El-bilen skal redde verden

En rigtig stor del af den CO2, der udledes, stammer fra transportsektoren. Andre CO2-syndere er produktion af energi ved forbrænding af kul, naturgas og og olie, ligesom landbrussektoren også udleder rigtig mange drivhusgasser. Hertil kommer afskovning og afbrænding af skov og vegetation.

I Danmark er vi godt i gang med at gå over til 100 % vedvarende elektricitetsprodution, og andre lande følger godt efter. Men vi er ikke kommet ret langt i forhold til transportbrancen.

Teslaen - den kører på batteri

De fleste kender Elon Musk og hans el-bil Tesla, der har fået navn efter den store elektriske opfinder, Nikola Tesla. Sydafrikanske Elon Musk er et af de hotteste navne inden for transport, teknologi, entreprenørskab, bæredygtighed og løsningen af fremtidens udfordringer. 

Men Teslas nye Gigafactory, der er opført i Nevada, er indrettet til at lave el-biler, der kører på batteri. 

Min idé går på at lave en el-bil, som kører uden batteri. Det vil være endnu bedre for miljøet, fordi den så ikke skal lades op igen og igen, hvilket kræver strøm, der ofte produceres af forurenende kul-kraftværker. Desuden undgår man at skulle investere milliarder af kroner i dyre ladestandere, når el-bilen skal introduceres rundt omkring i verden. I mange udviklingslande er der ofte problemer med elektriciteten, fordi el-nettet bryder sammen eller lukker ned i perioder. Disse lande producerer ofte el ved hjælp af kulkraft I stedet for vind energi, sol energi og andre rene energi former. Her er Kina et af de lande, der producerer mest el baseret på kulkraft. Samtidig har utrolig mange indbyggere i udviklingslandene ingen adgang til el I deres private hjem, hvor de fleste i Vesten ellers oplader deres Tesla. Omkring 300 mio indere har slet ikke adgang til elektricitet. 

Det vil derfor spare masser af ressourcer og energi, hvis og når el-bilen uden batteri bliver indført. 

Lidt om mekanikken 

Du kender den gammeldags dynamolygte. Du trykker dynamoen med det roterende element ind mod hjulkanten, og så begynder den at lave strøm ved hjælp af magneter og får en el-pære til at lyse, når du træder I pedalerne. 

Du kender også problematikken med batteriet i en almindelig benzin bil. Batteriet bliver kontinuerligt ladt op, når du kører, men tænder du lyset, når bilen er slukket, kan du aflade batteriet efter nogle timer, og så du skal have falck til at komme og hjælpe med at starte bilen. 

Mit forslag er ikke en bil, der kører på en dynamo. Det er lidt mere avanceret end som så. Men nu har du fået tankerne sporet ind på det jeg gerne vil hen til. 

Men der er en masse energi forbundet med et stort og tungt legeme I fart såsom en bil på omkring et tons. 

De forskellige energiformer 

1. Bevægelsesenergi eller kinetisk energi, er energi, som opstår,når et legeme er I fart eller en masse bevæger sig. Det kan være vandet, der bevæger sig I en flod og driver en vandturbine I et vandkraftværk. Det kan også være vinden der blæser, og driver vingerne rundt på en vindmølle.
2. Beliggenhedsenergi eller potentiel energi er den energi et legeme har, grundet dens masse og den kraft jorden trækker I den, også kaldet tyngdekraften. Den kan udløses, når en bil ruller ned af en bakke eller et bjerg. En legetøjsbil kan også trækkes op ved hjælp af en indbygget fjeder, når man trækker den tilbage med hjulene på gulvet. Så presses en fjeder sammen, som udløses, når man slipper bilen, og fjederen bevæger sig tilbage mod sit naturlige startudgangspunkt alt imens legetøjsbilen kører afsted. Membranerne I en højttaler, der bevæger sig skaber bevægelsesenergi. Så lyd er også bevægelsesenergi. 
3. Elektricitet og elektromagnetisme. Måske har du prøvet forsøget i fysik I skolen, hvor læreren har bedt dig om at føre en stavmagnet hurtigt ind og ud gennem en spole, som er koblet til en strømmåler. Jo hurtigere du bevæger magneten frem og tilbage, jo mere slår amperemeteret ud. Det er det, man kalder induktion i en spole. Strømmen opstår på grund af et varierende magnetfelt. Elektricitet opstår, når elektroner bevæger sig igennem atomerne i et legeme eller en masse og vekselvirker. Denne masse kunne være kobberatomer i en kobberledning.  I dag har mange cykler magnetlygter, som fungerer ved, at der skabes et varierende magnetfelt, som leverer strøm til lygten. 
4. Varmeenergi eller termisk energi kan være jordvarme, der opvarmer grundvandet, som så kan bruges til fjernvarme I husene. Men varmeenergi kan også være den varme, der opstår, når skivebremserne bliver opvarmet, når en bil bremser hurtigt ned. Her er det friktionsenergi, som omdannes til indre energi. Man kan også sige, at bilens bevægelsesenergi omdannes til varmeenergi. Dækkene på en bil, der kører hurtigt, vil også blive varme grundet friktionen. 
5. Lysenergi, lys og stråling er den energi, som opstår fra solen og andre stjerner. Energien kan høstes ved hjælp af solceller, som omdanner det indfaldende lys fra solen til elektricitet.
6. Kemisk energi såsom den energi som krudt besidder. Du kan antænde krudtet I en pistol eller I en raket, og så udløses der en masse energi og kraft. Den mad du spiser indeholder også kemisk energi, som blandt andet omsættes til varme I kroppen og giver dig energi til at bevæge dig og tænke. Et batteri leverer også strøm ved hjælp af kemisk energi, fordi der foregår en proces mellem stoffer i batteriet, som er oxiderende, og stoffer der er reducerende - oftest metaller. Forbrænding af benzin og andre kulbrinter i en forbrændingsmotor, er også udnyttelse af kemisk energi. 
7. Kerneenergi og atomkraft. Endelig er der atomkraft. Her kan atomkraften høstes ved at lave en kontrolleret fission eller kerneraktion, hvor den stærke kernekraft, der binder protoner og neutroner sammen I atomkernerne, spaltes. Herfra opstår der en kædereaktion med store energi og kraft, som kan styres ved blandt andet at indkapsle uranmaterialet I isolerende grafit og kun gradvist intensivere spaltningen af atomkernerne I uranmaterialet.  Det er det, man kalder fission.

Man siger typisk, at summen af energi I det ovennævnte energiregnskab er konstant. Energien kan omdannes ved det, man kalder energiomsætning, men energien forsvinder ikke. Det er det princip min nye el-bil vil gøre brug af. 

Så kører vi 

Forestil dig nu, at du sætter dig ind I din ny el-bil uden batteri. Du træder på speederen og en mekanisk lås frigiver nogle små roterende magneter, som leverer strøm grundet et varierende magnetfelt. Så tændes bilen. Bilen har I forvejen et lille batteri, ligesom alle mulige andre biler. Den besidder den oplagrede elektricitet, som skal til for at bevæge bilen de første meter. Her går bilens særlige el-motor i funktion. Den ophober og komprimerer lynhurtigt bilens kinetiske og potentielle energi, så energien bygges op gradvist og trinløst. Energien forstærkes jo længere (i hvert fald potentielt) og hurtigere bilen kører. Motoren er baseret på en effektiv generator eller transformator af bilens kinetiske energi. 

Lad mig komme med et andet energi eksempel baseret på lufttryk. Du laver en tredelt luftkasse med tre rum, som er indbyrdes forbundet gennem ventiler, der fungerer ved gradvist højere lufttryk. Du sætter en støvsuger til i den ene ende, og vender udsugningen om, så den nu puster luft ud I stedet for at suge, hvilket flere støvsugere er i stand til. Når den første luftkasse har nået lufttrykket på 3 bar, så åbner ventilen og luft strømmer ind I luftkasse nummer 2 uden at trykket falder i luftkasse 1. Når lufttrykket i kasse 2 har nået 4 bar, så åbner ventilen til den tredje kasse. Du kan i princippet blive ved med en ny ventil, der åbner ved 5 bar og en femte kasse der pustes op efter 6 bar og så videre. På den måde har du opbygget et gradvist stigende lufttryk, hvor energitætheden er vokset. 

Princippet er, at motoren opbygger kraftmoment. Nogle af motorens dele kan være magnetiske. Jo mere energi motoren tilføres, jo højere bliver energioutputtet, og jo mere energi kan der igen spares sammen og bygges op, fordi den energi der udlades, øjeblikkeligt bruges til at opbygge ny energi. Energien er selvforstærkende. Jo hårdere og længere du trykker på speederen, jo hurtigere kører bilen. Ligesom der kan overføres mere kraft, når du kører i 5. gear på cyklen, end når du kører i 1. gear. 

Et oplagt eksempel ville være, at der bygges nogle kraftfulde magneter på hjulophænget, som overfører kraft til den elektriske motor. Men det kunne også være en el-motor, som tilføjes kraft fra en roterende aksel, alt efter hvor hurtigt bilen kører, og så er det i princippet el-motoren selv, der opbygger kraftmomentet. 

I princippet kan motoren opbygge kraft lynhurtigt, så den er i stand til at accellere kraftfuldt og ligeså hurtigt som en Tesla. Og accelerationen er trinløs ligesom I en Tesla, fordi det er en el-motor. 

Piezoelektriske materialer 

Men der er andre måder at høste energien I en el-bil. Man kan beklæde bilen med sol-celler, så den høster solenergi. Man kan også beklæde bilen med piezoelektriske materialer, der høster energi fra bilens bevægelse gennem vinden og henover vejen. Piezoeletriske materialer er materialer der reagerer ved at danne spænding, når de påvirkers af en mekanisk kraft. Eksempler er aluminiumfosfat og polymeren polyvinylfluorid. Men også gummi har piezoelktriske egenskaber. Man har blandt andet lavet kloakrør, beklædt med piezoelektrisk materiale, som omdanner kraften fra det rindende spildevand til elektricitet. Så når bilen bevæger sig gennem vinden, kan den høste vindenergien, fordi karrosseriet er beklædt med piezoelektriske materialer. Men man kunne også lave nye dæk, der udnytter den energi, der opstår, når en bil ruller hen over vejen. Her er der både friktionsenergi og piezoeltriske effekter. Eksempelvis kan man lave en ny gummitype, der besidder større piezoelektriske egenskaber. 

Endelig kan man lave en el-bil, som udnytter varmen fra den energi, der opstår, når bilen bremser ned, eller fra bilens roterende dele ved hjælp af såkaldte superkondensatorer og svinghjul med en trinløs gearkasse koblet på akslerne. Nogle el-biler og biler fra Formel 1 udnytter faktisk energien fra nedbremsning til at at levere strøm og kraft.

https://ing.dk/artikel/hvordan-kan-man-genbruge-bremseenergi-120028

En bil kunne også udnytte den energi der udløses, hver gang bilens støddæmpere kører over en ujævnhed eller forhindring, i en slags vekselvirkning mellem potentiel energi og bevægelsesenergi.

Det vil være lidt ligesom at have et skib, som både kan sejle for vindsejl, men også har en diesel motor og en elektrisk motor. 

Det vil kræve et sofistikeret el-net I bilen, som er koblet til en motor, der på optimal vis evner at integrere de forskellige energiformer, og lave dem om til elektricitet og kraft. 

På den måde kan man sige, at bilen virkelig er energieffektiv. Og alle vil gerne være energieffektive i dag. 

Truslen fra olieselskaberne og den etablerede bilindustri 

Nogle vil sige. "Jamen, det er jo en evighedsmaskine. De er for kraftfulde og bør ikke rulle rundt på vejene." Eller "Det vil være for stor en trussel for olieselskaberne, og USA vil forsøge at forbyde sådanne el-biler." Til det er der blot at sige, at en Tesla jo heller ikke kører på benzin. Og bilens chauffør kører jo heller ikke otte døgn i træk fra København til Beijing. Nej. Chaufføren skal sove ligesom enhver anden lastbilchauffør skal gøre holdt en gang imellem. Den økonomiske effektivitet vil maks være, at et ægtepar eller kærestepar på vej på ferie kører 750-1000 km ud I et træk, skifter chauffør og så kører yderligere 750 – 1000 km. Det bringer dem maksimalt til Rom uden stop eller måske til Paris, hvis det kun er én chauffør. Og så medbringer de i øvrigt heller ikke en masse varer, som skal transporteres og sælges. Til daglig kører de blot til og fra arbejde i deres nye evighedsbil, og det er typisk maksimalt 60 km om dagen frem og tilbage. Men ellers er det rigtigt, at bilen i princippet kan køre lige så langt, som bilens komponenter kan holde til. Det vil typisk være de roterende dele, kabler og ledninger. 

Og hvis planeten skal reddes fra overforbrug og ressource udpining, er det sådan et tiltag, der skal til. 

I større målestok håber jeg bestemt også, at el-bilen vil blive til el-lastbilen og el-bussen uden batteri. 

I skibsfarten har vi I dag allerede hangarskibe og isbrydere samt ubåde, der drives af atomkraft. De kan holde sig sejlende I årevis, inden de skal skifte brændselsstave. Nye rene fremdriftsmidler I skibsfarten vil også være godt for miljøet. 

Men for at det reelt set skal blive til en virkelig el-bils revolution, skal bilen sælges på markedet for udviklingslande. Her nytter det ikke at forsøge at sælge en Tesla model S til afrikanerne eller inderne. Herhjemme ligger prisen på en Tesla model S mellem 565.00 og 840.000 kr. Jeg har lige været i Tanzania, og her kører de i billige Toyotaer, ligesom de kører I det hjemmeproducerede mærke Tata i Indien. En Tata Nano sælges for 11.000 kr i Indien.

https://ing.dk/artikel/prisrekord-indisk-bil-til-11000-kroner-pa-markedet-i-dag-97284

Man skal altså have skruet en el-bil sammen, som kan sælges billigt. Det vil være lidt ligesom at lave en ny folkevogn bare som el-bil. Derfor er man nok nødt til at spare på de piezoelektriske materialer og solcellerne til den næste Tata Nano el-bil i første omgang.

Desuden vil det være nødvendigt, at mange lande enten helt fjerner afgiften på el-bilerne, inklussiv den batteriløse, eller ligefrem subsidierer dem, indtil de er konkurrencedygtige med benzin- og dieselbiler. Her kunne Lars Løkke Rasmussen godt gøre mere for el-bilens fremtid i Danmark. 

På youtube fandt jeg et eksempel med en amerikaner, der har bygget sin egen el-bil helt uden batteri: 

https://www.youtube.com/watch?v=vFfsEfnsA4I 

Så dele af teknologien er allerede derude. Og nu er idéen skudt I gang. 

Og fordelen er, at man sparer alle de mange ladestandere, der ellers skulle opsættes rundt omkring i verden. Det er godt for miljøet og billigere for de investeringsselskaber, som skal støtte den nye el-bil. Tillige behøver man heller ikke at bekymre sig om, hvorvidt der er blackout i strømforsyningen, når man skal på arbejde i en el-bil uden batteri. 

Sumondo Pro er en ny health tech app som blev lanceret 25 april. Få minutter dagligt med guidet meditation, rolig musik med naturlyde eller åndedrætsøvelser skal forebygge stress.

Jakob Rerup

Udvikleren af den nye app er inderen Vishal Sisodia. Han er en af de nye tech savvy entreprenører, som tager den teknologiske udvikling i egen hånd og udvikler løsninger til samfundets problemer. Sumondo holder til i Copenhagen Bio Science Park, også kendt som COBIS. COBIS er Danmarks førende mødested for biotech og life science virksomheder lige ved Nørre Campus et stenkast fra Rigshospitalet.

”Jeg synes, vi har et godt økosystem for virksomheder, hvor vi er omgivet af firmaer som Lundbeck, Novo Nordisk og Leo Pharma. Og finansieringsmiljøet er også glimrende,”fortæller Vishal, som er begejstret for udbuddet af veluddannet arbejdskraft inden for biotech og healthtech, hvor virksomheder kan høste frugter af den store viden inden for medicin og life science.

Familien årsag til opfindsomheden

Det var personlige og familiære årsager, der fik 43-årige Vishal til at gå ind i markedet for sundhedsteknologi. En stresset hustru og en syg mor sendte Vishal i tænkeboks. Hans hustru arbejdede for nogle år siden hos Novo Nordisk, og hun var ofte stresset, hvilket gik Vishal meget på.

”Det gik mig meget på, og det var en konstant motivation for mig, at forsøge at finde en løsning på problemet,” forklarer Vishal.

Samtidig var moderen, som bor i Indien, meget deprimeret og måtte tage forskellige former for medikamenter. Hun blev diabetiker og måtte til sidst også ty til hjertemedicin. Vishal spurgte hende, hvordan hun huskede at dosere de forskellige typer medicin, og om hun havde et system. Det havde hun ikke, men måtte selv prøve at administrere de mange medikamenter så fornuftigt som muligt.

Hentede inspiration i Europa

Det fik Vishal til at overveje, hvordan man kunne skabe et system, som både kunne huske og administrere den korrekte brug af medicin, afbøde negative effekter af den cocktail effekt, som ofte opstår ved indtag af flere typer præparater og samtidig overvåge effekten på folks sundhed. Vishal rejste efterfølgende rundt i Europa for at hente inspiration og undersøgte, hvordan de arbejdede på klinikkerne rundt omkring i EU.

Vishal Sisodia, der har en baggrund som softwareingeniør, tog et kursus fra det prestigefyldte amerikanske universitet Stanford i teknologi og entreprenørskab og begyndte at arbejde med ideer til, hvordan stress kan forebygges.

Rødder i den hellige by Haridwar

Vishal er født og opvokset i Haridwar, som er en hellig by, der ligger omkring 30 kilometer syd for Rishikesh ved bredden af den hellige Ganges flod. Rishikesh er i Vesten nok bedst kendt som den by, hvor den britiske popgruppe Beatles slog sig ned i en ashram i 1968 for at dyrke transcendental meditation hos yogien Maharishi Mahesh. Vishal er uddannet ingeniør og har arbejdet for IT-giganterne Intel, Sony Ericsson og CISCO. Hans hustru, Vijaya Bharauria, har en MBA i finansiering og arbejdede i flere år for Bank of America i Mumbai, hvor de mødte hinanden. Hun har tidligere arbejdet hos Novo Nordisk, men siden 2015 været ansat i Leo Pharma. De flyttede til Danmark for elleve år siden.

Indlagt på hospitalet

Han afprøvede flere ideer, apps og teknologier uden den store succes. I 2009 fik Vishal en skelsættende oplevelse, der jog en skræk i livet på ham. Han var blevet fyret fra sit job lige efter at hans kone havde født, og det viste sig vanskeligt at finde et nyt job, selvom han var en højtkvalificeret softwareingeniør. Det pressede ham at tænke på, hvordan han skulle sørge for sin familie. Han blev indlagt på hospitalet med brystsmerter. Det var et stort chok, men ved nærmere undersøgelser viste det sig, at der ikke var noget alvorligt galt. Diagnosen var stress. Det gjorde blot Vishal endnu mere beslutsom i forhold til at gøre noget ved stress epidemien. For fire år siden fik han ideen til Sumondo på Copenhagen School of Entrepreneurship, der faciliterer og plejer nye start up virksomheder, og er en af Danmarks største ”business incubators,” som det hedder på virksomhedsjargon.

Fungerer med alle bluetooth teknologier

Sumondo er en sammentrækning af ”sundhed” og ”mondo”, som på græsk betyder verden. Altså ”sund verden.”

Sumondo Pro er bygget op omkring en app, som monitorerer brugerens stress niveau gennem måling af puls og blodtryk. Appen kommer sammen med et smart watch, men kan også bruges sammen med et særligt designet armbånd. Den virker med HRV, der står for ”heart rate variability.” På dansk hjertefrekvensvariation. Sumondo Pro fungerer i princippet sammen med alt, der har Bluetooth indbygget. Altså alle former for sensorer og teknologier, som kan lave målinger af kroppens bioprofil. Vishal har testet Sumondo Pro i samarbejde med den førende stressforsker, Bo Netterstrøm, på klinikken ”Kalmia”, og Bo Netterstrøm har sagt god for appen.

Video præsentation af Sumondo

https://www.youtube.com/watch?v=Jb5NKAhJCMY&feature=youtu.be

Ideen er forebyggelse - ikke behandling

Appen samler og analyserer information om dit stressniveau og anbefaler dig følgende forskellige metoder at håndtere den på. Metoderne kan være guidet meditation, lydterapi, hvor der lyttes til naturlyde og rolig musik samt forskellige øvelser såsom åndedrætsøvelser. Appens øvelser tager omtrent fem minutter at gennemføre. Sumondo Pro reagerer, hvis du over en længere periode viser tegn på stress. Den giver dig ikke stressende beskeder flere gange dagligt, hvilket jo i selv vil være stressende, som Vishal pointerer. Ideen er at forebygge stress, ikke i så høj grad at behandle allerede etableret stress.

”Man spørger ikke folk, om de har haft en god nats søvn. Og hvad dit blodtryk var, da du vågnede i morges. Man spørger i stedet til subjektive ting. Vi har brug for objektive metoder til at måle stress,”som Vishal formulerer det.

Appen Sumondo Pro er tilgængelig på Apples iOS, men på sigt er det planen, at den også skal udvikles til android. Måske kan den videreudvikles til også at kunne analysere sved og blod med endnu mere præcise resultater. Den nuværende Sumondo Pro, som blev lanceret 25. april, bliver i øjeblikket testet på flere klinikker, hospitaler og forsikringsselskaber rundt omkring i landet.

Fakta om stress

• Danmark bruger årligt 855 millioner kroner på stressrelaterede sygdomme og omkring 14 milliarder årligt på sygefravær, for tidlige dødsfald og sundhedsydelser.

• Data viser at stress i 2020 vil være den væsentlige årsag til sygdom ifølge WHO.

• Politiken lavede i februar 2016 en undersøgelse, som viste at 48 % af de offentligt ansatte og 28 % af de privat ansatte ofte føler sig stressede på arbejdet.

En bytteøkonomi baseret på teknologi

Som beskrevet i mit blogindlæg ”Morgendagens Superhelte” kan vi i løbet af de næste 10-15 år opnå en verden, hvor rigtig mange mennesker besidder personlige supercomputere, og hvor stærk kunstig intelligens er overalt og indbygget i rigtig mange produkter og funktioner.

En gruppe kaldet transhumanisterne håber på, at denne eksplosion i nye teknologier vil resultere i, at vi som menneskehed fusionerer med vores teknologiske kreationer og bliver såkaldte cyborgs, som ikke lader sig styre af maskiner, som er meget klogere end os, men i stedet indkorporerer de teknologiske gevinster i vores egne kroppe og sind, så vi kan følge med i udviklingen, og ikke bliver hægtet af udviklingen af morgendagens robotter.

Jeg vil nedenfor beskrive en mere fri form for interaktion med de meget avancerede teknologier, som morgendagens samfund kan byde på. Jeg vil beskrive, hvordan vi kan få maksimalt udbytte af morgendagens teknologier og ikke lade kæmpe konglomerater eller centrale videnskabs- og teknologiske institutioner styre og kontrollere vores udvikling med teknologi. Det vil skabe en masse frihed med teknologi og sjov kreativ produktudvikling, som kan bruges til at udvikle og forny samfundet.

Det er et scenarie, som er mere afslappet, og ikke betyder, at vi behøver at overskride så mange personlige grænser i forløbet og blive til rene cyborgs. Sidst men ikke mindst vil den åbne for udvekslingen af peer to peer teknologier, som delvist vil kunne erstatte pengesystemet i vores samfundsmodel.

Det sjove og spændende scenarie

Du sidder foran din nye supercomputer med tilhørende softwareprogram, som er baseret på kraftig kunstig intelligens, og som er designet til selv at udvikle andre softwareprogrammer. Du interagerer med programmet gennem enten tekst, tale eller tankens kraft. Du kan tale med dit personlige spoftwareudviklingsprogram gennem en mikrofon, ligesom du kan tale til din smartphone. Men du kan også interagere med den ved hjælp af tankens kraft, fordi du har en A.I. kasket, som sætter dig i stand til at interagere og kommunikere med programmet ved hjælp af dine kognitive evner.

Du har selv nogle programmer på din supercomputer, som kan give dig direkte biofysiske fordele, fordi de er designet med bioteknologiske fordele in mente, så du får en hurtigere, mere fokuseret og mere klar tankegang med forbedret hukommelse. Men du har også en 3D printer ved siden af din personlige supercomputer, som du kan bruge til at omdanne de modeller, du laver på computeren til virkelige produkter, som du kan tage og føle på. Denne 3D printer kan bruge svejse plastic, metaller eller sågar organisk væv i teorien. Samtidig har du en 3D hjelm med tilhørende remote control, som du kan bruge til at teste de softwareprodukter, som du laver på din personlige supercomputer. 

http://videnskab.dk/teknologi/sa-vilde-er-3d-printere-nu

Du sidder og spekulerer på, hvilken slags produkt, du vil udvikle. Du beslutter dig for et program, som kan få dig til at huske alle de aftaler, du har i  løbet af ugen og året. Din maskine bruger nogle timer på at forberede programmet og kommer op med følgende løsning.

I fremtiden når du har din A.I. kasket på, som er koblet til din computer gennem ”real time computing”, registrerer din kunstige intelligens alle de mundtlige aftaler du laver i løbet af dagen og koder dem ind i din nye kalender. Dit software program, som selv er programmør, er også koblet til din faktiske elektronisk kalender, så den har et komplet billede over dine aftaler. Når du så i fremtiden går rundt med din A.I. kasket, vil den altid minde dig om gennem venlige brainstorms, at i dag har du disse aftaler, og at nu er det tid til at tage af sted, for at nå den næste aftale. Du bruger dette program en måneds tid, er svært tilfreds med resultatet, og beslutter dig for at bytte det på A.I. software børsen.

A.I. software børsen findes officielt ikke endnu, men den bliver formodentlig realitet en dag.

Bytte bytte købmand

Du finder en inder fra Bangalore, som er interesseret i din kalenderstyring, og han tilbyder dig i stedet et program, som giver dig omfattende viden om vegetarisk madlavning og stor kreativitet i det veganske køkken, så overgangen til kødfrie dage bliver mere spændende. I bytter og begge parter er glade. Du beholder selvfølgelig dit kalenderstyringsprogram, men kan nu tilføje den veganske superkok til dit repertoire. Og det samme gør sig gældende for din indiske kollega.

Den eneste ulempe er måske, at du skal have kasket på i køkkenet. Men det kan sikkert også lade sig gøre at designe en model, som baserer sig på nogle øreimplantater som fungerer sammen med nogle chips i dit brillestel. Eller et pandebånd i stedet for en kasket.

Bill Gates i stuen

Nu hvor du er blevet produktionsmagnat, laver du en skaleret liste med forskellige apps, som du kan have klar, til når du går ud og handler. Du har måske udviklet fem små fine apps på din supercomputer, som du værdisætter til 50 kr. Du har fem små apps, som du værdisætter til 100 kr. Tre apps til 500 kr, en til 1000 kr, en til 5000 kr, en til 10.000 kr, en til 100.000 kr, og måske er du i stand til med dit udstyr at skabe en app, som kunne prissættes til en værdi af 500.000 kr eller 1.000.000 kr, så du er i stand til at købe en fin bil eller en andelslejlighed eller et lille hus. Disse apps har du nu liggende på din tablet, som du tager med dig overalt, hvor du færdes.

Så kan du overføre dine apps, til indehaveren af de butikker og steder, hvor du færdes. Lidt ligesom mobile pay. For eksempel går du ind i en café og bestiller en sandvich til en værdi af 50 kr. Du vil gerne betale med en af dine apps, som har en værdi af 50 kr. Butikken har i fremtiden så udviklet en forretningsmetode, hvor indehaveren har forklaret personalet, at når han får kunder, der gerne vil betale med produkter i stedet for kontanter, så vil han gerne have apps, der hjælper ham med at blive mere entreprenant. Så kunne han have brug for en app, der giver ham idéer til at indrette sit sortiment, så det ser så varieret ud som muligt. Eller han ønsker måske en app, som udvider forretningsnetværket med andre virksomheder, som kunne levere billigere eller bedre mad- og drikkevarer, kølemaskiner, kaffemaskiner og rengøringsartikler. Men det kunne også være, at caféen falder for din nye spilleliste, som passer lige ind i segmentet og brandet. Det er morgendagens app-økonomi.

Din app til 500.000 kunne så være en app, der giver bilsælgeren en komplet skræddersyet version af den femårige ingeniøruddannelse, du har taget på Danmarks Tekniske Universitet. Den app har du udviklet sammen med din personlige supercomputer, hvor du har lagret al din personlige viden, og sammen har I så skræddersyet en let tilgængelig version af din uddannelse, så den passer til de fleste. Denne app har måske taget flere måneder eller år at udvikle. 

3D printere og hologrammer

Men vi kan tage skridtet videre. Du kunne udvikle produkter, som får et 3D design, så du bagefter kan printe dem med 3D printermetoder. 3D printere fungerer ved hjælp af en sammensvesjningsmetode, der ofte bruger plastic eller metal lidt ligesom svejsetråde. De kan så skabe forskellige figurer og dingenoter ved at påføre lag på lag ud fra en på forhånd programmeret tredimensionel skabelon. Nu kan vi alle lave smykker eller charms lavet af plastic eller metal, som er skræddersyet til dagen, ugen, måneden eller sågar året. Lidt ligesom restaurant NOMA, som har en ny menu, der er forskellig fra dag til dag.

Nu lyder det måske lidt hen af Tiger butikken, og du bekymmrer dig måske om profit muligheden, for dine produkter, men se så her.

Disse dingenoter kunne du basere på en bund af metal, som kan købes i 3D printer forretningen, lidt ligesom blækpatroner. Nu kan du, hvis du har en avanceret 3D printer, fylde produktet med et 3D hologram, som består af elektromagnetisk aktvitet.

Et hologram er baseret på det holografiske princip. Det går ud på, at en mindre del af en enhed eller størrelse følger princippet eller mønstret for den samlede enhed eller størrelse. Et hologram er typisk en tredimensionel virkelighedsnær og virtuel billedlig representation af et objekt. Hologrammet besidder de samme karakteristika, som den ting den er modelleret efter. I dag kan man holde møder og konferencer ved brug af hologrammer, hvor en person på den anden side af jorden kan stå midt i mødelokalet som hologram ved hjælp af en hologram projektor. Et hologram kan dog også lagre information optisk og på anden vis, og det er her vores nye app generator med tilhørende hologram projektor har uanede muligheder.

Metalbunden fungerer så som støtte og stabilisator for hologrammet. Måske lidt ligesom en magnet eller en superleder. Dette hologram kan du lagre med alle former for egenskaber, som kun hjertet kan begære.

Lyd forplantes ved hjælp af lydpartikler, de såkaldte fononer. Du tager så dit lille produkt, der måske er formet som en hul pyramide ovenpå en metalplade. Indeni har du tilføjet et hologram, der fungerer dels ved hjælp af fononer, som er vibrerende lydpartikler. Nu kan du få din lille pyramide til at spille en lille melodi for de besøgende i caféen. Den kunne fungere ved, at du overfører din app til butiksindehaverens tablet, og så skal pyramiden bare være i nærheden af denne tablet, ligesom bluetooth, så fungerer den som spilledåse.

Men man kunne også forestille sig en lille tingest, der udsendte helende vibrationer eller svage helende kvantemekaniske tilstande i en omkreds af en meter. Vi ved fra studiet i noetic science, at forskellige kvantemekaniske tilstande kan være helende, ligesom det kan være helende at færdes i den grønne friske natur og lytte til fuglekvidren.

http://www.noetic.org/

Den underholdende dokumentar ”What the bleep do we know?” forklarer meget godt, hvordan vores sind påvirker os positivt eller negativt alt efter sindsstemningen. En god følelse eller det, man kalder god karma, kan få is, der fryser, til at fryse i de smukkeste fine krystalformationer. Omvendt vil vand der fryser til is, som samtidig udsættes for negative sindsstemninger ofte fryse i kaotiske, abrupte og usymmmetriske mønstre.

http://www.whatthebleep.com/

Droner som postbude

Du kunne også starte et lille firma, hvor du leverer dine forskellige produkter med en fjernstyret pakkedrone, som er baseret på kunstig intelligens og GPS navigation. Nu kan du flyve dine selvudviklede produkter til modtager adressen inden for en radius af måske 50 km. 

Man behøver måske ikke engang 3D printeren, men kan overføre appen med hologrammet til modtagerens smartphone eller fremtidige tablet. Så kan vedkommende selv åbne det op ved hjælp af en indbygget projektor. Så slipper du for at have produkter, der er bygget i plastic og metal.

Men jeg er sikker på, at det i fremtiden vil være muligt at skabe hologrammer, som er selvopretholdende, uden at de behøver at have en fysisk platform.

Jeg så forleden på TV, hvordan nogle af app spil udbyderne havde lavet et TV reklame spot, hvor de flyttede et lille hologram fra en smartphone over til en anden smartphone med hænderne. Det vil være lidt ligesom i science fiction filmene, hvor folk færdes i virtuelle avancerede kontorer, og trykker på hologrammer og virtuelle brugerflader. Et eksempel er filmen "Minority Report." Vi indeholder elektromagnetisk aktivitet i vores kroppe, og vi kan påvirke vores omgivelser med vores elektromagnetisme. Mange kender det fra glaskuglen med elektromagnetiske stråler, som man kan lægge hånden på, og så samles strålerne sig efter dit håndtryk. Denne kugle kaldes en "plasma ball." Manipulation af hologrammer med håndtryk, blive det næste nye.  

Virtual Reality produkter

Og vi kunne også få vores skræddersyede softwareprogram til at designe virtual reality oplevelser. Man kunne få sit persponlige softwareprogram til at få kreative idéeer ved at have det koblet til for eksempel sine smart briller eller en magisk knap i skjorten eller jakken, lidt ligesom skjult kamera. Det fungerer så som ubiquitous computing, hvor din personlige supercomputer følger dig i et og alt i din hverdag og får gode idéer til, hvordan verden ser ud.

Eller du kunne lade dit kraftigt intelligente softwareprogram på din supercomputer få idéer til, hvordan livet kunne se ud ved at blive koblet til TV programmer, som udforsker verden, såsom National Geographic, eller afspille youtube videoer for dem. Her kan du så vise din supercomputer, hvordan Victoria Falls eller Angkor Wat tempel komplekset ser ud og lade dit program bygge videre på disse virtuelle input og idéer.

Nu kan du designe din egen adventure udflugt og bytte den for en oplevelse i Sultanen af Bruneis personlige palads. Eller du kan lave dit eget virtual reality computer spil.

Disse virtual reality oplevelser kan du så bytte med andre udviklere med lignende adgang til teknologiudvikling.

Alternativet til penge

Snart har vi alle udviklet metoder, der er supplement til bitcoin og blockchain, og som kan levere et alternativ til pengesamfundet. En ting er sikkert. Jo flere der går i gang med at lave produkter hjemme fra computeren og bytte dem med andre produktskabere, jo mere innovative vil vi blive som samfund.

Samtidig vil softwareprogrammer, der selv er i stand til at udvikle softwareprogrammer være en stor fordel for verdensøkonomien. Store økonomier som Kina, Japan, Tyskland og Sydkorea har baseret en stor del af deres økonomi på industriproduktion og eksport af varer og produkter, som langsom men sikkert dræner verden for naturressourcer. Det samme gør store landbrugsøkonomier som den brasilianske og den indonesiske, som fælder en masse regnskov og rydder oprindelige naturområder i trangen til at producere endnu mere. Vi bliver samtidig flere og flere mennesker på kloden, som alle ønsker at øge deres forbrug, så de kan opnå en højere levestandard med højere livskvalitet.

Vejen ud af ressourcekrisen

Vi evner endnu ikke at genbruge i ordentligt omfang, og brug og smid væk kulturen har stadig godt tag i os. Men det ovenfor skitserede forslag for en anden type økonomi vil måske kunne levere en del af løsningen. Verdensøkonomien skal generelt væk fra industriproduktion og over mod en videns- og service økonomi, også kaldet en tertiær økonomi, som baserer sig på vidensprodukter og serviceydelser, som kan handles på internettet eller gennem andre former for kunstige netværk, som kun skal bruge strøm og computerkraft for at fungere. En revolution i peer-to-peer software bytte bytte købmands metoden kræver blot en computer og en masse elektricitet. Heldigvis er vi godt på vej til at udvikle en masse vedvarende energiformer, og så behøver vi ikke bekymre os så meget i forhold til, om vi har computeren tændt tolv timer dagligt, når vi har næste generations solceller på tagene.

Man kan også sige, at det bliver nørderne, som redder verdensøkonomien og stopper udtømningen af verdens naturressourcer. Og samtidig gør livet langt sjovere.

I næste uge vil jeg blogge lidt om næste generation af el-biler.

Superheltedragten og den kunstigt intelligente kasket

Jeg vil nedenfor beskrive et begreb kaldet transhumanisme.

Transhumanisme

Begrebet transhumanisme har mange fædre. En af de første, der beskæftigede sig med idéen om det forbedrede menneske var den britiske genetiker, J.B. S. Haldane i 1920erne. Senere gik den britiske evolutionære biolog, Julian Huxley, samt den candadiske filosof W.D. Lighthall ind i diskussionen om fremtidens menneske. De står på skuldrene af andre pionærer, såsom Friederich Nietsche og hans idé om ”The Übermensch” samt scienc fiction forfatteren og futuristen, Arthur C. Clarke, som skrev science fiction romanen ”2001: A Space Odyssey.” En roman filminstruktøren Stanley Kubrick senere lavede om til en film af samme navn.

Transhumanisme dækker over en intellektuel og kulturel bevægelse, som ønsker at forbedre menneskets levevilkår gennem teknologi og videnskab. Drømmen er at mennesket kan fusionere med teknologi og videnskabelige opfindelser, og derigennem opnå øget sundhed, et forbedret intellekt og et længere liv med mindre smerte og ubehag.

I 1990'erne tog den britiske filosof, Max More, begrebet hele vejen og etablerede en decideret skole, kaldet ”The Extropy Institute,” for de intellektuelle, der tror på, at mennesket kan optimere sig selv gennem videnskaben og videnskabens teknologiske opfindelser.

Andre futurister, som beskæftiger sig med transhumanisme er de to svenskere, Nick Bostrom og Anders Sandberg, som forsker i menneskets fremtid på ”The Future of Humanity Instiute” ved Oxford Universitet. Også den amerikanske opfinder og futurist, Ray Kurzweil, som især fokuserer på interaktionen mellem mennesker og kunstig intelligens er involveret i det transhumanistiske begreb.

I Danmark har vi også beskæftiget os med begrebet transhumanisme. Blandt andet Etisk Råd har skrevet om mulighederne for at høste frugter af fremtidens opfindelser.

http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/optimering-af-mennesket/homo-artefakt/kulturhistorisk-perspektiv/transhumanisme

Mennesket i transition

Transhumanisme dækker over et menneske, der er i transition til at blive et nyt menneske. Det har at gøre med transcendentation. Et menneske der transcenderer til et nyt stadie. Målet er et menneske, der har udviklet sig så meget i forhold til det oprindelige menneske, at vi kan kalde det Homo Sapiens version 3. Her er det transhumane menneske det første skridt på vejen. Vi kan kalde det transhumane menneske for Homo Sapiens version 2. Det tidligere menneske vil så være version 1 med alle dets mangler i form af fedme, alkoholmisbrug, rygning og forskellige mentale udfordringer såsom depression og stress.

Det transhumane menneske forsøger at fusionere med teknologien, så det kan overkomme de klassiske skavanker og blive en forbedret udgave af sig selv med et lykkeligere og mere harmonisk liv. En måde at gøre det på, er at scanne og kopiere kroppens funktioner på computere, og så optimere de forskellige kropsfunktioner, såsom organernes funktioner. Moderne scannere kan i dag aflæse blodgennemstrømningen, iltoptagelsen og den elektromagnetiske aktivitet i de forskellige del af kroppen. Hjertet er den kraftigste elektromagnetiske generator i den menneskelige krop. Andre væsentlige organer, der udvikler elektromagnetiske strømninger, er hjernen og leveren.

Man kunne derfor videreudvikle nye former for scannere, der er i stand til at aflæse og kopiere kroppens funktioner ned til mindste detalje. Måske kunne man udvikle en heldragt bestående af et tæppe af elektroder over hele kroppen, som registrerer og scanner kroppens mindste aktiviteter og funktioner.

A.I. kasketten og din personlige supercompter

Neurovidenskabsmænd har i dag allerede udviklet kognitive hjelme eller headsets fyldt med elektroder, som kan bruges til brain-computer interfaces.

https://www.emotiv.com/

Jeg har tidligere blogget om den såkaldte kunstigt intelligente kasket eller A.I. kasketten, som er indvendigt dækket med et elektrodetæppe, der kan inducere forskellige nyttige brainstorms i din hjerne ved at være forbundet med en computer i et såkaldt ”brain-computer interface.”

Tanken er, som Ray Kurzweil formulerer det, at vi omkring år 2029 vil have almindelig adgang til personlige supercomputere med kraftig kunstig intelligens. De kører formodentlig på en form for kvantecomputing eller molekylær computing eller andre fremtidige former for meget kraftig computing. Jeg har under indlægget ”Den Teknologiske Eksplosion” forklaret, hvordan vi kan udvikle kraftig kunstig intelligens med forskellige metoder.

Nu sidder du altså derhjemme med en nyindkøbt supercomputer, med et indbygget stærkt kunstig intelligens software program og overvejer, hvilke fordele du kan få ud af nyindkøbet.

Er du smart har du også købt min foreslåede A.I. kasket. Den går du rundt med i nogle måneder, og samtidig kortlægger du din egen hjerne gennem et allestedsnærværende computerprogram, også kaldet ”ubiquitos computing” ved brug af ”brain-computer interface”. Du kan være koblet til din personlige supercomputer gennem en trådlæs netværksforbindelse, men mere optimalt har du en form for holografisk computing eller et princip baseret på ”entanglement-begrebet” fra teoretisk fysik, så der ikke opstår nogen form for forsinkelse i interaktionen med din personlige supercomputer. Det er det man kalder ”Real time computing.” Entanglement kan forårsage, at to partikler som en gang var knyttet sammen kan have de samme egenskaber over tid, selv om de ikke længere er forbundet. Teorien er, at al masse, energi, tid og rum var samlet i et lillebitte punkt, hvorfra det hele eksploderede og udvidede sig. Det er det, vi kalder ”Big Bang.” Fordi alting engang hang tæt sammen er alting i princippet stadig forbundet, og besidder mange af de samme egenskaber. Det er det, man kalder ”entanglement.”

På et tidspunkt forstår din personlige supercomputer med indbygget stærk kunstig intelligens, hvordan din hjerne fungerer efter at have lavet en fuld kortlægning og profil af din hjerne. Nu åbnes der døre og muligheder.

A.I. forretningen

Du kan tage din kortlagte kunstige hjerne med til optimering eller reparation hos den store A.I. forretning og købe dig til mentale fordele. Gennem dit software program med din stærke kunstige intelligens, kan du sende din kunstige kopi af din egen hjerne til A.I. forretningen, og bede dem om at fintune den eller udvikle den med nye programmer, features eller hjerne apps. Eksempelvis: ”Jeg vil gerne have en forbedret korttidshukommelse, hvad koster det?”, eller ”Jeg vil gerne have et øget drive, så jeg kan få gennemført flere ting og få mere ud af dagen” eller ”Jeg kæmper med depression og udkørthed. Kan I modificere min personlige A.I. med et forbedret humør?”

Standardmodeller som en mere sikker vej i fremtiden

Der er dog også den mulighed, at vi efter den teknologiske singularitet generelt forstår hjernens funktioner og har udviklet standardmodeller, som er tilpasset mennesket generelt. Så behøver du ikke at risikere hele din personlige sikkerhed, ved at overlevere din kunstige hjerneprofil til en privat aktør, der måske grundlæggende blot følger markedsvilkårene og er interesseret i at tjene penge. For eksempel kunne det være, at lande som England eller USA først udvikler sådanne A.I. forretninger, der tilbyder en service, vi ikke kan tilbyde fra Danmark. De har måske ligesom Google, Microsoft og Apple en underhåndsaftale med den amerikanske regering og NSA om at udlevere alle former for personlige oplysninger, de måtte komme i besiddelse af til deres egen regering. Derfor ville det nok være mere sikkert at basere morgendagens interaktion med kunstig intelligens på nogle principper om en standardplatform. Det betyder ikke, at man ikke ville kunne udvikle målrettede forbedringer og optimeringer af din mentale kapacitet. Vi ved alle, at serotonin niveauet er afgørende for at undgå depression og hvilke typer brainstorms, der er identiske med et godt og sundt humør, ligesom vi kan aflæse, hvilke brainstorms der er relateret til det man kalder ”lav latent inhibiton”, som er relateret til ADHD. Både depression og ADHD er relateret til for mange Delta og Theta hjernebølger i forhold til normalspektret. Lav latent inhibition er et udtryk for, hvor mange indtryk vi tager ind gennem vores sanser. Altså hvor bredmasket et filter vi har i forhold til mentale input. Meget kreative mennesker har ofte lav latent inhibition eller et bredmasket filter, som ikke filtrerer så mange indtryk fra, som normale mennesker gør. Det kan give en lidt kaotisk tankeproces, og det kan kamme over og blive til ADHD og koncentrationsforstyrrelser. Derfor kunne man modvirke sådanne handicaps ved at inducere hjernen med brainstorms, der er relateret til en mere klar og stringent tankegang med øget fokus og koncentration. A.I. butikken behøver ikke at have en fuldstændig profil af din hjerne for at hjælpe dig med det.

Den transhumane superdragt

Det samme kunne man i princippet gøre med hele kroppen. En sådan dragt kunne registrere blodtryk, temperatur, elektromagnetisk aktivitet, sekretering af sved, hormoner og andre stoffer samt iltoptagelsen i blodet, din fordøjelse og din metabolisme. Den er nok ikke billig, men med vore dages teknologi, vil det kunne lade sig gøre, og vi ved alle, at udviklingen går hurtigere og hurtigere. En gang var en computer et meget sjældent og dyrt apparat. I dag er den tilgængelig for de fleste.

Så kan du i princippet sammen med din A.I. kasket lave en komplet model af din krop på din egen personlige supercomputer. Du kan iføre dig dragten i hjemmet indtil din biofysiske profil er færdig. Eller måske vil din arbejdsplads tillade dig at have den på, hvis de tror, at den kan give dig en forbedret arbejdspræstation, hvis du for eksempel bliver i bedre humør og det smitter af på dine kolleger. Måske bliver dragten trendy i fremtiden.

Du kan så installere et lille medicin program på din computer, som analyserer din kropsprofil og dit helsemønster. Den kan måske advare dig om, at du spiser for meget sukker eller drikker for meget kaffe, som vi i dag ved øger indholdet af stresshormoner i blodet og derfor er mere usundt end først antaget. Det samme er alkohol. Alkohol udskiller frie radikaler, som kan forårsage kræft, selv ved indtag af små og moderate mængder af alkohol. Helseprogrammet kan forklare dig, at du måske er disponeret for at udvikle hjerte-kar sygdomme, diabetes eller kræft efter at have analyseret din biofysiske profil. Måske har du kombineret dit lille personlige doktor program med det resultat, du fik, efter at have sendt en DNA-prøve til et DNA sekventerings institut, som kortlagde din DNA profil. Bagefter fik du at vide vide, hvilke sygdomsrisici du har, og hvilke livsstilsændringer du kunne gennemføre for at få det bedste ud af livet. Disse firmaer med ekspertise i DNA profiler eksisterer i vidt omfang og bliver mere og mere talrige og billigere og billigere. Et af dem er det danske firma Geneticae.

https://geneticae.com/

Efter nogle måneder har din computer etableret en komplet kunstig profil af din egen krop og hjerne på din personlige supercomputer. En slags kunstig tvilling eller avatar, som du kan begynde at opgradere ligesom i computerspillet ”World of Warcraft.” På det tidspunkt behøver du ikke længere at iføre dig din dragt, men blot starte dit biofysiske program op, som er koblet til din avatar.

Så må man blot sikre sig, at den ikke bliver hacket, af udefrakommende, idet sådan en avatar teoretisk ville være i stand til at styre og regulere din hjerterytme. Så vi får også brug for meget avancerede firewalls og antivirus i fremtiden.

Tilbage til eksemplet.

Nu kan du købe eller bytte dig til et program, som sænker din metabolisme, samtidig med at den gennem manipulation af mavesækken og tarmsystemt måske mindsker optaget af sukker og fedt, så du ikke bliver tyk. Metabolisme er relateret til ældning og oxidering af kroppens celler. Kroppens celler ødelægges i forbindelse med oxideringsproceserne eller iltningsprocesserne. Lidt ligesom når du skærer et æble i stykker og ser hvordan cellerne i overfladesnittet bliver brune på grund af iltningen. Det er derfor at antioxidanter såsom C og E vitaminer er så sunde for kroppen, fordi de beskytter kroppen mod oxidering og dermed ældning. En meget hurtig puls og hjerterytme påvirker også levetiden i negativ retning.

Hvis du sænker metabolismen og samtidig nedbringer sultfornemmelsen, eller lysten til sukker, fedt, tobak og alkohol, øges sandsynligheden for at leve længere og få et sundere liv. Bioteknologi og genforskningen udvikler sig også i rivende hast. Vi er i gang med at afdække koden for evigt liv. Første skridt er at forstå ældningsprocesserne. Næste skridt er måske at udvikle et program relateret til vores biofysiske heldragt, så vi sænker hjerterytmen, stofskiftet og udskillelsen af insulin og stresshormoner. Sammen med A.I. kasketten kan vi måske lave et program, som mindsker hjernens glukoseoptag, så vi kan præstere mere over længere tid uden at blive trætte i hovedet. Det vil især være nyttigt efter at vi har købt eller byttet os til et større drive.

Men også her er der snakken om den personlige biofysiske profil eller din kunstige tvilling eller avatar. I fremtiden vil vi næsten forstå alt, der er relateret til menneskekroppen og dens funktioner. Så kan man ligesom med studiet af hjernen lave forskellige standardmodeller, som passer på langt de fleste mennesker.

Nu har vi at gøre med mennesker, som pludselig er i langt bedre humør. De har et godt drive og får meget mere ud af dagen. De har en superhukommelse og er i stand til at levere utrolige innovative og kreative præstationer. Og så lever de markant længere end de tidligere generationer.

Det frivillige valg

Nogle vil måske vælge at afstå fra at deltage i ræset mod det overmenneskelige i den transhumane verden og finder det bekymrende, at nogle mennesker vil lade sig underlægge så mange teknologiske grænseoverskridende metoder og teknikker i forsøget på at opnå det perfekte. Det er fuldt forståeligt i min optik. Andre er måske mere optimistiske og håber at kunne leve et sundere og mere lykkeligt liv. Og for dem kan der åbne sig en endeløs verden af muligheder i forbindelse med den teknologiske singulariet, hvor superintelligente enheder i samarbejde med verdens førende forskere opfinder alt mellem himmel og jord i et univers, der måske kommer til at minde mere om Jules Vernes science fiction romaner, end verden anno 200? Og så vil vi kunne købe eller bytte os til forskellige produkter og opgraderinger. Jeg siger bevidst bytte, fordi vi i fremtiden måske udvikler en generel evne til at udvikle intellektuelle produkter og software produkter, fordi det bliver en fordelagtig trend i fremtiden.

Har du først fået anskaffet en personlig supercomputer, er der ikke langt til at købe et stærkt kunstigt intelligent program, som er skræddersyet til at udvikle nye softwareprogrammer. Lidt ligesom den kunstige intelligens baseret på selvoptimerende algoritmer, som kan overskrive sin egen grundkode eller sourcecode. Så kan du skrive en produkt beskrivelse ind i programmet, indtale det i mikrofonen lidt ligesom når du bruger Skype eller stiller spørgsmål til din smartphone, hvor du og din kunstigt intelligente personlige supercomputer interagerer i en samtale, hvor I sammen nærmer jer det ønskede optimale design for det softwareprogram eller det produkt, du ønsker. Du kunne i princippet også co-designe det med tankens kraft ved at interagere direkte gennem brain-computer interface i det kunstigt intelligente program, som forsøger at efterleve dit behov. Et par dage eller en uges tid senere, alt afhængig af den computerkraft du har til rådighed og styrken i din kunstige intelligens, ligger der så et færdigt produkt klar, som du kan sælge eller bytte for et andet intellektuelt produkt.

Den virkelige superheltedragt

Jeg har desuden lavet et sjovt tankeeksperiment, baseret på tanken om en virkelig ”superhelte dragt”. Science fiction forfattere beskæftiger sig meget med antigravitation, som en metode til at rejse lynhurtigt mellem stjernerne i universet. Den amerikanske flyproducent og entreprenør for det amerikanske forsvar, Lockeed Martin, har talt utvetydigt om, at de nok er i stand til at lave fly baseret på antigravitations princippet. Hvad hvis vi koblede dette princip til en dragt, som producerede et antigravitations felt omkring kroppen? Der er mange eksempler på, at man kan konstruere forskellige kraftfelter. En superheltedragt, der er fyldt med elektroder, som er koblet til en maskine, der kan levere antigravitation, ville teoretisk kunne skabe en superheltedragt, som kan flyve ved hjælp af antigravitation. Man kunne give superhelten en form for styre mekanisme, så hun kan manøvrere rundt ved hjælp af tankens kraft. Lidt ligesom A.I. kasketten. Det kunne være et pandebånd eller en dragt, der slutter tæt om det meste af hovedet med elektroder.

http://science.howstuffworks.com/innovation/science-questions/antigravity.htm

Japanske Honda har allerede designet en hjelm, som kan kontrollere robotter alene ved tankens kraft. Så teknikken er på vej.

https://www.theguardian.com/science/2009/mar/31/mind-control-helmet-honda-asimo

Nu har Marvel universet med alle superheltefilmene lidt at gå i gang med.

Så må vi bare håbe, at Luftfartstyrelsen ikke bliver sure over alle transhumanisterne, som flyver rundt i samme højde som Airbus.

I næste uge vil jeg skrive lidt om, hvordan vi kan etablere et pengeløst samfund baseret på at bytte teknologi, hvor vi i et "peer to peer" system kan bytte vidensprodukter, softwareprogrammer og apps.

Vi er midt i en horisont vi har svært ved at begribe

Jeg læste engang en forudsigelse af den amerikanske futurist og opfinder, Ray Kurzweils. Han forudsiger at i år 2029 vil trenden inden for kraftigere computerchips, udviklingen af kunstig intelligens, hjernescanninger, nanoteknologi og bioteknologi samt en masse andre videnskabelige discipliner forårsage det, han kalder ”Den Teknologiske Singularitet.”

Mange kender Moores lov, hvor regnekraften i en computerchip fordobles hvert andet år. Denne trend har eksisteret nu i mere end 50 år. Kurzweil forudsiger at i år 2029 vil folk have almindelig adgang til kvantecomputere med kraftig kunstig intelligens.

https://www.youtube.com/watch?v=EyFYFjESkWU

Hvad er stærk kunstig intelligens?

Kraftig kunstig intelligens betyder, at en kunstig intelligent enhed er i stand til at foretage intelligente handlinger, der er fuldt på højde med de mest intelligente mennesker. Det vil sige, at den ikke kun er en ekstrem skak computer ligesom ”Deep Blue” eller fanstatisk opslagsleksikon, som kan udkonkurrere de dygtigse Jeopardy deltagere ligesom ”Watson”. 

https://universe.ida.dk/artikel/watson-foerst-jeopardy-saa-kunstig-intelligens-til-masserne-46724/

Nej en stærk kunstig intelligent enhed ville kunne lave avancerede matematiske beregninger såsom kvantematematik og fraktalregning. Den vil kunne skrive en morsom og underholdende ode til den Amerikanske valgkamp, og så vil den kunne lave en avanceret psykologisk analyse af mennerskers interaktion i et givent miljø. Kort sagt. Den vil kunne matche enhver form for menneskelig intelligens.

Nogle har måske hørt om Turing testen, som blev udtænkt af den britiske matematiker og computerforsker Alan Turing, som var med til at bryde Nazi-Tysklands berømte enigma kodemaskine. Turing-testen går ud på at, man forestiller sig et individ, som er i kommunikation med en computer eller kunstig intelligent enhed. Dengang i 1940'erne forestillede man sig nok en skreven korrespondence. Hvis computeren eller den kunstigt intelligente enhed er i stand til at deltage i sådan en kommunikation, hvor den menneskelige deltager kan stille alle former for spørgsmål til maskinen, uden at den menneskelige faktor er i stand til at skelne imellem en maskine og et andet menneske, ja så har maskinen bestået Turing-testen, og vi er godt på vej imod kraftig kunstig intelligens.

Vejen til kraftig kunstig intelligens

Nogle forsøger at opnå kraftig kunstig intelligens ved at lagre forskellige menneskelige brainstorms, når de udfører forskellige opgaver eller er i forskellige sindstilstande såsom dagdrømmeri eller følelsesmæssige tilstande.

I dag er man i stand til deduktivt at oversætte forskellige former for elektriske brainstorms til et digitalt sprog ved at påføre forsøgspersoner en hjelm eller hat med elektroder.

https://www.ted.com/talks/miguel_nicolelis_a_monkey_that_controls_a_robot_with_its_thoughts_no_really?language=en

Så kunne man for eksempel sammensætte en lille flok meget kreative genier, og bede dem om at behandle eller løse en opgave sammen samtidig med, at de er i koblet til det man kalder brain-computer interface genngem elektroder koblet til deres hoveder.

http://scitechconnect.elsevier.com/brain-computer-interfaces-applications/

Forskere i kunstig intelligens kan så lagre og oversætte summen af de forskellige brainstorms og oversætte dem til et digitalt sprog. Så vil man kunne analysere fællesnævnerne og forstærke dem elektronisk til næste gang, de kreative genier skal igennem en lignende opgave. På et tidspunkt har man løst den digitale kode til kreativitet og kan begynde at raffinere den og viderudvikle det digitale sprog for kreativitet. Det samme kunne man gøre med meget dygtige matematikere eller meget dygtige dataloger, så man forstærker evnen til at oversætte fænomener til algoritmer og digitalt sprog.

Man kan også samtidig skanne geniernes hjerner, mens de udfører forskellige opgaver eller er i forskellige mentale tilstande. Så får man et klart overblik over, hvilke dele af hjernen, og hvilke neurale netværk, der typisk inddrages, når meget begavede mennesker udfører forskelige funktioner.

Vores hold af forskere, som arbejder med vores forskellige typer genier, kan så forfine og raffinere de forskelige kognitive funktioner, indtil man har et mere eller mindre kortlagt kognitivt system lagret i en supercomputer. For at gøre det komplet, skal man selvfølgelig også have kortlagt, hvordan almindelige menneskers hjerner fungerer og så se, hvor forskellen ligger imellem det normale og det meget intelligente, og forsøge at finde ud af, hvor normalt begavede kunne høste nogle frugter ved hjælp af de kortlagte brainstorms. Og der ville skulle bruges mange forsøgspersoner, og både unge og gamle.

Brainstorms og hjernebølger

En brainstorm hænger sammen med begrebet hjernebølger. Vores hjerne fungerer grundlæggende ved hjælp af fem kendte hjernebølger, som kører i hertz (Hz) eller cykler også kaldet frekvens. En hjernebølge opstår typisk gennem hjernestammen. Hjernestammen er forbundet til de cirka 1 million neuroner i vores rygrad. Herfra forplanter den sig til Thalamus, som er en form for relæstation i midten af hjernen. Nu kører hjernebølgen frem og tilbage mellem frontallapperne (den forreste del af hjernen) og nakkelappen (den bagerste del af hjernen) i en cyklus. En hertz (Hz) er en cyklus, hvor hjernebølgen bevæger sig fra frontallap til nakkelap og tilbage igen. De hurtigste hjernebølger er gammabølgerne, som også er sammenfaldende med at være i flow, i zonen og levere en høj performance. Disse gammebølger ligger typisk i frekvenser mellem 40 og 120 hertz. De enkelte hjernebølger er også associeret med forskellige former for psi-egenskaber. For eksempel er alpha hjernebølger asocieret med evne til ”remote viewing,” som der er blevet eksperimenteret meget med af CIA og det amerikanske militær.

https://www.cia.gov/library/readingroom/docs/CIA-RDP96-00789R003300210001-2.pdf

Når der er studeret nok begavede mennesker af forskellig slags, har man til sidst et digitaliseret superhovede fyldt med de mest raffinerede og avancerede brainstorms, som homo sapiens kan levere. Nu kan man omvendt overføre de lagrede brainstorms til forsøgspersonerne gennem elektrisk induktion den modsatte vej gennem en hjelm eller hat. Pludselig kan vi blive stimuleret intellektuelt den anden vej via en computer. Denne teknik eksisterer allerede.

https://www.emotiv.com/

For at gøre det behageligt skal man måske skrue lidt ned for den elektromagnetiske styrke på apparatet, så man ikke føler sig fuldstændigt overmandet af noget fremmed, men føler sig i stand til at navigere i de nye super brainstorms. Man kunne designe en baseball kasket fyldt med elektroder eller en form for elektrodetæppe, der dækker det meste af hjernen, og den kunne være koblet til din egen personlige kvantecomputer via en trådløs forbindelse eller morgendagens form for simultan og øjeblikkelig kommunikation der måske knytter sig til begreber som holografisk computing eller ”quantum entanglement.”

Så kan man begynde at tænke over mulighederne herfra...

Den kunstige kopi af menneskehjernen

En anden tilgang er det man kalder ”mind upload” eller ”whole brain emulation” som er knyttet til begrebet ”reverse engineering” af hjernen.

https://www.youtube.com/watch?v=A0_SE9xwqUg

Det er den tilgang, man har valgt i det meget omtalte”Blue Brain Project” som styres fra ”École Polytechnique Fédérale de Lausanne” i Schweiz. Projektet styres af professor Henry Markram fra Sydafrika. Her forsøger man at imitere hjernens funktion ved at modellere den gennem skabelsen af kunstige neurale netværk i supercomputere. Første delmål var at kopiere en rottehjerne og det endelige mål er at kopiere en rigtig menneskehjerne. Teorien er, at menneskelig bevidsthed og kognition er et produkt af hjernens kompleksitet.

Hjernens opbygning

Vores hjerne er først og fremmest opdelt i en højre og venstre hjernehalvdel, som definerer de fleste af de øvrige strukturer i hjernen. Dernæst er den opdelt i den urgamle reptilhjerne eller hjernestammen, som regulerer automatiske kropsfunktioner såsom hjerterytme og åndedræt samt reflekser på stimuli i forhold til det omgivende miljø. Derover ligger det næste led i udviklingen. Det er den del vi kalder for pattedyrshjernen eller det limbiske system, som regulerer mange af vores følelser samt sult og sexuel lyst. Denne del har ansvar for “kæmp eller flygt" funktionerne, som sidder dybt i vores DNA i forhold til, om vi skal flygte fra sabeltandstigeren eller forsøge at nedlægge en kæmpehjort. Men det er også her i den hvide del af hjernen, at funktioner såsom intution er knyttet.

Hjernen har forskellige kirtler såsom hypofysen, hypothalamus og pinealkirtlen, som producerer hormoner og neurotransmittorer, og de ligger alle dybt i pattedyrshjernen i forlængelse af reptilhjernen. Slutteligt har vi hjernebarken eller neokortex, som er det grå foldede lag, der ligger yderst. Det er den mest avancerede del af hjernen, og her mange af vores højere kognitive funktioner foregår. Hjernebarken er opdelt i frontallperne, tindingelapperne, isselapperne og nakkelapperne. Frontallperne er især associeret med højere kognitive funktioner og intelligens, mens nakkelapperne primært håndterer synsindtryk. Bagerst under nakkelapperne sidder lillehjernen, der ligner et garnøgle. Den spiller en rolle i forbindelse med balance, indlæring og her ligger også et lager af reserveneuroner.

Hjerneceller og synapser

Vores hjerne har typisk mellem 80 og 100 mia hjerneceller, og hver af disse hjerneceller, også kaldet neuroner, kan være forbundet med andre hjerneceller gennem synaptiske forbindelser. Og vi har typisk omkring 7000 synapser per neuron, hvilket giver et vanvittigt antal af synaptiske forbindelser på op til 500 billioner forbindelser. Børn i 2-3 års alderen kan have helt op til 15.000 synaptiske forbindelser eller en billiard (1000 billioner!) forbindelser. Hjernen fungerer ved, at de små synapser, som består af en axon og en dendrit (små forgreninger på hjernecellen), udveksler kemiske stoffer med hinanden, og dermed igangsætter en form for kommunikation i det neurale netværk. Man siger, at de affyrer kemiske forbindelser med hinanden. Almindeligvis udveksles der calcium ioner eller natrium ioner mellem synapserne og hjernecellerne. Jo mere en hjernefunktion bruges, jo mere aktiveres det relevante hjernenetværk, og jo mere forstærkes evnen til at udveksle calcium og natrium ioner. Men også synapsernes følsomhed og sandsynlighed for at affyre kemiske substanser øges, jo mere en neuron, et neuralt netværk og deres tilstødende synaopser bruges. På engelsk taler man om “use it or loose it”. Jo mere du træner en kognitiv funktion, jo mere forstærker du det relevante neurale netværk, og jo bedre bliver du til at udføre den kongnitive funktion. Man taler også om begrebet “neurons that fire together wire together” - altså hjerneceller der kommunikerer sammen knytter sig også sammen i netværk. Hjerneceller der deler samme opgaver og trænes eller bruges meget vil desuden udvikle nye synapser og danne kraftigere netværk. Det er det, man kalder hjernens plasticitet.

Nu troede mange forskere i kunstig intelligens, at hvis bare man forstod hjernens komplekse opbygninger i detaljer, så kunne man en dag simulere menneskehjernen i en supercomputer. En tid var man enig om, at en sådan kunstig rekonstruktion af hjernen skulle kunne gå ned til og realistisk simulere niveauet for de synaptiske forbindelser. Ikke kun kopiere alle de cirka 7000 synapser for hver af de 86.000 forskellige hjerneceller. Man ønskede også at skabe en model, der inddrog sandsynligheden for, at de forskelige neuroner ville aktiveres, sammenhængen for aktiveringen, varigheden af aktiveringen samt kaskade-, synergi- og myriadeeffekten, hvilket betyder, at når nogle neuroner inddrages, breder aktiviteten sig ofte til andre neurale områder. For et par år siden analyserede jeg, at verdens kraftigste officielt eksisterende supersomputer ville være i stand til at simulere to kopier af en menneskehjerne ned til niveauet for de synaptiske forbindelser.

Hjernescanningsteknikker

Hjernescanningsmetoderne bliver bedre og bedre. Vi har i dag både fMRI, CT, PET og EEG skanningsteknikker. En dag vil de være i stand til at kortlægge hjernen ned til mindste detalje og inkludere det synaptiske niveau. Måske kan man udvikle en form for brain-computer interface, hvor hjernens funktioner afkodes ved hælp af mere decentralt organiserede parallelle mekanismer lidt ligesom de søgerobotter Google bruger, som døgnet rundt konstant afsøger og kortlægger internettet for nye hjemmesider og nyt indhold. Hjernen fungerer faktisk i forvejen tilnærmelsesvis som en stor klump af parallelle processorer.

Nu behøver man blot at bruge en række testpersoner, som lader deres hjerne skanne, mens de også udfører forskellige opgaver, og så skal de fortsætte, indtil man har fuldt kortlagte kunstige kopier af menneskehjernen. Både de meget begavede og de helt normale, indtil man forstår sammenhængen mellem intelligens og hjernens opbygning. Når vores computerkraft en dag bliver kraftig nok med indtroduktionen af kvantecomputere og molekylære computere, og hvad vi ellers kan opfinde, vil vi rigtig kunne gå i gang med at lave kunstige kopier af vores hjerner.

Standardmodellerne

Teorien er så, at man en dag vil kunne oploade forskellige kognitive funktioner såsom hukommelse, logik, abstraktion, planlægning, humor, empati og så videre. Så vil man kunne blande de forskellige kunstige hjerner sammen og skabe en form for standardmodel. En normal standardmodel. En meget begavet standardmodel, og måske en skizofren standardmodel. Man kunne også diversificere de forskellige talenter, så man har “matematikeren”, “superatleten” og “det kreative geni” hvorfra kun fantasien sætter grænser. Man vil kunne analysere de neurale netværk og deres funktioner eller malfunktioner, hvis det er en syg hjerne med en sindslidelse, og så vil man kunne fjerne de forskelige funktionsfejl eller dysfunktioner samt optimere de normale funktioner, så de minder mere om de superbegavede individder.

Man kunne i princippet også analysere mennesker med særlige evner såsom clairvoyante og folk der er i stand til at udføre “precognition”, som svarer til, at du ved, at det er din mor der ringer 5 sekunder før hun ringer. Og der er mange andre former for såkaldte psi-egenskaber, som er paranormale egenskaber. Listen er fanstatisk lang med individder med dokumeterede psi-egenskaber, så dem kan man i princippet også lave hjerneskanninger på og studere, om de bruger andre former for brainstorms eller et andet mentalt mønster end normale mennesker.

http://www.livescience.com/109-natasha-demkina-girl-normal-eyes.html

Vi ved i dag, at børn er særligt “hardwired” for at besidde psi-egenskaber blandt andet fordi, de har dobbelt så mange synaptiske forbindelser i hjernen. Er vi i stand til at forstå og analysere mennesker med psi-egenskaber, er vi godt på vej til at kunne skabe den paranormale standardmodel. En rigtig X-man.

Livet kan være svært at begribe

Men der er stadig nogle skridt på vejen. Mange neurale netværk har multifunktionalitet. De kan facilitere hukommelse, logik, følelser eller sanseindtryk og kan aktiveres på forskellig vis.

Desuden studerer den anerkendte neurovidenskabsmand Stuart Hameroff de proteiner, som hjernecellerne er opbygget af, også kaldet “microtubules.” De spiller også en væsentlig rolle i den måde, som de enkelte hjerneceller fungerer på. Og hertil kommer DNA og RNA-strukturer, ribosomer og mitokondrier i de enkelte hjerneceller. Det kræver endnu mere computerkraft, og vi kunne formodentlig blive ved, indtil vi kommer ned på niveauet for kvarker. Og selv her bliver forskerne i partikelfysik ved med at finde nye typer elementarpartikler.

Stuart Hameroff forklarer også, at man kan tage den encellede organisme. Det svarer neurovidenskabeligt til den individuelle hjernecelle. Den encellede organisme er i stand til at bevæge sig rundt, søge føde og formere sig i et miljø, og den er altså ikke særlig kompleks i forhold til vores hjerne, men gør det alligevel uden brug af synapser. Det viser, at livet måske ikke kan forklares blot på baggrund af kompleksitet. Der er noget mere udover hjernens kompleksitet. Vi har kødædende planter, som ved den blotte berøring øjeblikkeligt lukker sig om og fanger et insekt. Vi har solsikkeplanter, som hurtigt tilpasser sig og vender sig mod solen. Og disse planter besidder altså ingen hjerne.

Bevidstheden er her der og alle vegne

De nyeste konklusioner inden for bevidsthedsforskning foreslår, at bevidstheden eksisterer uafhængigt af den biologiske krop. Det er videnskabeligt bevist, at vi kan påvirke vores omgivelser gennem vores bevidsthed, både levende og ikke levende materie. Men de førende bevidsthedsforskere foreslår, at hjernen blot opfanger og transmitterer den allestedsnærværende bevidsthed. At der også er bevidsthed i det ydre rum, på trods af, at der her næsten eksisterer et totalt vacuum. Vores komplekse hjerne er måske blot et produkt af den allestedsnærværende livskraft i universet.

Nu nærmer vi os det religiøse eller i det mindste det filosofiske.

Den optimerede hjerne

Men forestil dig, at du har fået en detaljeret kunstig kopi af din hjerne i gave som tak for deltagelse i et avanceret forsøg på at skabe kunstig intelligens. Denne teknik med “whole brain emulation” kan fusioneres med teknikken for lagring, rafinering og optimering af brainstorms. Så har du en kunstig superhjerne, hvor de enkelt neurale netværk aktiveres via lagrede brainstorms, der kører igennem den kunstige hjerne i form af hjernebølger. Nu skal du blot have den korrekte sammensætning af hjernebølger og gerne en god portion af gammabølger med en høj frekvens, hvis du virkelig skal præstere. Og du er nok også nødt til at opfinde en form for langvarig brain-computer interface, så din supercomputer forstår, hvordan alle dine forskellige neurale netværk fungerer, og hvordan og i hvilke sitautioner de aktiveres. Det kunne tage måneder eller år. Når du mener projektet er komplet, kunne du sende din kunstige hjerne til “reparation” eller “tuning” hos “A.I. Shoppen”. Du kunne meddele dem hos forhandleren og reparatøren, “jeg har svært ved at forstå og lære matematik”, “jeg kan ikke koncentrere mig om morgenen” eller “jeg bliver let stresset”, så har de måske et bud på, hvordan din personligt oploadede hjerne kunne optimeres. Så kan du begynde at lave superresultater. Man kunne i princippet også blot øge processorhastigheden for det program på supercomputeren, som simulerer den kunstige hjerne, så vil den være i stand til at arbejde hurtigere.

Superintelligens

På et tidspunkt vil de mennesker, som har optimeret den kunstige hjerne være i stand til at skabe en topmodel, som er langt bedre end den individuelle Albert Einstein eller Mozart. Denne topmodel ville du kunne designe som en supervidenskabsmand, som igen fokuserer på at lave en endnu bedre version af sig selv, indtil IQ-spektret måske ikke længere slutter omkring 220 men ligger et sted mellem 300 – 400. Og man kan bare blive ved med at optimere den ene topmodel efter den anden. Til sidst bliver det en selvforstærkende effekt som igangsætter en hurtig udvikling i retning af superintelligens.

Eksplosionen i intelligens

En anden metode er kunstig intelligens baseret på selvoptimerende algoritmer som får lov til at overskrive sin egen grundkode, også kaldet "source code", så den hele tiden kan optimere målet om at udvikle og forøge sin egen intelligens mest muligt. Man har analyseret logik i mange år og forsøgt at putte den på formel. Det ville være et oplagt sted at starte. Så skal den blot udvikle andre former for intelligens måske ved at være koblet til en robot eller et sanseapparat, så den kan opfatte det omkringliggende miljø og lære ved hjælp af “trial and error”, hvordan det omkringliggende miljø kan manipuleres på en intelligent måde. De programmører, der har afkodet menneskets forskellige brainstorms, kan måske give et bud på, hvordan en kunstig intelligens enhed kunne sætte i gang med de digitale algoritmer for logik, planlægning, analyse, kritisk tænkning og så videre. Nu skal du blot have en meget kraftig supercomputer, for eksempel en fremtidig kvantecomputer, og så koble logik, planlægning, analyse og kritisk tænkning med algoritmer, der er designet til at syntetisere og efterfølgende optimere og hastigt udvikle sig i forhold til et succeskriterie. Et sådant succeskriterie kunne defineres som forsøget på at udvikle den højest tænkelige form for intelligens. Intelligens er knyttet til evnen til at forstå, analysere og tilpasse sig et miljø og opfatte, hvad der er det rigtige at gøre i en given situation og lave mening ud af komplekse sammenhænge.

Men sådan en selvudviklinde algoritme, der er i stand til at overskrive sin egen grundkode, vil ikke nødvendigvis følge en menneskelignende udvkling af intelligens. Den kan måske udvikle sig meget anderledes og specialisere sig mere i logik end social intelligens og empati. Og desuden er den ikke bundet af at skulle skannes og analyseres igennem årevis, hvorefter den gradvist kunne optimeres. Nej den kan udvikle sig superhurtigt. Lige så hurtigt som programmet med algoritmerne tillader det, og lige så hurtigt som den tilkoblede supercomputer tillader det.

Lynhurtigt ville den nå et intelligent funktionsniveau som et gennemsnitligt menneske, og timen efter er den måske på niveau med Albert Einstein. Og jo mere den forstår de matematiske mønstre, som er relateret til forøgelse af intelligensen, jo hurtigere går det. 24 timer senere taler vi måske om en kunstig intelligens med noget, der svarer til en IQ på 10.000. Og et par dage senere taler vi måske om en IQ på flere millioner som bevæger sig mod uendeligt, selvom det måske ikke giver så meget mening at tale om IQ, når det er i den størrelsesorden. Vi har altså at gøre med en form for superintelligens, som er opstået ud fra noget, der kan karakteriseres som en eksplosion i intelligens.

Den teknologiske singularitet

Det er det Ray Kurzweil karakteriserer som den teknologiske singularitet. Nu skal de ovenstående landvindinger inden for kunstig intelligens blot kobles til alle mulige andre former for videnskaber og teknologier, så har vi en udvikling som Kurzweil beskriver som “The Law of Accelerated Change”, som han påviser allerede er godt i gang. Vi har vanskeligt ved at forstå eller begribe potentialet eller evnerne, som en sådan superintelligens besidder. Hvad vil den ikke være i stand til at kreere af fantastiske nye opfindelser, videnskabelige bedriftter og landvindinger for menneskeheden?

Det er en begivenhedshorisont, som vi ikke helt kan forstå. Det er en singularitet ligesom en matematisk singularitet, som bevæger sig mod uendeligt ligesom en hyperbolisk graf i et to dimensionalt punktdiagram. Eller ligesom en fysisk singularitet i form af et kosmisk sort hul, hvor de almindeligt gældende naturkræfterne bryder sammen.

Det vil være en teknologi så kraftig, at vi som menneskehed må etablere de rette foranstaltninger og retnigslinier. Udviklingen af så kraftige teknologier inklussiv kunstig superintelligens bør foregribes af mange og lange etiske diskussioner inkluderende samfundets førende filosoffer og videnskabsfolk fra eksempel vores eget Etisk Råd.

Eller som Nick Bostrom fra “The Future of Humanity Institute” ved Oxford universitet formulerer det.

“Vi er nødt til at designe kunstig superintelligens rigtigt den første gang, så den er os venligt stemt. Ellers overlever vi det måske ikke...”

I næste uge vil jeg skrive lidt om, hvordan vi kan få mest muligt ud af den teknologiske eksplosion.