokset op tæt på sø og skov i Jylland og har vandret både i Himalaya, Andesbjergene, Atlasbjergene samt i de norske og svenske fjelde. 

Som yngre var jeg eliteidrætsudøver og har taget flere små uddannelser som sportscoach og var en succesrig træner i volleyball.

I dag går jeg mest op i, hvordan vi takler de kæmpestore udfordringer, som vi som menneskehed står over for.

Med venlig hilsen

Jakob Rerup